bladdød

Med bladdøden frem til 1970 forsvandt det såkaldte firebladssystem, hvor Socialdemokratiet, De Radikale, Venstre og De Konservative hver havde en avis i store og mellemstore provinsbyer. Blandt årsagerne var tab af både læsere og annoncer, ligesom det flere steder gik for langsomt med omstilling til ny og billigere teknologi.

Typisk overlevede kun en enkelt avis, og især tilknytning til Venstre og De Konservative blev løsnet med betegnelser som ”uafhængig og liberal” eller ”uafhængig og borgerlig”. Bladdøden blandt provinsaviserne resulterede i lokale monopoler, som dog blev suppleret – og i nogle tilfælde udfordret – af de dominerende hovedstadsaviser Berlingske Tidende, Politiken, B.T. og Ekstra Bladet. Lukningerne gav desuden den Aarhusbaserede Jyllands-Posten mulighed for kraftig ekspansion i provinsen, blandt andet ved at definere sig som en landsdækkende morgenavis.

Det ligeledes landsdækkende Børsen styrkede samtidig sin stærke position blandt især erhvervsfolk. Konkurrenten Erhvervsbladet gik samtidig voldsomt tilbage og lukkede i 2011.

Information og Kristeligt Dagblad kæmpede i flere år for at overleve, men begge eksisterer fortsat takket være økonomisk støtte fra engagerede læsere og, ikke mindst, massiv statslig mediestøtte. Samtidig har den generelle medieudvikling givet bedre muligheder for nicheaviser.

Økonomisk støtte fra læserne var også med til at sikre udgivelsen af den kommunistiske partiavis Land og Folk. Avisen havde i efterkrigstiden stor udbredelse blandt mange fagforeningsfolk og var et vigtigt talerør for oppositionen til venstre for den socialdemokratisk dominerede ledelse i LO og de fleste store fagforbund. Efter Berlinmurens fald i 1989, omvæltningerne i Østeuropa og Sovjetunionens sammenbrud svandt ikke bare opbakningen til DKP, Danmarks Kommunistiske Parti, men også til Land og Folk, som udkom sidste gang i 1990.

Særlig hårdt ramte bladdøden den socialdemokratiske presse, A-pressen, og efter lukning af de sidste to provinsaviser, Ny Dag i Nakskov og Bornholmeren i Rønne i 1994, var kun det landsdækkende Aktuelt tilbage. Efter flere år med støt faldende oplag blev avisen i 1987 relanceret som Det Fri Aktuelt, men trods omfattende reklamekampagner og klækkelige milliontilskud fra den socialdemokratisk orienterede fagbevægelse måtte avisen lukke i 1997.

De tilbageværende dagblade støttede typisk orienteret de borgerlige partier, og i 1970’erne og 1980’erne blev der gjort flere forsøg på at skabe nye socialdemokratiske og venstreorienterede aviser. I 1970 etablerede SF minavisen, der efter en konstant overlevelseskamp blev relanceret som Socialistisk Dagblad i 1978. Men trods hyppige læserindsamlinger lykkedes det aldrig at få en bæredygtig økonomi, og avisen udkom sidste gang i 1982.

I 1981 forsøgte lokale socialdemokrater og fagforeningsfolk i Aarhus at genoplive avisen Demokraten, som var blevet lukket i 1974. De historiske rødder blev understreget med navnet Den Nye Demokraten, men avisen fik aldrig nok læsere og annoncører og måtte derfor lukke allerede i 1982.

Endnu et forsøg på at skabe en levedygtig socialdemokratisk avis, om end kun som ugeavis i stil med den veletablerede Weekendavisen, blev gjort med Demokraten Weekend i 1983-84. Avisen, som udsprang af en månedlig udgivelse i Vestsjælland, havde redaktioner i Holbæk, Aarhus og København, og blandt årsagerne til lukningen allerede efter kun et år på markedet var en dyr og delvist forældet produktionsteknik.

Blandt gratisomdelte ugeaviser (distriktsblade) har bladdøden ramt hårdt; antallet toppede med 350 i 1980, derefter faldt det, og i 2020 var kun 184 tilbage. Siden da er nogle af de dengang overlevende ugeaviser enten fusioneret med andre eller lukket.

Kort levetid havde også avisen Dagen, som trods millionstøtte fra erhvervsmanden Peter Linck og højt profilerede skribenter blandt sine medarbejdere kun nåede at udkomme fra oktober til december 2002.

Siden årtusindskiftet er nye medier mestendels udkommet udelukkende digitalt, og blandt de trykte dagblade er kun 30 tilbage.

Endelig er en række alternative aviser fra slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne lukket trods omfattende brug af gratis arbejdskraft fra blandt andre arbejdsløse journalister. De alternative aviser blev ofte kaldt modpresse, fordi de definerede deres opgave som en slags korrektiver til de dominerende, borgerligt orienterede aviser.

Blandt de mest slagkraftige var Ugeavisen København (1980-86), Århus Folkeblad (1977-80), Avisen Fyn (1978-81) og Vejle Avis (1973-74). Medarbejderne på sidstnævnte fik Cavlingprisen i 1973 for deres forsøg på ”at bryde det lokale avismonopol”.

• avis