Minnesota

Ligesom andre stater i Midtvesten har Minnesota kun haft en beskeden befolkningsvækst, siden den europæiske indvandring aftog i begyndelsen af 1900-tallet. 70% af befolkningen bor i byer, heraf hovedparten i storbyområdet Minneapolis-St. Paul (1999). Bymønstret består herudover af nogle få mellemstore byer, Duluth, Rochester, St. Cloud m.fl., samt et stort antal småbyer, hvis navne ofte peger på en tysk eller skandinavisk oprindelse: Flensburg, Hanover, Mora, Uppsala, Vasa, Oslo og Askov.

Skønt stadig af betydning har primærerhvervene mistet deres dominans. Skovbrug har været på retur siden rydningerne til landbrugsjord i 1800-tallet, mens brydning af jernmalm fra felterne i Vermilion og Mesabi Ranges, der indledtes i 1880'erne og nu (1999) leverer næsten hele USA's jernmalmproduktion, er mindsket betydeligt siden 1970. I samme periode er beskæftigelsen i landbruget faldet, samtidig med at erhvervets andel af statens BNP er reduceret. Vigtigste produkter er hvede, soja, majs og sukkerroer foruden svin og malkekvæg. De fleste produkter videreforarbejdes i og handles fra Minneapolis; korn og soja udskibes fra havnebyen Duluth ved Lake Superior.

Industrisektoren er stor og alsidig og koncentreret til storbyområdet; det gælder også transportvirksomhed, handel og bankvæsen. Herudover fungerer Minneapolis-St. Paul som uddannelses- og kulturelt center for det nordlige Midtvesten.

Næsten overalt er landskab og jordbund præget af istidens gletsjere. Det gælder også forløbet af de mange søer og floder, der især er typiske for nåleskovsregionen i nord. Her udspringer Mississippi, der længere mod syd er sejlbar fra Minneapolis. Sø- og skovregionen er turistmål både sommer og vinter. Her findes de fleste af Minnesotas 65 state parks, nationalskove og Voyageurs National Park samt oprindelige folks reservater. Resten af staten, 60%, udgøres af tidligere prærieområder, der efter opdyrkning er uden rekreativt potentiale (1999.)

Klimaet er tempereret fastlandsklima med op til 40 °C forskel på middeltemperaturerne i januar og juli.

Franske opdagelsesrejsende og pelshandlere kom i 1600-tallet som de første europæere til området, der var beboet af de oprindelige folk ojibwa og sioux. Området øst for Mississippi River var fra 1763 i britisk besiddelse, men blev i 1783 indlemmet i USA, og ved Louisiana-købet i 1803 erhvervede USA også den vestlige del. Grænsen til Canada fastlagdes i 1818. En større tilflytning, først fra New England, skete dog ikke før midten af 1800-tallet. I 1862 kom det til sammenstød med de oprindelige folk i det såkaldte Sioux- eller Minnesotaoprør, og de blev næsten alle fordrevet fra staten.

Udbygning af jernbanen i 1860'erne og 1870'erne åbnede for eksport af først hvede, senere mejeriprodukter, og samtidig begyndte en stor tilflytning af især tyske og skandinaviske indvandrere.

• USA
• USA's geografi
• USA's historie
• amerikanske delstater