close

Elektronisk musik kan i modsætning til instrumental- og vokalmusik ikke noteres med traditionelle nodetegn; derfor udarbejdes undertiden en grafisk repræsentation, efter at værket er produceret. Et afsnit fra György Ligetis Artikulation (1958) blev fx gengivet på denne måde af Rainer Wehringer 12 år efter produktionen.

.

Elektronisk musik er musik, der skabes og afspilles elektronisk gennem højttalere. Den udsprang af forsøg med nye instrumenter og optagelser i 1900-tallet. Efter 2. Verdenskrig arbejdede komponister både med optagelser af hverdagens lyde og med kunstigt skabte lyde. Siden er teknikkerne blevet blandet og videreudviklet med blandt andet computere og flere højttalere.

Faktaboks

Også kendt som

elektroakustisk musik

Historiske forudsætninger

Den elekroniske musiks forudsætninger er forsøg fra begyndelsen af 1900-tallet med elektroniske instrumenter og senere forsøg med manipuleret afspilning af grammofonplader.

To retninger efter 2. verdenskrig

Efter 2. Verdenskrig fremkom to forskellige grundlæggende æstetiske retninger. I Paris opstod musique concrète (konkret musik) i den franske radios studie, ledet af Pierre Schaeffer; grundlaget var bearbejdning af konkrete lyde, fx tog, kasseroller og musikinstrumenter. I Köln opstod i begyndelsen af 1950'erne elektronische Musik optaget på lydbånd i Westdeutscher Rundfunks studie, ledet af Herbert Eimert; udgangspunktet var kontrollen over kunstigt frembragte lyde.

Sammensmeltning og live electronics

Med Karlheinz Stockhausens Gesang der Jünglinge for firekanals lydbånd (1956) blev de stejle fronter mellem de to retninger udvisket. Stockhausen udviklede endvidere teknikker, hvormed akustiske musikinstrumenter kunne bearbejdes elektronisk ("live electronics"), fx i værket Mantra (1970). I løbet af 1960'erne oprettedes en række elektro-akustiske studier i Europa og USA.

Computermusik og akusmatisk musik

Den elektroniske musik betragtes som en del af begrebet computermusik og er delvis videreført i en særlig æstetisk retning kaldet musique acousmatique, 'musik, der alene er hørt' (efter Pythagoras, der efter sigende underviste siddende bag et forhæng for ikke at distrahere sine studerende). Her er lydenes oprindelse "gemt" bag den elektroniske forarbejdning.

Elektronisk musik som samlebetegnelse

Indtil midten af 1980'erne anvendtes betegnelsen elektronisk musik om en række forskellige æstetiske retninger, fx lydcollage og udtryksformer inden for modernisme og avantgarde.

Flerkanalslyd og virtuelle rum

Siden de tidligste, monofoniske radioudsendelser er der på fremførelsessiden udviklet multikanals højttalersystemer (fx projektet Acousmonium i Paris, som består af 24-60 højttalere), og på produktionssiden arbejdes på en stadig finere grad af simulering af et virtuelt rum, som musikken udspilles i. Bestræbelsen mod stadig højere lydkvalitet har omkring 2000 fået en modpol i en low fidelity-æstetik, som bevidst undgår de digitale medier og udelukkende opererer med ældre medier som grammofonplader og kassettebåndoptagere.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig