Vitiligo er en hudsygdom med *velavgrensede pletter med pigmenttab i huden eller på slimhinder. Mellem en til to procent af befolkningen har vitiligo, og af disse har ca. en tredjedel et eller flere familiemedlemmer med vitiligo.
Årsager
Årsagen til vitiligo er ikke klarlagt. Pigmenttabet opstår fordi pigmentcellerne (*melanocyttene) i huden forsvinder. Mest sandsynligt skyldes tilstanden, at kroppens egne immunceller angriber og ødelægger pigmentcellerne, det vil sige, at immunsystemet angriber kroppens egne celler. Dette kaldes en autoimmun reaktion.
Symptomer og udvikling
Vitiligo kan starte fra spædbarnsalder til alderdom, men debuterer sædvanligvis i alderen 10–30 år. Pletterne er skarpt begrænsede og uden irritation eller *flassing. Det kan være punktvis restpigment i pletterne, som et udtryk for tilbageværende, fungerende *melanocytter nederst i hårsækkene.
Pletterne breder sig sædvanligvis symmetrisk, det vil sige, at det er kunnet lide på de to kropshalvdele. Fremstikkende hudområder er specielt udsatte, fx fingerknogler, stræksider af albuer og knæ og ansigter, samt områder rundt kropsåbningerne. Armhulerne og lysken bliver også ofte ramt. Hudområder, der udsættes for rifter og skader, og i nogle tilfælde tryk, fx efter bukseseler, synes lettere at udvikle vitiligo. Dette skyldes det såkaldte *koebnerfenomenet. Der er en variant af vitiligo, der holder sig til et begrænsede området og kun på den ene siden af kroppen – segmental vitiligo.
Udover pigmenttabet er der ingen kløe eller andre symptomer. Ved soling bliver pletterne let solbrændte, og de bliver desuden tydeligere ved at den omkringliggende hud bliver brun.
Vitiligo har ofte en trinvis udvikling med perioder, hvor pletterne i løbet af uger til måneder øger i antal og størrelse, for derefter at holde sig uendret i lang tid, ikke sjældent gennem flere år. Undtagelsesvis kommer pigmentet tilbage.
Diagnose
Det er i de fleste tilfælde let at stille diagnosen på grundlag af hvordan hudforandringerne ser ud. Man kan af og til forveksle vitiligo med blege pletter, som forbigående kan opstå i huden efter eksem, og den nok så almindelige tilstanden pityriasis versicolor, som skyldes en svampeinfektion i huden.
Behandling
Behandlingen ved vitiligo er lille effektiv. Mange metoder er forsøgte, men resultaterne er ikke tilfredsstillende.
Lysbehandling
Lysbehandling, specielt med *smalspektret UVB, så kaldt Tl01, kan give noget tilbagegang af pletterne, mere hos personer med mørk hudtype end lys hudtype. En del af de som opnår pigmentering af pletterne ved denne behandling, oplever, at pigmentet forsvinder igen efter afsluttet behandling. Se UV-behandling.
Lokalbehandling
*Tacrolimus er en *kalsinevrinhemmer, der modvirker *immunreaksjonen i huden. Behandling med *tacrolimus-salve kan have en vis effekt, men det tager lang tid, før effekten eventuelt kommer, ofte flere måneder. Kortisoncremer kan også have effekt, men er lille nyttige fordi behandlingen tager så lang tid, at der vil være fare for bivirkninger. Den vigtigste bivirkning er tynd hud. De fleste patienter med vitiligo oplever lille eller ingen effekt af lokalbehandling.
Autotransplantation
Autotransplantation er en behandling, der består i at skære ud små hudbidder fra patientens almindeligvis pigmenterede hud, dyrke pigmentcellerne fra disse hudbidder og derefter transplantere dem ved hjælp af små snit ind i de pigmentløse pletter. Dette er en meget kostbar og omstændelig behandling og bruges derfor lidt.
Solkrem
Personer med vitiligo bør bruge solbeskyttelse, når de er udsatte for sollys, både for at beskytte de pigmentløse pletter mod solskader og for at undgå, at den normale hud bliver brun, hvilket gør de hvide pletter tydeligere. Det er bedst at bruge solkrem med høj solfaktor og god beskyttelse mod UV- A.
Selvbrunende cremer
Selvbrunende cremer kan bruges. De påvirker ikke pigmentdannelsen, men forårsager en kemisk reaktion i overhudens hornlag, der gør, at der får en brunere farve.
*Janus-kinase-hemmere (*JAK-hemmere)
*JAK-hemmere er en ny type lægemidler, som specifikt hæmmer vise signalmolekyler i immunapparatet. Disse lægemidler er allerede i brug ved en del andre sygdomme som leddegigt og atopisk eksem. Nyere forskning tyder på at nogen af disse kan have effekt på vitiligo, men foreløbigt er dette ikke tilgængelig behandling for tilstanden.
Prognose
Det almindelige er en gradvis progression gennem livet. Spontan eller solinduceret *repigmentering er ikke uvanlig, men det er meget sjældent at tilstanden går helt tilbage.
