Arbejdstropper var tidligere en betegnelse for soldater, der var fysisk uegnede til egentlig kamptjeneste og i stedet anvendtes til depottjeneste, som kuske m.v.
I den danske hær havde man tidligere haft såkaldte militærarbejdere tilknyttet de enkelte afdelinger. Ved hærloven af 1909 blev de samlet i Arbejdstropperne.
Disse blev ved hærordningen af 1932 omdannet til hhv. Hjælpetropperne og Garnisonstropperne. Begge blev sammen med resten af hæren opløst af den tyske besættelsesmagt i august 1943.
Ved lov om forsvarets ordning i 1960 blev garnisonstropper genindført, men udskrivning til denne tjeneste ophørte i 1990.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.