close
Spring til indhold

Statskup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Cæsars død, maleri af Vincenzo Camuccini (1804 el. 1805)

Et statskup (fra fransk: coup d'état eller blot kup) er en politisk magtovertagelse eller ændring af forfatningen, der finder sted i direkte strid med den bestående forfatning, ofte betegnet som en voldsom omstødelse eller et pludseligt statsstød.[1][2][3][4][5] I modsætning til en egentlig revolution, hvor stød til en mere gennemgribende radikal ændring af statens rettigheder udgår "nedenfra" fra en bredere del af befolkningen, udspringer statskuppet typisk oppefra blandt systemets egen magtelite. Oftest gennemføres det af landets statsoverhoved, en øverste regeringsleder eller en lille uafhængig gruppe i ledelsen for herved at opnå en større form for magtfylde ved at skifte de øverste ledere ud.[1][2][5] En sådan magtovertagelse foregår derved typisk uden direkte folkelig indblanding og støtter sig i stedet ofte på magt eller trusler herom.[1][5]

Såfremt det er selve militæret, anført af en befaling eller officerer med støtte i tropperne, der forsøger at tilrane sig magten, anvendes normalt betegnelsen militærkup (hvilket internationalt også kendes under det spanske udtryk pronunciamento).[4] Såfremt det i monarkier er monarken selv, der afsættes af sine nærmeste omgivelser, tales der tillige om en paladsrevolution eller paladsomvæltning.[2][4] Sådanne omvæltninger har i særlig grad præget de østerlandske enevældige riger, og historisk kan begrebet spores tilbage til afsættelser såsom dem i Rusland i henholdsvis 1762 og 1801 (hvor først Katharina 2. og senere Alexander 1. kom til magten), her adskiller det sig dog netop ved at lade statsforfatningen forblive uberørt og blot udskifte personen.[2][4]

Gennem den moderne europæiske politiske historie findes flere velkendte eksempler på statskup. Især Napoléon Bonapartes kuphandling under 18. brumaire-kuppet i 1799 og senere Napoleon 3.s kup i Frankrig i december 1851 har ageret ledestjerner for begrebet, ligesom Gustav 3.s kup i Sverige i 1772 fremhæves i Skandinavien.[2][4] I en mere hjemlig dansk kontekst betragtes Enevældens indførelse ved Frederik 3. i 1660 af nogle i et vist omfang som en paladsomvæltning og et kup.[2] Samtidig har flere debattører tillige påpeget at Påskekrisen i 1920 udgjorde et reeltt statskup. Under denne begivenhed blev den radikale regering, ledet af Carl Theodor Zahle med parlamentarisk støtte af Socialdemokratiet, afsat af af kong Christian X, som i stedet egenhændigt indsatte en forretningsregering under ledelse af højesteretssagfører Otto Liebe (som imidlertid grundet folkeligt pres kort efter blev erstattet af en anden upolitisk regering, der blot skulle forestå et forestående valg).[6]

Eksisterende ledere, der erobrede magten via statskup

[redigér | rediger kildetekst]

Historiske registreringer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 3 Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "Statskup". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 4286.
  2. 1 2 3 4 5 6 Berlin, Knud (1927). "Statskup". I Blangstrup, Johan Christian (red.). Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 22 (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 176.
  3. Westrin, Th., red. (1911). "Kupp, 2". Nordisk familjebok. Vol. 15. (2. udgave). Stockholm: Nordisk familjeboks förlags aktiebolag. s. 297.
  4. 1 2 3 4 5 Boëthius, Simon Johannes (1916). "Revolution". I Westrin, Th. (red.). Nordisk familjebok. Vol. 23. (2. udgave). Stockholm: Nordisk familjeboks förlags aktiebolag. s. 59-60.
  5. 1 2 3 Skou, Kaare R. (2007). "Statskup". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 635. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.
  6. "Kongen begår statskup, Arbejderen.dk". Arkiveret fra originalen 14. april 2019. Hentet 18. november 2011.