lynlås

En lynlås er en lukkemekanisme til beklædning, tasker og lignende. Den består af et todelt bånd eller bændel med tænder, der kan holdes sammen eller skilles ad ved hjælp af en såkaldt skyder, som bevæges frem og tilbage. Lynlåse er praktiske og som følge deraf meget udbredte, og de findes i forskellige udformninger og materialer.

Knapper, nåle og andet, der kan holde stof og skind samlet, har været kendt og anvendt fra tidernes morgen. Men lynlåsen er en ret ny, amerikansk opfindelse. I 1893 tog opfinderen Witcomb Judson fra Chicago, USA, patent på et hægtesystem, der anses for at være lynlåsens forløber. Judson kaldte den "the clasp-locker". Den var ikke helt fiks og heller ikke helt stabil, når man skulle åbne og lukke den, men Judson og hans forretningspartner syede den på deres egne støvler og gjorde god reklame for den. Alligevel blev den ingen større succes.

I 1913 videreudviklede og forfinede den svensk-amerikanske ingeniør Otto Fredrik Gideon Sundbäck Judsons hægtesystem. I stedet for hægter fik den nye lukkemekanisme tænder, der greb ind i hinanden, så den lettere kunne åbnes og lukkes. I begyndelsen blev den anvendt til tegnebøger og tobakspunge, fra 1917 kom den i den amerikanske flådes vindtætte jakker, og derefter blev lynlåsen udbredt.

I begyndelsen blev lynlåsen anvendt i beklædningsindustrien som alternativ til knapper, dog helst skjult og først og fremmest med et praktisk formål, fx i korsetter. Men efterhånden fik den sin egen æstetiske relevans: I 1935 lancerede den italienske modeskaber Elsa Schiaparelli en række opsigtsvækkende kreationer, hvor lynlåsen var et tydeligt dekorativt element i designet. Siden er lynlåsen, udover sin praktiske anvendelse, blevet brugt til fornøjelse og forargelse. Fx placerede 1970'ernes punkere lynlåse i varierende længder og på alternative steder i deres beklædning, ofte sammen med nitter, kæder og sikkerhedsnåle.