close
Spring til indhold

Bridgnorth

Bridgnorth
Bridgnorth Rediger på Wikidata
Bridgnorths byvåben
Overblik
Land Storbritannien
Grundlagt1101 Rediger på Wikidata
Postnr.WV15, WV16 Rediger på Wikidata
Telefonkode01746 Rediger på Wikidata
UN/LOCODEGBBNT Rediger på Wikidata
Demografi
11.853 (2021) Rediger på Wikidata
Andet
TidszoneUTC±00:00 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.75 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.bridgnorth.co.uk
Oversigtskort
Bridgnorth is located in England
Bridgnorth
Bridgnorth
Bridgnorths beliggenhed i England 52°32′06″N 2°25′10″V / 52.535°N 2.4195°V / 52.535; -2.4195

Bridgnorth er en købstad og et civil parish i Shropshire i England, opkaldt efter en bro over floden Severn. Floden deler byen i High Town og Low Town, hvor den øvre by ligger på højre bred og den nedre by på venstre bred. Ved Storbritanniens folketælling 2011 havde byen 12.079 indbyggere.

Ruinerne af Bridgnorth Castle.

Bridgnorth er opkaldt efter en bro over floden Severn, som blev opført længere mod nord end en tidligere bro ved Quatford.[1] Den tidligste historiske omtale af byen stammer fra 895, hvor det berettes, at danerne oprettede en lejr ved Cwatbridge.[2] I 912 opførte Æthelflæd en borgbanke på den vestlige bred af Severn, eller muligvis på stedet, hvor Bridgnorth Castle senere blev bygget, som led i en offensiv mod danerne.[1][3] De tidligste navne på Bridgnorth omfatter Brigge, Brug og Bruges, som alle henviser til byens beliggenhed ved Severn.[4]

Efter den normanniske erobring af Syditalien gav Vilhelm 1. herregården Bridgnorth til Roger de Montgomerie.[3] Selve byen blev først grundlagt i 1101, da Robert of Bellême, 3. jarl of Shrewsbury, søn af Roger de Montgomerie, flyttede fra Quatford og opførte et slot og en kirke på stedet, hvor den nuværende by ligger. Byen blev en kongelig købstad, da Robert Bellême mistede sine besiddelser i 1102.[3] Slottets formål var at forsvare området mod angreb fra Wales.[1] Byen blev angrebet og nedbrændt af Roger Mortimer, 1. jarl of March under Despenserkrigen i 1322.[5] Et lille jødisk samfund blev etableret i byen i 1267, men blev fordrevet allerede i 1274. Et af samfundets medlemmer blev arresteret under en kampagne mod påstået jødisk møntbeskæring, som blev et forspil til Edvard 1.s fordrivelsesedikt i 1290.[6]

Bridgnorths bymure blev oprindeligt opført i træ mellem 1216 og 1223. Murage-bevillinger gjorde det muligt at ombygge dem til sten mellem det 13. og 15. århundrede.[7] I det 16. århundrede berettede antikvaren John Leland, at murene lå i ruiner, og af de fem byporte er kun én bevaret i dag.

Seværdigheder

[redigér | rediger kildetekst]
Bridgnorth High Street med town hall (opført i 1652).

Bridgnorth er hjemsted for en kabelbane, som forbinder Højbyen (High Town) og Lavbyen (Low Town), Castle Hill Railway, der er den stejleste[2] og den eneste indlandsbane af sin type i England.[8] Desuden ligger Bridgnorth railway station i Højbyen på Severn Valley Railway, som går sydpå til Kidderminster.

Ruinerne af Bridgnorth Castle, opført i 1101, ligger i byen. På grund af skader under den engelske borgerkrig hælder borgen i en vinkel på 15 grader.[9]

Højbyen har to markante kirker tilhørende Church of England. Church of St. Mary Magdalene, Bridgnorth, en kirke opført i den klassiske stil fra slutningen af 1700-tallet,[3] blev tegnet af Thomas Telford[10] og bruges stadig til gudstjenester. Sankt Leonard's Kirke var tidligere en kollegiatkirke, og Bridgnorth var et Royal Peculiar indtil 1856. Kirken blev senere i vid udstrækning genopført,[11] men anvendes ikke længere til regelmæssige gudstjenester. Den bruges nu til mange lokale aktiviteter og vedligeholdes af Churches Conservation Trust.

Udsigt fra Lavbyen mod Højbyen og Sankt Maria Magdalene-kirken.

Bishop Percy's House på Cartway blev opført i 1580 af Richard Forster og har været fredet som en Grade I-bygning siden 18. juli 1949. Huset var en af de få bygninger af sin type, der overlevede den store brand i Bridgnorth i april 1646, og det var fødested for Thomas Percy (Bishop of Dromore), forfatter til Reliques of Ancient English Poetry.[3][12][13]

Andre bemærkelsesværdige bygninger i byen er det 1600-tals Bridgnorth Town Hall, en bindingsværksbygning,[14] samt den bevarede byport Northgate, hvor byens museum har til huse.[15] Daniel's Mill, en velkendt vandmølle, ligger et kort stykke langs River Severn fra Bridgnorth.

Resterne af et gammelt eremitbo kan ses fra Højbyen. Lokalt kaldes de almindeligvis The Queens Parlor. En lokal legende fortæller, at stedet i år 925 e.Kr. var beboet af en eremit ved navn Ethelred eller Ethelwald, et barnebarn af Alfred den Store. Det er ikke nødvendigvis usandsynligt, da Bridgnorth blev grundlagt i 912 af Alfred den Stores datter Æthelflæd.

  1. 1 2 3 Raven, Michael (2005). A Guide to Shropshire. Michael Raven. s. 32. ISBN 0-906114-34-9. Hentet 14 maj 2008.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)][permanent dødt link]
  2. 1 2 "Bridgnorth". Shropshire Routes to Roots. Arkiveret fra originalen 8 september 2008. Hentet 14 maj 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. 1 2 3 4 5 Denne artikel indeholder materiale fra Encyclopædia Britannica Eleventh Edition, en udgivelse, som nu er i offentligt domæne, fordi ophavsretten er udløbet.
  4. "Bridgnorth, Shropshire". The National Gazetteer of Great Britain and Ireland 1868 transcribed by Colin Hinson ©2012. GENUKI UK and Ireland Genealogy. Hentet 27 juni 2013.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  5. Parliamentary Writs Alphabetical Digest, vol. II, London: National Archives, 1834
  6. Hillaby, Joe; Hillaby, Caroline (2013). The Palgrave Dictionary of Medieval Anglo-Jewish History. Basingstoke: Palgrave Macmillan. s. 59-60, 103-110. ISBN 9780230278165.
  7. "Fragment of Town Walls (listed section), rear of 93 Cartway (E and N side), SMRNO00374". Discovering Shropshire's History. Arkiveret fra originalen 11 maj 2012. Hentet 22 oktober 2011.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  8. "Bridgnorth Town Guide". BBC Shropshire. Hentet 14 maj 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  9. "Bridgnorth Castle". Visit Britain. Hentet 14 maj 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  10. "St Mary Magdalene, Bridgnorth". Engineering Timelines. Arkiveret fra originalen 10 november 2006. Hentet 14 maj 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  11. Newman, John; Pevsner, Nikolaus (2006). Shropshire. Yale University Press. s. 161. ISBN 0-300-12083-4. Hentet 14 maj 2008.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  12. "Bishop Percys House, bridgnorth". Arkiveret fra originalen 7 september 2011. Hentet 16 april 2011.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  13. "Bishop Percys House". Bridgnorth Tourist Information Guide & Business Directory. 4 maj 2013. Hentet 19 oktober 2015.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  14. Town Hall (1053998). National Heritage List for England. English Heritage.
  15. North Gate (1374846). National Heritage List for England. English Heritage.
[redigér | rediger kildetekst]