close

Faktaboks

Officielt navn
MAJ INVEST EQUITY A/S
CVR-nummer
28716648
Adm. direktør
Jeppe Christiansen
Bestyrelsesformand
Henrik Parkhøi
Ejer
MAJ INVEST HOLDING A/S

Maj Invest Equity er en dansk kapitalfond, der investerer i mindre og mellemstore virksomheder. Kapitalfonden er en del af Maj Invest Gruppen, som er udsprunget af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Maj Invest Equity har en kapital under forvaltning på godt 13 mia. kr.

Solgt mere end 60 virksomheder

Blandt kapitalfondens investeringer er ejerandele i restaurantkoncernen Sovino, dækvirksomheden Genan, droneselskabet Hecto Drone, elektronikvirksomheden Glad Teknik, biotekselskabet Hemab og techselskabet Subra, som udvikler superledende elkabler.

Maj Invest Equity har investeret i og frasolgt mere end 60 virksomheder siden det første salg i 2006. Kapitalfonden har bl.a. været ejer i restaurantkæden Sticks'n'Sushi, emballagevirksomheden Brdr. Hartmann, den rådgivende ingeniørvirksomhed Carl Bro og designvirksomheden Paustian. Blandt investorerne bag kapitalfondens opkøb er PKA, Chr. Augustinus Fabrikker og Dansk Vækstkapital.

Ledelse

Maj Invest Gruppens administrerende direktør siden starten, Jeppe Christiansen, er samtidig administrerende direktør for Maj Invest Equity.

Den ledende partner for kapitalfonden var i en lang årrække den tidligere direktør i Louis Poulsen og Dyrup, Erik Holm. Han blev i 2021 afløst af Jens Aaløse, bl.a. tidligere TDC-direktør, som forlod Maj Invest Equity i 2025 til fordel for en stilling i Netcompany.

Læs mere i Lex

Eksterne Links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig