Wilhelm Solf var tysk kolonialpolitiker og diplomat, samt statssekretær (på dette tidspunkt svarende til udenrigsminister) fra oktober 1918 til december 1918.
Wilhelm Solf var uddannet i orientalske sprog og jura. I 1888 indtrådte han i den tyske kolonitjeneste, hvor han som udsendt havde flere administrative poster. I 1900 blev han udnævnt til guvernør for den tyske koloni Samoa og var 1911-1918 koloniminister. Han betragtes som en atypisk kolonialist sammenlignet med sine samtidige kollegaer, fordi Solf havde en større forståelse for andre kulturer og var mindre krigerisk.
Solf blev udenrigsminister som en del af Max von Badens regering 3. oktober 1918, men fortsatte på posten frem til december 1918. Han var en del af våbenstilstandsforhandlingerne med Ententen ved afslutningen af 1. Verdenskrig.
I 1919 blev Solf medlem af det socialliberale parti DDP. Han var den tyske ambassadør i Tokyo fra 1920 til 1928, hvorefter han lod sig pensionere.
Wilhelm Solf tog afstand fra nazismen og hjemmet i Berlin blev samlingssted for en række kritikere af nazismen. Den såkaldte Solf-kreds blev videreført efter hans død af hustruen Johanne og datteren Lagi (Marie Elisabeth So'oa'emalelagi), der var født på Samoa.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.