Tour de France

Løbet er blevet kørt siden 1903, kun afbrudt i årene 1915-1918 og 1940-1946 af verdenskrigene. Som den første dansker vandt Bjarne Riis løbet i 1996. I 2022 og 2023 vandt Jonas Vingegaard.

• Læs mere: vindere af Tour de France

Henri Desgrange (1865-1940) betragtes som løbets skaber. Han var journalist ved sportsavisen L'Auto (det nuværende L'Équipe), der var initiativtager til løbet. Tour de France arrangeres i dag af A.S.O. (Amaury Sport Organisation, tidligere Société du Tour de France).

Tour de France blev hurtigt en begivenhed langt ud over Frankrigs grænser og et forbillede for Giro d'Italia (1909), Vuelta a España (1935) og mange andre nationale etapeløb.

Den første vinder var franskmanden Maurice Garin, som var 2 timer, 59 minutter og 21 sekunder foran nr. 2. Til sammenligning vandt amerikaneren Greg Lemond i 1989 med blot 8 sekunder. Amerikaneren Lance Armstrong vandt løbet syv gange i træk fra 1999 til 2005, men blev i 2012 frakendt alle sejrene af den internationale cykelorganisation UCI efter en dopingsag, hvor det amerikanske antidopingagentur USADA fremlagde et omfattende bevismateriale for systematisk doping.

I årene 1984-1989 blev der kørt en Tour de France for kvinder med noget kortere etaper end mændenes, og i 2022 afholdtes for første gang Tour de France Femmes.

Den første Tour gik over 2.428 kilometer, der blev kørt i vindertiden 94 timer, 33 minutter og 14 sekunder. I 2026 blev der kørt i alt 3.321 km i vindertiden 73 timer, 56 minutter og 44 sekunder.

I mange år startede og sluttede Touren i Paris, men siden 1950 er man kun én gang (1963) startet her. Siden 1975 er løbet afsluttet på Champs-Élysées. På grund af De Olympiske Lege i Paris sluttede løbet dog i Nice i 2024.

I alt 21 ryttere ud af de 60 startende gennemførte det første Tour de France-løb, mens antallet var 158 ud af 184 i 2026. Løbet er i dag udskrevet for professionelle firmahold; tidligere kørtes med landshold. I 2026 startede 23 hold. Den samlede præmiesum var i 2026 på ca. 17 millioner danske kroner.

Første danske deltager i Tour de France var Christian Christensen i 1913; første dansker, der fuldførte, var Hans E. Andresen (1927-2013) i 1958, og første etapevinder var Mogens Frey i 1970. I alt har 63 forskellige danske ryttere deltaget i løbet gennem tiden (pr. 2026). Jakob Fuglsang er den dansker, der har deltaget flest gange i Tour de France (i alt 12).

• Læs mere: danske ryttere i Tour de France gennem tiden

Bedste dansker i Touren var i mange år Leif Mortensen med en sjetteplads i 1971, indtil Bjarne Riis i 1993 blev nr. 5. To år efter kom Bjarne Riis på podiet som nr. 3, og i 1996 vandt Riis som første dansker løbet. Med hans resultater blev Touren for alvor et begreb for den danske offentlighed. Der skulle dog gå 25 år, inden der igen kom en dansker i top 3. Det skete, da Tour de France-debutanten Jonas Vingegaard (f. 1996) i 2021 sluttede som nr. 2 i løbet. Året efter vandt han. Vingegaard erobrede den gule førertrøje efter 11. etape og beholdt den resten af løbet. I 2023 gentog han bedriften.

Efter Bjarne Riis' dopingindrømmelse i maj 2007 slettede A.S.O. hans navn fra vinderlisten for 1996; denne beslutning blev imidlertid omgjort ca. et år senere.

I 2000 deltog det første danske firmahold, MemoryCard Jack & Jones, der senere samme år blev overtaget af Bjarne Riis. Flere års flotte resultater i Tour de France kulminerede i 2008, da holdet under navnet Team CSC-Saxo Bank opnåede den samlede sejr til holdets kaptajn, spanieren Carlos Sastre (f. 1975), samt sejren i løbets holdkonkurrence.

• Læs mere: danske etapesejre i Tour de France

Offentliggørelsen af det kommende års Tour de France-rute foregår traditionelt ved et pressemøde i Paris i oktober og er altid genstand for stor interesse. Fx er det afgørende, om der skal køres "med uret" (så Alperne nås før Pyrenæerne) eller omvendt. Rutekortet vist i denne artikel er fra 2000, hvor der blev kørt "mod uret".

Derudover hæfter man sig især ved, hvor mange bjergetaper der er, hvilke berømte bjergtoppe der skal forceres, og hvor mange etaper og kilometer der skal køres som enkeltstart (på tid).

Bjergene inddeles i kategorier fra 1 til 4 med kategori 1 som den sværeste; desuden findes begrebet hors catégorie ('uden for kategori', HC) om de allersværeste, heriblandt Hautacam, Alpe d'Huez, Izoard, Courchevel og Ventoux. Sværhedsgraden bedømmes ud fra såvel stigningens længde som stigningsprocenten (hvor mange meter terrænet stiger inden for 100 meter).

I en række år var Alpe d'Huez kendt som det klassiske Tour de France-bjerg, men senere har også Hautacam i Pyrenæerne, hvor Bjarne Riis triumferede i 1996, fået en næsten mytisk status. Den etape, der er vist i denne artikel med højdeprofiler, ender netop på Hautacam, hvor det også i 2000 var Tourens samlede vinder, Lance Armstrong, der sejrede. På etapen er desuden indlagt to spurter (S).

• Læs mere: vindere af bjergtrøjen i Tour de France

Tour de France har altid haft mål i Paris, men det er ofte sket, at løbet er startet uden for Frankrig (første gang i 1954 i Amsterdam), ligesom det er almindeligt med afstikkere til nabolandene Italien, Schweiz, Spanien, Tyskland, Belgien mv. I 2024 sluttede løbet dog i Nice, da De Olympiske Lege blev holdt i Paris.

Borgmestre i Frankrig, og også uden for landets grænser, ønsker at få besøg af Touren og er også parate til at betale for det. Særlig attraktivt er det naturligvis at have en start eller et opløb, og vil man være vært for selve starten på løbet, må man regne med at skulle betale mange millioner for det. I 2022 blev løbets tre første etaper kørt i Danmark.

Der er mange penge involveret i Tour de France, og der er reklamer på alt det, der hører til afviklingen af løbet. Selve løbet har en eller flere hovedsponsorer, og desuden har hvert hold et antal sponsorer eller en ejer, hvis logo og reklamer især pryder rytternes tøj og holdets biler og busser.

Reklamekaravanen er et vigtigt element i løbet. Karavanen består af en række køretøjer, som kører ruten igennem nogle timer før cykelrytterne, og som smider reklamegaver ud til de ventende tilskuere. Sponsorbilerne kaster fx hatte, slik, merchandise og drikkevarer ud, og for mange tilskuere er karavanen en væsentlig del af oplevelsen.

Den gule førertrøje blev indført i 1919 og bæres af den til enhver tid førende rytter i det samlede klassement på tid.

I 1953 indførtes den grønne trøje til den førende rytter i klassementet på point (på basis af etapeplaceringerne samt indlagte spurter).

Bjergkonkurrencen blev indført i 1933, og siden 1975 har den førende rytter i konkurrence båret en hvid trøje med røde prikker. Derudover er der blandt andet en hold- og en ungdomskonkurrence.

• Læs mere: førertrøjer i Tour de France

Doping har præget Tour de France i store dele af løbets historie. Problemet fik særlig international opmærksomhed efter Festina-skandalen i 1998 og de efterfølgende dopingsager i 2000’erne, og løbets arrangører har kæmpet ihærdigt for en genrejsning af løbets image.

I 1998 blev Tour de France ramt af Festina-skandalen, en af løbets hidtil største dopingsager, da en soignør fra Festina-teamet blev opdaget med store mængder dopingstoffer i sin holdbil, hvilket resulterede i hele holdets udelukkelse, inklusive de franske yndlinge Richard Virenque (f. 1969) og Christophe Moreau (f. 1971).

I 2006 måtte ni ryttere dagen før start udelukkes som følge af mistanke om bloddoping. Blandt dem var to af løbets absolutte favoritter, tyskeren Jan Ullrich og italieneren Ivan Basso. Amerikaneren Floyd Landis (f. 1975) vandt løbet dette år; imidlertid blev Landis ugen efter sin sejr afsløret i at have benyttet ulovlige præstationsfremmende præparater og anerkendes ikke længere som vinder.

I 2007 blev den danske rytter Michael Rasmussen på grund af dopingmistanke, men uden bevisligt misbrug, af sit hold taget ud af løbet efter 16. etape til Col d'Aubisque. Etapen var blevet vundet af Michael Rasmussen, der også bar løbets gule førertrøje. Den blev efterfølgende overtaget af spanieren Alberto Contador, der også vandt løbet, en sejr, han gentog i 2009 og 2010. Han blev dog siden frakendt sejren i 2010 på grund af en dopingdom, hvorefter løbets nr. 2, Andy Schleck fra Luxembourg, blev erklæret for vinder.

• cykelsport
• danske cykelryttere i Tour de France 2023
• danske cykelryttere i Tour de France 2024
• danske cykelryttere i Tour de France 2025
• danske cykelryttere i Tour de France gennem tiden
• førertrøjer i Tour de France
• Grand Tour
• Tour de France 2023
• Tour de France 2024
• Tour de France 2025
• Tour de France 2026
• Tour de France Femmes
• vindere af Tour de France
• vindere af bjergtrøjen i Tour de France
• vindere af pointtrøjen i Tour de France
• vindere af ungdomstrøjen i Tour de France

• Tour de France – officiel hjemmeside