Statsform
Statsform betegner den grundlæggende forfatningsmæssige organisering af en stat med hensyn til statsoverhovedets stilling. I moderne statsret og statskundskab sondres der navnlig mellem monarki og republik, afhængigt af om statsoverhovedet er en monark eller en valgt præsident. Statsformen er uafhængig af både regeringssystem og politisk regime og udgør sammen med disse en del af beskrivelsen af en stats styreform.[1][2]
Definition
[redigér | rediger kildetekst]Statsformen beskriver statsoverhovedets forfatningsmæssige stilling og den måde, embedet erhverves på. Klassifikationen siger derimod ikke noget om forholdet mellem den lovgivende og den udøvende magt eller om, hvorvidt staten er demokratisk eller autoritær.[1]
Hovedtyper
[redigér | rediger kildetekst]Monarki
[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: MonarkiI et monarki er statsoverhovedet en monark, som normalt arver embedet. Monarkier kan være absolutte eller konstitutionelle og kan have både parlamentariske og andre regeringssystemer.[1]
Republik
[redigér | rediger kildetekst] Uddybende artikel: RepublikI en republik er statsoverhovedet en præsident eller et andet valgt statsoverhoved. Republikkens regeringssystem kan være parlamentarisk, præsidentielt eller semipræsidentielt.[2]
Historisk udvikling
[redigér | rediger kildetekst]Sondringen mellem monarki og republik har rødder i den klassiske politiske filosofi, hvor Aristoteles og Polybios beskrev forskellige former for statsstyre. Den moderne forståelse af statsformer bygger imidlertid på den forfatningsmæssige organisering af statsoverhovedet og blev udviklet gennem den europæiske statsrets udvikling fra 1700-tallet og frem.[1]
Forhold til andre klassifikationer
[redigér | rediger kildetekst]Statsformen er én af flere klassifikationer, som anvendes til at beskrive en stats politiske organisering. Hvor statsformen angiver statsoverhovedets stilling, beskriver regeringssystem forholdet mellem den lovgivende og den udøvende magt, mens politisk regime angiver, hvordan den politiske magt udøves i praksis.[2]
Et konstitutionelt monarki kan eksempelvis være et parlamentarisk demokrati, mens en republik kan have både parlamentarisme, præsidentialisme eller semipræsidentialisme. Statsformen bestemmer derfor ikke i sig selv statens demokratiske karakter eller regeringssystem.[3]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Heywood, Andrew. Politics. 2. udgave. Basingstoke: Palgrave Macmillan, 2002. ISBN 9780333971314.
- Lijphart, Arend. Patterns of Democracy: Government Forms and Performance in Thirty-Six Countries. New Haven: Yale University Press, 1999. ISBN 9780300078930.
- Sartori, Giovanni. Comparative Constitutional Engineering: An Inquiry into Structures, Incentives and Outcomes. 2. udgave. London: Macmillan Press, 1997. ISBN 9780333675083.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 Heywood, Andrew (2002). Politics (2 udgave). Palgrave Macmillan. s. 29-31. ISBN 9780333971314.
- 1 2 3 Sartori, Giovanni (1997). Comparative Constitutional Engineering (2 udgave). Macmillan Press. s. 97-101. ISBN 9780333675083.
- ↑ Lijphart, Arend (1999). Patterns of Democracy. Yale University Press. s. 31-47. ISBN 9780300078930.
