Naturgas
Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der i lighed med råolie findes i undergrunden.
Naturgas består fortrinsvis af metan, men den indeholder også ethan, propan, butan og andre længere kulstofkæder, samt en række andre sporstoffer såsom SOx-forbindelser, NOx-forbindelser og COx-forbindelser. Naturgassens sammensætning og dermed kvalitet varierer meget ved forskellige felter. Generelt er naturgas fra den danske del af Nordsøen karakteriseret ved at have en meget høj kvalitet med omkring 90 % metan og meget få SOx- og NOx-forbindelser. Kvaliteten af naturgas måles ved hjælp af det såkaldte Wobbe indeks, der beskriver energitætheden i gassen.
Naturgas er, som kul og olie, et fossilt brændstof. Afbrænding af naturgas udleder mindre fossil-CO2 per energimængde end andre typer fossile brændsler, og naturgas betragtes derfor som det mindst klimaskadelige fossile brændstof, dog er metan 25 gange mere skadeligt ved direkte udslip end CO2.[1][2]
| Stenkul | Fuelolie | Naturgas (Nordsø) |
|---|---|---|
| kg CO2/GJ | kg CO2/GJ | kg CO2/GJ |
| 95,00 | 78,00 | 56,78 |
Verdens samlede kendte reserver af naturgas anslås til 172 billioner (1012) kubikmeter, hvoraf over en fjerdedel (47,7 billioner kubikmetre) alene findes i Rusland. Verdens samlede forbrug af naturgas ligger på 3 billioner m3. Det betyder, at der er kendte reserver til omkring 50 års globalt forbrug af naturgas med det nuværende forbrug.[3] Forbruget af naturgas forventes dog at stige til 5 billioner m3 frem mod år 2030 ifølge prognoser fra EIA.[4] Især skifergas og gas i sandstens-lag udvundet med hydraulisk frakturering (fracking) har bidraget til øget gasproduktion i USA. Det er svært at gisne om, hvor store de ukendte reserver af naturgas er, men udforskningen er i de senere år blandt andet rykket ud på dybhavet og op i polaregnene, hvor det forventes, at der er store ukendte forekomster.
Naturgas bliver transporteret over lange afstande gennem internationale transmissionssystemer (rør). Langt hovedparten af Europas naturgasforbrug blev således produceret i det nordlige Rusland og pumpet tusinder af kilometer frem til forbrugerne i Europa.[5]
Naturgassen kan også sejles, hvis den omformes til LNG (Liquid Natural Gas). Det sker ved komprimering og afkøling til en temperatur på minus 176 °C, hvilket får naturgassen til at optræde i flydende form. Dette gør dog LNG-transport energi-ineffektiv og dyr, og denne transportform var derfor ikke særligt udbredt før årtusindskiftet, men giver også adgang til producenter udenfor rørnettet.[5]
Naturgas i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]
Der blev opdaget store mængder olie og naturgas i den danske del af Nordsøen i 1966 hhv. 1968. Det var blot et par år, efter at A.P. Møller med Dansk Undergrunds Consortium havde fået koncession til at udforske og udnytte et område i Nordsøen, i 1962/63. Efter mange diskussioner mellem forskellige aktører blev det samlede danske naturgasnet indviet den 1. oktober 1984 af dronning Margrethe.
Danmarks naturgasressourcer er over 50 milliarder kubikmeter, især i Tyrafeltet.[6] Efter flere års renovering blev Tyrafeltet genåbnet sidst i 2024. Der findes også naturgas under dansk landjord i form af skifergas, som er bundet i skiferformationer cirka 4 kilometer under jordoverfladen.[7] Danmark har bygget 2 underjordiske gaslagre (i Midtjylland og Sjælland) med plads til i alt 1 milliard kubikmeter gas.[8][9][10][11] Gaslageret giver nødforsyning, så mindre gaskunder (f.eks. individuelle gasfyr, gasfyret fjernvarme eller mindre virksomheder) er sikret gas såfremt den nationale gasforsyning svigter, men omkring 100 store gaskunder er ikke sikret gas.[12]
Rørledningen Baltic Pipe fra Norge via Danmark til Polen startede drift i november 2022,[13] og et rør fra Sjælland til sukkerfabrikkerne på Falster og Lolland åbnede i 2024.[14]
Danmarks gasforbrug var i 2024 1700 mio. m³.[15] Det svinger mellem 15 PetaJoule (4 TWh, 425 mio. m3) pr. kvartal om sommeren, og det dobbelte om vinteren. En stigende andel udgøres af biogas,[16] som var 38% i 2024.[15] Husholdninger brugte omkring 20% af rørgassen i 2023.[17] Ifølge en rapport fra brancheforeningen Green Power Denmark var der i 2024 omkring 300.000 privatkunder og 35.000 erhvervskunder. Af disse var der omkring 100.000 gasfyr i mulige fjernvarmeområder.[18] I løbet af 2023 skiftede ca. 40.000 gaskunder varmekilde, hvoraf hovedparten enten skiftede til fjernvarme eller en varmepumpe.[19]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Naturgassen og klimaet". Arkiveret fra originalen 9. november 2009. Hentet 4. marts 2010.
- ↑ http://www.ens.dk/sw11654.asp Arkiveret 13. maj 2008 hos Wayback Machine Energistatistik 2006, Energistyrelsen
- ↑ https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/index.html Arkiveret 7. november 2017 hos Wayback Machine The World Factbook, CIA
- ↑ Energy Information Administration – EIA – Official Energy Statistics from the U.S. Government
- 1 2 Ablin, Jack (31. august 2022). "Drilling Down Into Europe's Crisis". Cresset Capital.
- ↑ "Energistatistik 2022". Energistyrelsen. 2023. s. 5.
- ↑ "Total E&P Denmark B.V. − Nordsøfonden: Skifergas i Danmark". Arkiveret fra originalen 30. august 2013. Hentet 29. august 2013.
- ↑ "Gas Storage Denmark".
- ↑ "Erhverv og arbejdsmarked i Viborg Kommune – Naturgas i Lille Torup". Trap Danmark.
- ↑ "Stenlille Gaslager". Trap Danmark (lex.dk online udgave).
- ↑ "DONG Energy frasælger gaslager". 20. oktober 2014.
- ↑ "Ingen garanti for forsyningsikkerhed af gas ved en alvorlig forsyningskrise". energinet.dk. 30. april 2026.
- ↑ "Baltic Pipe has commenced operation at full capacity". energinet.dk (engelsk). Arkiveret fra originalen 1. december 2022.
- ↑ Alvang, Signe (9. april 2026). "Udskældt gasledning bliver grønnere". TV2 Øst.
- 1 2 Færre forbrugere, men højere gasforbrug: Hvordan hænger det sammen? 19. februar 2025
- ↑ "Energistatistik 2023" (PDF). Energistyrelsen. 2023. s. 8.
- ↑ "Stort fald i husholdningernes gaspris i andet halvår 2023". Energistyrelsen. 13. marts 2024.
- ↑ "Elektrisk Europa" (PDF). Green Power Denmark. 23. maj 2024. s. 14+15.
- ↑ Ny rapport viser fremgang i udrulning af grøn varme - Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, publiceret 16. april 2024
Se også
[redigér | rediger kildetekst] | Søsterprojekter med yderligere information: |
 | Spire Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
