transfedtsyrer

I Danmark blev transfedtsyre især anvendt i margarine. Produktet var populært, da det var et billigere alternativ til smør.

Margarine

Af Kagor.

Licens: CC BY SA 3.0

De to cis-trans-isomere former for den umættede fedtsyre oliesyre.

Cis-fedtsyre og trans-fedtsyre

Af Allison Calabrese/Oversat til dansk.

Licens:

Transfedtsyrer er en type fedt, som findes i fødevarer. Transfedtsyrer kan produceres industrielt eller dannes i vommen hos drøvtyggere, fx kvæg. Fedttypen findes i industrielt producerede fødevarer og i mejeriprodukter og fedtrigt kød fra lam og kvæg. Indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, og salg af fødevarer med mere end 2 % industrielt fremstillet transfedt blev derfor forbudt i Danmark i 2004. Danmark var det første land til at indføre lovgivning, som begrænser brugen af transfedtsyre, og dette er siden blevet indført i hele EU i 2023.

Faktaboks

Også kendt som: transfedt

Egenskaber

Strukturen af vaccensyre, som er en af de naturligt forekommende transfedtsyrer. Vaccensyre indeholder en enkelt dobbeltbinding. Dobbeltbindingen ses som to parallelle linjer til venstre for midten.

Stuktur af transfedtsyren vaccensyre

Af Fvasconcellos.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Transfedtsyrer er umættede fedtsyrer, som indeholder én eller flere dobbeltbindinger. Det har et højere smeltepunkt end cis-umættede fedtsyrer og får dermed fysiske egenskaber, der minder om mættede fedtsyrer, dvs. at de er faste ved stuetemperatur. Det vigtigste forskel mellem cis- og trans-fedtsyrer er, at cis-fedtsyrer har to hydrogenatomer bundet til dobbeltbindingen på den samme side af kulstofkæden, mens transfedtsyrerne har de to hydrogenatomer bundet til dobbeltbindingen i de modsatte sider af kulstofkæden. Transfedtsyrer absorberes og metaboliseres i organismen som andre fedtsyrer.

Effekter

Indtagelse af transfedt øger risikoen for at udvikle åreforkalkning *(aterosklerose),* som er ansamlinger af fedt, betændelsesceller og i sidste ende kalk i mellemstore og store pulsårer. Pulsåren kan med tiden blive snæver, og der kan komme nedsat blodforsyning til en del af kroppen (midterst). I sidste ende kan aterosklerose føre til en blodprop i pulsåren (nederst).

Stadier i udvikling af aterosklerose

Af Lex/Created with BioRender.com.

Licens: Begrænset anvendelse

Industrielt fremstillede transfedtsyrer har en negativ virkning på blodets indhold af kolesterol og på inflammation. To lipoproteiner, med hver sin virkning på processen i udviklingen af åreforkalkning (aterosklerose), påvirkes i negativ retning, så niveauet af:

LDL-kolesterol øges
HDL-kolesterol falder

HDL-kolesterol er forbundet med en vis beskyttelse mod åreforkalkning, mens et øget niveau af LDL-kolesterol øger risikoen for udvikling af åreforkalkning.

Dannelse og fremstilling

Transfedtsyrer dannes i vommen hos drøvtyggere og er derfor en naturlig bestanddel af mælk, og findes derfor især i alle fede mejeriprodukter. Disse transfedtsyrer kaldes også ruminante og har en anden sammensætning af fedtsyrer end de industrielt fremstillede, og synes at have neutrale eller ligefrem positive virkninger på sundheden.

Fremstilling af transfedtsyre

Transfedtsyre fremstilles ved hærdning af plante- og fiskeolier, som er umættede fedtsyrer. Ved hærdningen tilføres hydrogen (hydrogenering), så de umættede fedtsyrer ændres til en blanding af cis- og transfedtsyrer, samt mættede fedtsyrer. Ved gentagen brug af fritureolie kan der ved de høje temperaturer godt dannes små mængder transfedtsyrer, men mængderne er så små, at de sundhedsmæssigt ikke spiller nogen rolle, især hvis fritureolien udskiftes med passende mellemrum.

Anvendelse

Hærdning blev i en lang årrække anvendt i Danmark til fremstilling af margarine, hvor billige olier blev omdannet til hårde margariner, som kunne konkurrere med det dyrere smør.

I perioden efter 2. Verdenskrig voksende margarineindustrien voldsomt, og margarine var det foretrukne fedtstof hos bagere og i industrien. Hos forbrugerne blev plantemargariner meget populære, da de var væsentlig billigere end smør, og de blev markedsført som sundere baseret på planteolie. Mange forbrugere fik, uden at vide det, et meget højt indtag af transfedtsyrer, da margariner kunne indeholde op til 40 % transfedtsyrer, ligesom transfedtsyreholdige fritureolier blev anvendt hos fastfoodkæder, og til industrielt fremstillede småkager og skærekager samt konfekture.

Også myndigheder og mange eksperter anbefalede at skifte smør ud med plantemargariner af hensyn til sundheden. Myndighedernes anbefaling af plantemargarinerne i efterkrigsårene har kostet mange menneskeliv som følge af indholdet af transfedtsyrer.

Forskning i transfedtsyre

Transfedtsyrer blev i 90'erne genstand for en intens forskning, efter at befolkningsstudier fra Harvard University i Boston fandt en stærk mistanke om, at især de industrielt fremstillede transfedtsyrer var forbundet med en markant øget risiko for hjerte-kar-sygdom og død.

Forskningen blev intensiveret, og i Danmark var især det statslige Ernæringsråd aktivt, og producerede en række videnskabelige rapporter, der dokumenterede de sundhedsskadelige virkninger.

Forbud mod salg af transfedtsyreholdige fødevarer i Danmark

Ernæringsrådet foreslog et forbud mod de industrielt producerede transfedtsyreholdige fedtstoffer i Danmark. Loven trådte i kraft i 2004 under fødevareminister Ritt Bjerregaard, og dermed kunne salg af fødevarer med mere end 2 % industrielt dannet transfedt kunne give op til 2 års fængsel. Lovgivningen i Danmark medførte, at danskerne over en årrække havde det største fald i dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme i Europa.

Forbud i EU

Loven skabte et ramaskrig i den internationale margarineindustri og hos de globale fastfoodkæder, men gradvist begyndte andre lande, fx USA i 2021, at indføre samme lovgivning som i Danmark, og fra 2023 indførtes samme forbud i EU i 2023 og i en lang række andre lande.

Fødevarer med mere end 2 % transfedt findes fortsat i en række lande uden for EU på trods af, at alle myndigheder, inklusiv Verdenssundhedsorganisationen (WHO), anbefaler at de ikke anvendes.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Ernæring

Arne Astrup

Professor, overlæge, dr.med.