Børnehuset

Børnehuset blev indrettet i en tidligere adelsgård på Christianshavns Torv og underlagt Københavns Fattigvæsen. Institutionen skulle fungere som opdragelsesanstalt for byens mange omstrejfende og forældreløse børn, der levede af tiggeri.

Børnehuset skulle drives som et manufaktur. Men børnenes arbejdskraft var ikke tilstrækkeligt til, at produktionen kunne løbe rundt økonomisk.

Børnehuset blev i 1669 udvidet med en tvangsarbejdsanstalt, der skulle producere og farve klæde. Her blev der indsat såkaldte løsgængere, det vil sige tiggere, og tyve af begge køn samt prostituerede. Selvom anstalten fortsat blev omtalte som Børnehuset, så var der reelt tale om en anstalt for voksne.

Enevælden havde længe forsøgt at komme samfundets tiggeri til livs og i 1708 indføres Fattigforordningen af 1708, der gjorde tiggeri forbudt. Inden da havde man kunne få et såkaldt tiggertegn, der gav vedkommende lov til at tigge i den by, hvor tegnet var udstedt.

Med den nye fattigforordning kunne man ikke længere skelne mellem dem, der måtte tigge, og dem, der ikke måtte. Kirken blev et omdrejningspunktet for hjælpen til fattige, idet loven beskrev det som en kristen pligt at hjælpe de værdigt trængende i sognet. Loven bragte reelt ikke nogen ændring.

I 1709 blev en del af Børnehuset indrettet til et rasp- og spindehus, og i 1742 blev Børnehuset udvidet med et rasphus. Her boede de indsatte under usle leve- og arbejdsvilkår, hvor de arbejdede med raspning af farvetræ.

Børnehuset blev nedlagt i 1790, da institutionen blev gjort til en ren straffeanstalt under navnet Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset.

• fattigvæsen
• tugthus
• tiggeri