From
Ordet from er et dansk adjektiv, der betegner en person, som er religiøs på en gudfrygtig og inderlig måde.[1]
Ordet anvendes især om personer, der udviser stærk religiøs hengivenhed, fromhed eller andægtighed. I ældre dansk sprogbrug kunne from også betyde dydig, blid eller føjelig.[1]
Substantivet fromhed betegner en tilstand eller egenskab præget af religiøs hengivenhed, gudsfrygt og oprigtig tro.
Eksempler
[redigér | rediger kildetekst]- Han var en from mand, der havde levet hele sit liv efter Guds bud.
- Han blev æret af landsbyen og kirken på grund af sin fromme og næstekærlige livsførelse.
Etymologi
[redigér | rediger kildetekst]Ordet from stammer fra middelnedertysk vrome, der betød »dygtig« eller »modig«, og er beslægtet med det danske ord frem.[1]
Fromhed i religioner
[redigér | rediger kildetekst]Begrebet fromhed forbindes i flere religioner med oprigtig religiøs hengivenhed, lydighed mod religiøse forskrifter og et liv præget af tro.
Kristendom
[redigér | rediger kildetekst]I kristendommen forstås fromhed ofte som et liv i tro på Gud, præget af bøn, gudsdyrkelse og efterlevelse af kristne dyder. En from person anses traditionelt for at være hengiven over for Gud og leve i overensstemmelse med kristne værdier såsom næstekærlighed, ydmyghed og barmhjertighed.[2]
Jødedom
[redigér | rediger kildetekst]I jødedommen forbindes fromhed med trofast overholdelse af Guds bud (mitzvot), studiet af Torahen og deltagelse i religiøse handlinger. En from jøde søger at leve i overensstemmelse med jødisk lov og tradition.[3]
Islam
[redigér | rediger kildetekst]I islam forbindes fromhed ofte med begrebet taqwa (arabisk: تقوى), som betegner gudsbevidsthed, gudsfrygt og lydighed mod Gud. En from muslim stræber efter at følge islams lære gennem tro, bøn, gode handlinger og overholdelse af religiøse forskrifter.[4]
