close

Faktaboks

E.T.A. Hoffmann

Ernst Theodor Amadeus Hoffmann

Født
24. januar 1776, Königsberg, Preussen (Tyskland)
Død
25. juni 1822, Berlin, Preussen (Tyskland)
E.T.A. Hoffmann. Radering fra 1823 efter et selvportræt.
Af .

Fantastisk fortælling. Illustration på et titelblad i E.T.A. Hoffmanns Ausgewählte Schriften (1839). Under tegningen annonceres: udartet fantasi, gruopvækkende billeder fra den gærende hjerne, vanviddets skrækkelige afkom.

.

E.T.A. Hoffmann. Miniatureportrættet fra ca. 1820 af den lille kammerretsdommer afslører ikke, at det under den nette frisure myldrede med de bizarre skikkelser og sælsomme begivenheder, som fylder hans fortællinger.

.

E.T.A. Hoffmann var en tysk forfatter og komponist. Hans romaner og noveller fik stor indflydelse på samtidens europæiske litteratur og gav inspiration til flere musikalske værker.

Jurist og embedsmand

Han var født i Königsberg i Østpreussen, hvor han blev jurist og var embedsmand i den preussiske del af Polen, indtil han afskedigedes efter Preussens nederlag til Napoleon i 1806. Fra 1814 til sin død var han dommer ved kammerretten i Berlin.

Dirigent og scenograf

I tiden mellem de juridiske ansættelser var Hoffmann, der i beundring af Mozart havde antaget fornavnet Amadeus, dirigent og scenograf ved teatret i Bamberg, og i årene 1812-1814 var han kapelmester ved teatre i Leipzig og Dresden. I den tid skrev han flere kompositioner, mens hans litterære værk fortrinsvis blev til i tiden i Berlin.

Hoffmann og skrækromantikken

Hoffmann er en hovedskikkelse i den "sorte" romantik eller "skrækromantikken" med dens elementer af uhygge såsom gengangere og dobbeltgængere, slægtsforbandelser m.v., der løber parallelt med den begyndende psykologiske indsigt i naturens og menneskets natsider, som siden videreførtes af psykoanalysen og dybdepsykologien.

I Das Unheimliche (1919, da. Det uhyggelige) analyserer Sigmund Freud en novelle af Hoffmann (Der Sandmann).

Hoffmanns livsanskuelse

Hoffmanns livsanskuelse er dualistisk, modsat enhedstænkningen hos de tidligere romantikere. Åndens verden er den eneste virkelige, den såkaldte virkelighed er en illusion, og her hersker det onde og det latterlige side om side.

Dette ytrer sig også i Hoffmanns sprog, der kan svinge mellem det patetiske, det realistiske og det grotesk-komiske. Om sin mest berømte tekst, det "moderne eventyr" Der goldne Topf (1814, da. Guldskålen, 1996) skrev han, at eventyret skulle træde "lige midt ind i dagligdagen".

Musikken som tema

Allerede i debutværket Ritter Gluck (1809, da. Ridder Gluck) ses disse træk det moderne Berlin er komisk, men midt i det flakker den afdøde komponist C.W. Gluck omkring som en genganger, fordi han med sin musik har "forrådt det hellige til de uhellige". Musikkens tvetydighed som åbenbaring og forbandelse er også tema i Kreisleriana om den geniale kapelmester Johannes Kreisler.

Disse og andre noveller samledes i bindet Phantasiestücke in Callots Manier (1814-15), "opkaldt" efter den franske tegner Jacques Callot, kendt især for sine barske skildringer af Trediveårskrigen).

Sandhed og vanvid

En senere samling har titlen Nachtstücke (1816/1817), hvis noveller som de foregående lader der det stå åbent, om den anden verden, personerne oplever, er den sande eller skabt af deres vanvid. Det er også temaet i romanen Die Elixiere des Teufels (1815-1816, da. Djævlens eliksir (1965), hvor munken Medardustvangsmæssigt må gentage sine forfædres forbrydelser.

Hoffmanns satire

I Hoffmanns seneste år træder det satiriske stærkere frem, således i romanen Lebensansichten des Katers Murr (1819-21), som er en parodi på dannelsesromanen (hankatten skriver sine memoirer på bagsiden af kapelmester Kreislers dybt alvorlige optegnelser), og Klein Zaches genannt Zinnober (1819, da. Lille Zacharias kaldet Zinnober, 1944) om en latterlig nar, der har held til at forføre sin omverden.

Arven efter Hoffmann

Blandt de forfattere, som blev influeret af E.T.A. Hoffmann, er H.C. Andersen, Nikolaj Gogol, Edgar Allan Poe, Fjodor Dostojevskij, Honoré de Balzac og Charles Dickens.

Flere komponister har ligeledes været inspireret af Hoffmann, således Robert Schumann (Kreisleriana, 1838), Jacques Offenbach (Les Contes d'Hoffmann, 1881, da. Hoffmanns eventyr) og Peter Tjajkovskij (balletten Nøddeknækkeren (1892, efter novellen Nussknacker und Mäusekönig).

I sin debutbog Fodreise fra Holmens Kanal til Østpynten af Amager (1831) tager H.C. Andersens fortæller Hoffmanns roman med i lommen for "dog at have nogen fantasi i reserve, dersom min egen stoppede."

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig