close

Ansgar

Faktaboks

Ansgar

Nordens Apostel (tilnavn)

Født
801
Død
3. februar 865

Ansgar på kalkmaleri i Skive Kirke sammen med sin medhjælper og efterfølger, Rimbert. Kalkmalerierne i Skive Kirkes fem store hvælv, der er dateret til 1522 og fremstiller den sejrende kirke med alle dens hellige, anses for at være propaganderende forsvar for pavekirken.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Ansgar var benediktiner, missionær og ærkebiskop i 800-tallet; han regnes som helgen i katolsk kristendom. Ansgars relikvier blev skrinlagt i dødsåret 865, og hans mindedag blev fastsat til hans dødsdag, den 3. februar, af hans efterfølger ærkebiskop Rimbert. Ansgar er værnehelgen for Bispedømmet København og i den katolske domkirke, Sankt Ansgars Kirke, æres nogle af hans relikvier årligt ved en højtid den sidste søndag i januar.

Ansgars liv og virke

Ansgar blev født i 801 og voksede fra han var ca. fem år op i klosteret Corbie i Flandern. Som voksen blev han i 822 overført til datterklosteret Corvey i Sachsen. Her opfordrede kejser Ludvig den Fromme ham i 826 til at følge med den nyligt døbte danske tronprætendent Harald Klak til Danmark. Han skulle støtte Harald i troens udbredelse og prædike blandt hedningene. Drømme anviste Ansgar mål og midler.

Foruden at forkynde underviste han sammen med en anden munk, Autbert. Samtiden tilskriver ham ingen jærtegn, dvs. overnaturlige varsler.

I første omgang blev missionen i Danmark ikke til noget, og Ansgar virkede i Frisland. Omkring 830 drog han til Sverige efter en indbydelse fra sveernes konge og virkede i handelsbyen Birka, hvor han havde nogen fremgang i den kristne mission.

Ærkebiskop i Hamburg og siden Bremen

I 831 oprettede kejseren et ærkebispedømme i Hamburg. Det forestod Ansgar til sin død, men efter et vikingeangreb i 845 blev ærkesædet flyttet til Bremen, der i 848 blev lagt sammen med Hamburg.

Efter diplomatiske forhandlinger med de danske konger fik Ansgar bygget kirke i Slesvig (Hedeby) og fik grund til en kirke i Ribe. Kirken i Slesvig er ikke lokaliseret, men ved udgravninger ved Ribe domkirke blev der i 2009 påvist en stor kristen kirkegård her. Fundene viser, at der er begravelser fra 800-tallet og frem mod vor tid. Det er indlysende, at den kongelige beskyttelse, som man kunne få i de internationalt prægede byer Slesvig og Ribe, var en forudsætning for Ansgars mission.

Kristendommens indførelse i Danmark

Den danske billedhugger Hein Heinsen har udført statuen af Ansgar. Den er placeret udenfor Ribe Domkirke og blev afsløret i 2015. Foto: 2016.
Statue af Ansgar
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Takket være sin missionsvirksomhed er Ansgar blevet kaldt som "Nordens Apostel", men Norden blev i 800-tallet kun pletvist kristent. Den gennemgribende kristning begynder i Danmark først fra anden halvdel af 900-tallet, som det bliver proklameret af Harald Blåtand på den store Jellingesten.

Ansgars efterfølger, Rimbert, forfattede hans hagiografi, Vita Anskarii (på latin'Ansgars Liv'), som er den skriftlige skildring af hans liv. Værket udkom i 2026 på dansk under titlen Ansgars Liv. Den første fortælling om Nordens apostel, nyoversat af sognepræst i Ribe Domkirke Torben Bramming og med forord af H.M. kong Frederik.

Ansgars eftertid

Ansgar fik i eftertiden navn af "Nordens Apostel" eller "Danernes Apostel". Fra middelalderen kender man kun et billede af ham. Det er et kalkmaleri i Vor Frue Kirke i Skive fra omkring 1522.

I 1800-tallet skete der en opblomstring af interessen for Ansgar. N.F.S. Grundtvig skrev salmen "Den signede dag" til 1000-årsjubilæet i 1826.

Ved senere jubilæer blev Ansgar også fejret, nemlig i 1926 og 2026. Ansgar har givet navn til flere kirker i nutidens Danmark og har leveret inspiration til kunstnere frem til nutiden. Senest i form af Hein Heinsen-statuen af Ansgar ved Ribe Domkirke fra 2015.

1200-årsjubilæet for Ansgars ankomst til Danmark

Den romerskkatolske biskop af København modtager den pavelige legat ved 1200-årsjubilæet for Ansgars komme til Danmark, kardinal Pietro Parolin i døren til sin domkirke, Sankt Ansgars Kirke. Biskoppen modtager den pavelige legat med blandt andet vievand, som legaten kan velsigne de forsamlede troende med forud for den egentlige pontifikalmesse.
Biskop Czeslaw Kozon modtager den pavelige legat, kardinal Pietro Parolin i domkirken Sankt Ansgars Kirke
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Den danske folkekirkes biskopper tog initiativ til skabelsen af en kantate for at fejre 1200-året for Ansgars ankomst til Danmark. Kantaten blev skabt med udgangspunkt i Grundtvigs salme "Den signede dag" og bærer samme navn. Kantaten er skabt af komponist Christian Præstholm og salmedigter Iben Krogsdal.

Inden for folkekirken afholdtes der Folkemøde i Ribe i pinsen 2026 med Ansgar som tema.

Også fra tysk side blev jubilæet fejret i 2026 med et omfattende program under titlen "Ansgar: der erste Europäer?".

Jubilæet markeredes i den katolske kirke

Den 24. november 2025 udnævnte pave Leo 14. kardinal Pietro Parolin, Den Hellige Stols statssekretær, som pavelig legat (udsending) ved 1200-årsjubilæet for Ansgars ankomst til Danmark.

I et pavebrev af 8. december 2025 udspecificeredes det, at kardinal Parolin som pavelig legat sendtes til Bispedømmet Københavns domkirke, Sankt Ansgars Kirke, for i pavens navn at præsidere over den årlige højtid for bispedømmets værnehelgen, Sankt Ansgar, den sidste søndag i januar 2026.

I pavebrevet blev den pavelige legat desuden bemyndiget til i pavens navn at aflægge besøg hos civile myndigheder og hos ikke-katolske kristne i anledningen af 1200-årsjubilæet for Ansgars ankomst til Danmark.

I forlængelse heraf blev kardinal Parolin som pavelig legat for Ansgar-jubilæet modtaget af Frederik 10. på Amalienborg, af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Eigtveds Pakhus og deltog i en økumenisk vesper hos den danske folkekirke med biskop Peter Skov-Jakobsen som vært i Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke.

Den katolske fejring af 1200-årsjubilæet for Ansgars ankomst til Danmark fandt sted i den katolske domkirke, Sankt Ansgars Kirke, med den pavelige legat, kardinal Parolin, som hovedcelebrant. Benediktinerordenen, som Ansgar tilhørte, var repræsenteret af benediktineren Domenicus Meier, biskop af Osnabrück. Desuden var bispedømmerne Helsinki, Reykjavik, Oslo, Münster og prælaturet Tromsø repræsenteret af biskopper. Blandt den øvrige gejstlige deltagelse fra ind- og udland var kannikker fra domkapitlet i Ansgars tidligere ærkesæde Hamburg samt repræsentanter for præsteskabet i den danske folkekirke.

Læs mere i Lex

Læs mere i Danmarkshistorien

Videre læsning

  • Ansgar. Nordens apostel gennem 1200 år, redigeret af Kasper H. Andersen, Carsten Bach-Nielsen, Mathias Sommer Bostrup, Nils Arne Pedersen, Aarhus 2026.
  • Rimbert: Ansgars Liv. Den første fortælling om Nordens apostel, oversat af Torben Bramming, København 2026.
  • Sankt Ansgars relikvieskrin i den romerskkatolske domkirke, Sankt Ansgars Kirke, i København. Sankt Ansgar er værnehelgen for Bispedømmet København. Ved en højtid den sidste søndag i januar ærer domsognet Sankt Ansgars relikvier med en procession. Ved markeringen af 1200-året for Ansgars komme til Danmark måtte processionen med relikvieskrinet undlades i forbindelse med en stor menneskemængde i domkirken. Skrinet var derfor ved Ansgar-højtiden i 2026 placeret ved alteret på forhånd.
    Sankt Ansgars relikvieskrin i domkirken Sankt Ansgars Kirke i København
    Af .
    Licens: CC BY SA 3.0
  • Mindeplatte fra Royal Copenhagen udgivet i 1926 i anledning af 1100-året for kristendommens indførelse i Danmark. Platten, der er designet af Richard Bøcher, er 18 cm i diameter og forestiller Ansgar som missionær med et kors på et strandbred. Den blev udgivet 226 eksemplarer.
    Ansgar. 1100 års-jubilæumsplatte.
    Af .
    Licens: Materialet er fri af ophavsret

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Danmarks historie i middelalderen

Bjørn Poulsen
Professor emeritus, dr.phil., Aarhus Universitet

Det sker

Robin Hood

Få fortællinger har været filmatiseret så mange gange som den om Robin Hood, der tog fra de rige og gav til de fattige. Sagnfiguren Robin Hood kendes helt tilbage fra middelalderen. Først i 1800-tallet fik historien om den ædle landevejsrøver den form, vi kender i dag.

pottemagerhvepse

Pottemagerhvepsen bygger en rede af ler til hvert af sine æg. Hvepselarven lever af de ca. 10 sommerfuglelarver, som moderen har efterladt som proviant. I Danmark findes 3 arter; den ene er nu udbredt i næsten hele landet.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet