Pæstum

Den antikke by ligger i dag ca. 750 meter fra kysten, hvor også det formodes, at byens havn lå. Byens grænser var defineret af kysten mod vest, floden Sele 10 km mod nord og laguner, plateauer og kanaler mod syd og sydøst. Ved Seles udmunding lå byens flodhavn. I det område er der også fundet rester af et Heraion. I år 132 f.v.t. blev byen forbundet med vejen Via Popilia. Byens ældste befæstningsmure er fra den lukanske periode og er dateret til perioden 350-300 f.v.t.

Da byen har haft både græske, lukanske og romerske træk, findes der forskellige typer af arkitektur i byen. Den rummer således både græske templer, en lukansk naiskos og et romersk comitium, basilika og macellum.

En græsk by bestod af et religiøst område, akropol ('byen på højen'), og et offentligt område, agora. En romersk by havde det meste samlet på forum. I Pæstum findes agoraen begravet under det senere romerske forum. Forummet fylder dog kun en lille del af agoraen. Oprindeligt fyldte agoraen hele området mellem to helligdomme placeret nord og syd for. På agoraen ligger en gådefuld, underjordisk bygning, som af nogle fortolkes som en kenotaf for byens mytiske grundlægger, mens andre mener, at det er en lille helligdom for gudinden Hera. Over for denne bygning findes resterne af en cirkulær rådsbygning, ekklesiasterion, fra ca. 470 f.v.t.

Da Pæstum ligger i et fladt område, var der ingen akropol. Den religiøse del fra den græske periode er derfor defineret af de to helligdomme placeret nord og syd for agoraen. Mod nord findes Athenahelligdommen bestående et Athenatempel, og mod syd findes Herahelligdommen bestående af to Heratempler.

De kendteste fund fra byen er de tre velbevarede templer. På det højeste punkt troner Athenatemplet, der er opført omkring 500 f.v.t. i dorisk stil, men med en usædvanlig dyb forhal med søjler i jonisk stil. Denne kombination ses først væsentlig senere i selve Grækenland, hvilket gør dette tempel specielt.

Et stort område i den sydlige del af byen var optaget af Herahelligdommen. Den hellige grænse omkring helligdommen, temenos, omkransede de to templer, der begge er opført i dorisk stil. Templerne omtales som den såkaldte Basilika, der er fra ca. 530 f.v.t. og det såkaldte Neptuntempel fra ca. 460-450 f.v.t. I området omkring dem er der gjort fund af en række mindre bygninger og altre samt en stor mængde votivgaver, hvoraf hovedparten kan henføres til Hera, mens en mindre del peger på, at også Herakles har været dyrket i helligdommen.

Pæstum er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

• Cosa
• Giovanni Battista Piranesi