Anja Andersen

Anja Andersen er datter af de to tidligere landsholdsspillere Keld Andersen (1946-2021) og Vivi Andersen (f. 1939) og blev allerede som femårig medlem af håndboldklubben Stjernen i Odense. Hun startede sin seniorkarriere i Aalborg KFUM i 1986, og efter ophold i Ikast FS og Viborg HK skiftede hun i 1989 til den norske klub Bækkelaget, hvor hun fik stor succes. Med Bækkelaget vandt hun bl.a. det norske mesterskab i 1992, inden turen i 1993 gik til den tyske klub TuS Walle Bremen. Tus Walle Bremen var en af de mest succesrige tyske håndboldklubber i 1990'erne, og med Anja Andersen på holdet vandt klubben det tyske mesterskab tre år i træk (1994, 1995 og 1996), pokalturneringen to gange (1994 og 1995) samt Europa Cuppen for pokalvindere i 1994. I 1996 vendte Anja Andersen tilbage til Bækkelaget, som hun bl.a. blev norsk mester med i 1999, inden hun samme år måtte indstille karrieren pga. en hjertefejl.

Anja Andersen var en del af det talentfulde ungdomslandshold, der i 1987 vandt sølv ved ungdoms-VM i Danmark med Ulrik Wilbek som træner. Hun debuterede i 1989 på A-landsholdet og spillede frem til 1998 i alt 133 landskampe og scorede 725 mål for Danmark. Hun deltog første gang ved en senior-slutrunde ved VM i Sydkorea i 1990, hvor Danmark blev nummer ti. Ved VM i Norge i 1993 vandt Danmark overraskende sølv. Efterfølgende blev det til adskillige triumfer for "de jernhårde ladies", der med Anja Andersen som holdets helt store profil vandt EM-guld i 1994 og 1996, OL-guld i 1996 og VM-guld i 1997.

I OL-finalen i 1996 var Danmark undervejs bagud med seks mål til de forsvarende verdensmestre fra Sydkorea. Det danske landshold kæmpede sig dog tilbage i kampen, og ved stillingen 29-29 få sekunder før tid fik Danmark et straffekast. Anja Andersen brændte, og så skulle holdene ud i forlænget spilletid. Her var der imidlertid aldrig tvivl om resultatet, og Danmark vandt kampen 37-33. Anja Andersen scorede i alt 11 mål i finalen og var således med til at sikre Danmark sin første OL-medalje i håndbold nogensinde, ovenikøbet af guld.

Anja Andersen spillede sin sidste landskamp den 2. juli 1998, hvor Norge blev besejret 35-24 i en landskamp i Idrættens Hus i Vejle; Anja Andersen scorede 8 af de danske mål.

Efter karrieren som aktiv spiller blev Anja Andersen i 2000 sportschef og træner i Slagelse FH, som hun formåede at føre til sejr i EHF-Cuppen i 2003 og i Champions League i 2004, 2005 og 2007. I første halvdel af 2006 var Anja Andersen desuden træner for Serbien og Montenegros kvindelandshold.

I årene 2008 til 2010 var hun træner for FCK Håndbold, inden hun i begyndelsen af 2011 for en kort periode overtog ansvaret for det rumænske storhold Oltchim Râmnicu Vâlcea. Fra 2011 til 2012 var hun udviklingschef for Viborg HK's herreafdeling. Efter at have trænet DHG Odense fra 2013 til 2015 forlod hun endegyldigt håndboldverdenen. Hun har siden holdt sig stort set ude af offentlighedens søgelys.

Sammen med kollegerne på ungdomslandsholdet blev Anja Andersen kåret til Årets Fund i 1987, og i både 1993 og 1994 blev hun sammen med resten af kvindelandsholdet kåret til Årets Sportsnavn i Danmark. Efter VM i 1997 blev hun kåret til IHF World Player of the Year af det internationale håndboldforbund IHF. I 2007 blev hun optaget i Sportens Hall of Fame, i 2009 modtog hun Dansk Kvindesamfunds Mathildepris, og i december 2024 blev hun indlemmet i Det Europæiske Håndboldforbunds Hall of Fame – i øvrigt sammen med landsmanden Mikkel Hansen.

Anja Andersen har skrevet flere bøger, bl.a. Mit håb om frihed (1997) og At blive den man er (2016). Hun er desuden blevet portrætteret i bl.a. Anja – legebarn og furie (1996) af Christian Braad Thomsen og Anja af Henrik Madsen.

• verdensmestre i håndbold for kvinder
• olympiske mestre i håndbold for kvinder
• europamestre i håndbold for kvinder
• verdens bedste kvindelige håndboldspiller
• danmarksmestre i håndbold for kvinder
• håndbold

• Dansk Håndbolds side om Anja Andersen