Børsen

Børsen er den betydeligste og eneste bevarede af Christian 4.s handelsbygninger og er et af de fineste og få bevarede eksempler på nederlandsk renæssancestil i Danmark. Børsen er gentagne gange blevet restaureret og moderniseret, men dens hovedform som længehus beliggende mellem Børsgade og Slotsholmsgade er uændret.

I tidens løb har Børsen derfor fået udskiftet størstedelen af sit murværk og sine sandstensdekorationer, og i 1777 blev dragespiret ved arkitekt C.F. Harsdorff således fornyet.

I 1745 blev den gennemgribende restaureret af Nicolai Eigtved, hvor statuerne af Merkur og Neptun, udført af J.C. Petzold, blev opstillet ved rampen. Dragespiret blev fornyet 1775-1777. Efter at Grosserer-Societetet i 1857 havde overtaget Børsen, blev det indre ombygget til en moderne børs af H.C. Stilling. Kvistene mod Slotsholmsgade blev opsat i 1880'erne.

Oprindeligt fremstod bygningens facade med gule, rødflammede mursten, som under ombygningen af arkitekt Ludvig Fenger i 1879-1883 blev dækket af røde, maskinstrøgne teglfliser. Facadernes sandstensornamenter blev fornyet i 1902-1906 – muligvis ikke efter de oprindelige figurer.

Arkitekt Kai Gottlob istandsatte bygningen i 1942-1943, hvor hovedtrappen og mange lokaler blev nyindrettet i stueetagen samt første sal mod Børsgade, bl.a. blev Komitésalen udsmykket med lys panelering i funkis-stil.

Gennem 2010'erne har der pågået et større opmålings- og registreringsarbejde samt været udført bygningshistoriske undersøgelser. Det er sket i sammenhæng med den pågående restaurering af bygningen i forbindelse med 400-året for opførelsen af Børsen i 2024.

Oprindeligt fremstod bygningen med en symmetrisk planløsning over midteraksen. Bygningens stueetage var oprindeligt indrettet med to rækker à 20 handelsboder, som var udlejet til købmænd. Etagen havde direkte adgang fra gaden via en rampe, hvor handelsmændene kunne køre deres varer ind til boderne. På første sal fandtes et langt lokale med mindre boder samt mødesal og kontorer mod bygningens gavle. Bygningen har i tidens løb rummet både børshal, kontorer og mødelokaler.

I den franske forfatter Charles Ogiers beretning om Det Store Bilager i 1634, beskrives det, hvordan Børsen på det tidspunkt ikke kun var et centrum for handel, men også for socialt liv. Her gik Ogier således flere gange under sit ophold i København på spadseretur og hilste efter eget udsagn på byens lærde, adelige og medlemmer af kongefamilien.

I 1647 solgte den forgældede Christian 4. bygningen til købmand Jacob Madsen, men handlen blev ikke fuldendt, før Kongens død. Grosserer-Societetet har haft til huse i Børsen siden stiftelsen i 1742, og Københavns Fondsbørs lå frem til 1974 i bygningen. Det Danske Handelskammer, det nuværende Dansk Erhverv, overtog børsbygningen i 1857.

I Grosserer-Societetets salgsbetingelser blev det specificeret, at man ikke måtte ændre i bygningens ydre fremtoning uden statens tilladelse. Denne passus kan siges at være Danmarks første forsøg på bygningsfredning.

• Danmarks arkitektur
• Christian 4.
• Københavns arkitektur