Briterne besejrer Frankrig i Den Fransk-Indianske Krig.
Stempelloven indføres, hvilket udløser store protester i kolonierne.
Boston-massakren, hvor britiske soldater skyder ind i en folkemængde.
Boston Tea Party, protester imod den britiske told på te. Som modsvar besætter briterne Boston.
Den første Kontinentalkongres mødes for at koordinere responsen på det britiske pres og den militære kontrol af Boston.
Slaget ved Lexington og Concord, den første militære konfrontation mellem kolonister og briterne.
Kontinentalkongressen vedtager oprettelsen af en amerikansk hær med George Washington som øverkommanderende.
Thomas Paine's pamflet, Common Sense, udgives.
Kontinentalkongressen vedtager Den Amerikanske Uafhængighedserklæring.
George Washingtons tropper krydser Delaware-floden og sikrer amerikanernes første store sejr i krigen.
Slaget ved Saratoga, briternes nederlag her får franskmændene til at melde sig ind i krigen på amerikansk side.
Kontinentalkongressen vedtager Konføderationsartiklerne, USA's første forfatning.
Slaget ved Yorktown hvor store dele af den britiske hær overgiver sig; krigens reelle afslutning.
Parisfreden, hvorved Storbritannien anerkender amerikansk selvstændighed.
Den Franske Revolution begynder. Mange amerikanere opfatter denne som en fortsættelse af den amerikanske.
Den Amerikanske Revolution var de amerikanske koloniers løsrivelse fra Storbritannien og oprettelsen af USA som en selvstændig republik.
Uafhængighedskrigen, War of Independence, American Revolution
Den militære konflikt begyndte i 1775, Uafhængighedserklæringen blev vedtaget året efter, og Revolutionen endte med Parisfreden i 1783.
De 13 kolonier i Britisk Nordamerika, der løsrev sig gennem Den Amerikanske Revolution, var:
Størstedelen af indbyggerne i kolonierne var af britisk herkomst, men de fleste nordeuropæiske lande var repræsenteret. Nogle var kommet til for at finde nye økonomiske muligheder, andre var religiøse flygtninge.
Den oprindelige befolkning i kolonierne var blevet tvunget vestpå, mens en betydelig del af indbyggerne i kolonierne var afrikanske slaver. Indbyggerne i kolonierne nød en høj grad af politisk, religiøs og økonomisk frihed – med de slavegjorte som markant undtagelse.
Indbyggerne i de 13 kolonier var underlagt den britiske konge og skulle betale skat til parlamentet i London. I årene 1754-1763 udkæmpede briterne den Fransk-Indianske Krig på det amerikanske kontinent, og efterfølgende hævede parlamentet skatterne i kolonierne for at betale for koloniernes militære sikkerhed.
Det var især den upopulære Stempellov, der beskattede mange former for papir, som vakte vrede i kolonierne. Da kolonister ikke kunne stemme til parlamentet, var der tale om “taxation without representation” (beskatning uden repræsentation), hvilket i deres optik var imod britiske, politiske principper.
Oprøret i kolonierne var en forlængelse af tidens filosofiske strømninger, som primært kom fra Storbritannien og Frankrig. Med fornyet interesse for videnskab, individets rettigheder og nye samfundsordner, var amerikanske oprørere inspireret af bl.a. John Lockes teori om the social contract, Montesquieus teori om tredeling af magten og, senere, Thomas Paines ide om republikanisme.
I 1770 fandt Bostonmassakren sted, hvor britiske soldater skød ind i en menneskemængde. De fleste af soldaterne blev senere frikendt, men massakren bidrog til stemningen af en kommende borgerkrig.
I samme by dumpede medlemmer af oprørsgruppen Sons of Liberty en hel forsending te i havnen i protest mod britisk lovgivning i 1773 (se Boston Tea Party). Som svar på dette vedtog parlamentet blot endnu mere restriktive love, der skulle straffe de amerikanske oprørere og, i særdeleshed, Massachusetts, som blev sat under britisk militærkontrol.
I protest imod det britiske styres nye repressive love valgte de 13 kolonier at organisere sig politisk i Kontinentalkongressen i september 1774. De forfattede et brev til kong George 3. i håbet om, at han ville tage deres side imod parlamentet.
På dette tidspunkt var der ikke bred opbakning til løsrivelse fra det britiske imperium. Kontinentalkongressens argument var da også, at deres rettigheder som britiske borgere ikke blev respekteret; de kæmpede ikke for at blive en selvstændig nation.
General George Washington var øverstkommanderende for Revolutionshæren og blev senere USA's første præsident
Kolonien Massachusetts (med Boston som hovedstad) var samlingspunkt for modstanden mod briterne, og det var her de første krigshandlinger fandt sted. Ved byerne Lexington og Concord, udbrød der kampe mellem den lokale milits og britiske tropper den 19. april 1775. Dette førte til, at Kontinentalkongressen i sommeren 1775 beordrede oprettelsen af en revolutionshær under ledelse af George Washington.
I november tilbød briterne frihed til alle slaver, der vil kæmpe på deres side. Flere kolonier tilsluttede sig derfor ideen om uafhængighed. Den offentlige opbakning til uafhængighed blev styrket af pamfletten Common Sense af Thomas Paine, som blev solgt i mere end 500.000 eksemplarer i kolonierne.
I efteråret 1775 forsøgte Kontinentalkongressen at lokke de britiske kolonier længere nordpå (i det nuværende Canada) til at tilslutte sig oprøret. Frygten for britisk pres fra nord var afgørende for at revolutionshæren indledte en kortvarig invasion af de canadiske kolonier, som hurtigt kollapsede pga. de nordlige kolonisters manglende interesse i at blive en del af det amerikanske oprør.
Da kongen endegyldigt afviste kolonisternes klager, blev Kontinentalkongressen enige om Uafhængighedserklæringen, som blev vedtaget den 4. juli 1776. Forfattet primært af den senere præsident Thomas Jefferson, indeholdt erklæringen ikke blot en liste anklagepunkter mod den britiske konge, men også deklarationen, at alle mennesker er skabt lige og har ret til at starte revolutioner imod tyranniske statsmagter.
I månederne efter Uafhængighedserklæringen, så det dog sort ud for revolutionshæren. De 13 kolonier valgte selv, hvor mange soldater de ville bidrage til hæren med, det var uklart, hvem der skulle betale, og den sultne og dårligt påklædte revolutionshær havde ofte store problemer imod de erfarne britiske tropper.
I slaget ved Trenton i juledagene 1776 fik General George Washington en tiltrængt sejr, især efter at briterne havde erobret New York. Washingtons lederskab tilskrives ofte afgørende betydning for, at hæren holdt sammen og krigen blev vundet.
Det britiske imperium var i konstant konflikt med Frankrig, i både Europa og blandt deres globale kolonier. Efter revolutionshæren havde vundet slaget ved Saratoga i 1777, så franskmændene optimistisk på mulighederne for amerikansk sejr og trådte ind i krigen mod briterne. Det blev et afgørende vendepunkt, der sikrede amerikansk sejr i krigen. Den mest berømte franskmænd i Revolution var Marquis de La Fayette.
I efteråret 1781 blev de britiske tropper i Yorktown, Virginia, omringet af amerikanske og franske tropper. Efter tre ugers kampe overgav den britiske øverstkommanderende, Charles Cornwallis, og den øvrige britiske hær sig. Selvom Parisfreden, der officielt afsluttede krigen og sikrede amerikansk selvstændighed, først blev underskrevet i 1783, var dette reelt krigens afslutning. Ca. 100.000 amerikanere, der var forblevet loyale over for Storbritannien, forlod det nye USA på kort tid.
Den Amerikanske Revolution og Uafhængighedserklæringen fik stor international betydning, idet de inspirerede til oprør og demokratiske revolutioner efterfølgende. Den Franske Revolution (1789-1793) blev i USA set som en direkte opfølger til den amerikanske. Frankrigs deltagelse i krigen bidrog til den økonomiske krise, der førte til Den Franske Revolution. Nogle af Den Amerikanske Revolutions hovedpersoner, som Thomas Paine og Marquis de La Fayette deltog ligedeles i Den Franske Revolution.
Revolutionens grundideer om frihed, lighed, individualisme og retten til revolution har dannet grundlag for amerikansk politisk identitet. Lederne i Revolution kaldes for Founding Fathers. Revolutionen og Uafhængighedserklæringen fik senere afgørende betydning for slaveriets ophævelse (se Den Amerikanske Borgerkrig).
Houthierne har erklæret en blokade mod saudiarabisk skibsfart gennem strædet Bab al-Mandab, der forbinder Det Røde Hav med Adenbugten og Det Indiske Ocean. Det smalle stræde er en vigtig rute for olieeksporten fra Den Persiske Golf.
Blåfugle er en familie små farvestrålende dagsommerfugle, mange med blå, grønne, røde eller orange tegninger. Der er fundet 26 arter af blåfugle i Danmark.
Den 12. august 2026 kan vi i Danmarks opleve den kraftigste solformørkelse indtil 2048.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.