menstruation

Den første menstruation kaldes menarche og kommer som regel i 11- til 14-årsalderen. Halvdelen af alle piger har fået menarche inden de er 13,5 år. Menarche markerer til en vis grad begyndelsen af den frugtbare periode, det vil sige, at pigen fra nu af kan blive gravid. De første menstruationsblødninger hos teenagere er dog normalt uregelmæssige og ikke et udtryk for normal ægløsning.

Menstruationerne ophører normalt i 50-årsalderen. Definitorisk indtræder menopausen tolv måneder efter sidste menstruation. Gennemsnitsalderen for menopause er 52 år, med store individuelle variationer.

Gennemsnitligt er blødningen under menstruation omkring 40 milliliter. Blodtabet er kraftigst de første dage. Det anses som normalt med blødninger op til 80 milliliter blod per menstruation. Et blodtab større end dette kaldes menoragi og kan føre til anæmi.

Menstruationscyklussen omfatter periodiske forandringer, der sker i livmoderslimhinden og æggestokkene på grund af hormonpåvirkning. Cyklussen indebærer et samspil mellem forskellige hormoner, der dannes i æggestokkene, i hypofysen og hypothalamus i hjernen.

Menstruationscyklussen varer fra menstruationens første dag til første dag af næste menstruation. Gennemsnitligt er den omkring fire uger, med variationer mellem tre og fem uger.

Første del af menstruationscyklus, fra første blødningsdag frem til ægløsningen, kaldes follikelfasen. Tiden mellem ægløsning og næste menstruation kaldes lutealfasen.

Menstruationssmerter (dysmenoré) skyldes, at der dannes signalstoffer, kaldet prostaglandiner, i livmoderslimhinden under menstruationen, som får musklerne i livmoderen til at trække sig kraftigt sammen, hvilket kvinden ofte oplever som smerter. Det varierer fra person til person, hvor meget prostaglandin der dannes, og hvor stærke menstruationssmerter man har. Smerterne er af samme karakter som fødselsveer og har samme baggrund, men er hos de fleste meget svagere end veer. Prostaglandinerne kan også påvirke tarmen og gøre, at nogle har diarré under menstruationen. De er også årsag til andet menstruationsubehag, for eksempel hovedpine.

Smerterne behandles bedst med lægemidler, der hindrer dannelse af prostaglandiner, såkaldte NSAID'er, for eksempel ibuprofen.

Cyklus er styret via samspil mellem hypofyse og æggestokke, men østrogen og progesteron påvirker ikke kun hypofysen i hjernen.

Det er velkendt at humøret og energiniveau svinger gennem den 28-dage lange cyklus. Dog er disse forhold meget individuelle.

Der er forskellige former for afvigelser i menstruationen.

• Amenoré er manglende menstruationsblødninger. Menstruationen forsvinder naturligt under graviditet, amning og efter menopausen. Amenoré kan også hænge sammen med anovulation, forstyrret modning af ægcellerne i æggestokkene på grund af overordnet svigt i signaler fra hypofysen eller hypothalamus eller primær svigt i æggestokkene.
• Menoragi er unormalt kraftig og/eller langvarig menstruationsblødning. Der er ingen klar definition på menoragi, men det er sjældent, at menstruationsblødninger er på mere end 80 milliliter eller varer mere end otte dage.
• Metroragi er menstruationsblødninger, der kommer helt uregelmæssigt, uden noget mønster.
• Oligomenoré er menstruationsintervaller, der er længere end 35 dage og kortere end tre måneder. Som regel er også blødningerne uregelmæssige.
• Polymenoré er menstruationsintervaller, der er kortere end 25 dage. Tilstanden skyldes som regel, at der går kortere tid end normalt mellem menstruation og ægløsning og skal ikke behandles.
• Brug af forskellige præventionsmidler kan også ændre menstruationen. Hormonel prævention, herunder p-piller, p-ring, p-plaster, p-sprøjte, p-stav, hormonspiral, medfører som regel en reduktion af blødningen, mens brug af kobberspiral øger blødningen.

Menstruationsbeskyttelse var længe ukendt. Blodet fik lov at løbe frit og tørre ind på kroppen eller i tøjet eller dryppe på gulvet. Man kunne også have et gammelt håndklæde eller forklæde mellem benene, eventuelt med indlæg af græs eller mos. Hjemmestrikkede eller vævede klude blev almindelige mod slutningen af 1800-tallet, samtidig med forskellige absorberende gummiartikler. Samtidig begyndte også fabriksfremstillede bind til genbrug at komme i handelen. Engangsbind kom i handelen i 1920'erne, bind af cellulose i 1934 og tamponer i 1939.

Menstruationen, særligt den første menstruation og menstruationsblodet, har spillet en stor rolle i folketroen. En menstruerende kvinde er ofte blevet opfattet som uren eller med magisk skadevirkning og har været pålagt mange typer forbud, mod for eksempel samleje, kirkebesøg og nadver. Forestillingen om, at et samleje med en menstruerende kvinde kunne påføre manden og eventuelt barn sygdomme, har været særligt sejlivede.

I forbindelse med den første menstruation er mange overgangsritualer, ikke mindst i form af isolation fra omverdenen, blevet praktiseret i mange kulturer. Menstruationsblodet er blevet brugt i flere magiske ritualer, blandt andet til at vække en mands kærlighed, mod fødselsmærker og som ingrediens i øjesalver.

Forklaringen på menstruationen har skiftet gennem tiderne. Humoralpatologien så det som et overskud af væske, andre skoler så det, som at kroppen rensede sig for gift eller urenheder og andre så på menstruationen som nært knyttet til Månens cyklus. Der er også mange myter om menstruationens oprindelse, særligt har den været opfattet som en følge af, at kvinden har krænket et tabu.

• menoragi
• PMS
• menopause
• befrugtning hos mennesket