Marilyn Mazur

Mazur havde studeret klassisk slagtøj på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, men var som jazzmusiker primært autodidakt. Hun gjorde sig først bemærket i slutningen af 1970’erne i grupperne Zirenes og Six Winds. Hendes gennembrud kom med dannelsen af kvinde-bandet Primi Band, der blandede jazzfusion, verdensmusik og performanceteater. I 1980’erne spillede Mazur desuden med mange danske musikere, bl.a. Pierre Dørges New Jungle Orchestra og i en kvartet, som hun ledte sammen med saxofonisten Uffe Markussen (f. 1952).

I 1984 og 1985 deltog Mazur i opførelsen og indspilningen af Palle Mikkeborgs værk Aura i forbindelse med, at Miles Davis modtog Sonnings Musikpris. Davis var begejstret for Mazurs spil og rekrutterede hende til sit band. Frem til 1989 spillede hun med Davis på skiftende turnéer. Den internationale eksponering betød, at Mazur i samme periode også kom med i projekter hos andre amerikanske jazzstjerne som Gil Evans og Wayne Shorter.

Fra 1990’erne og frem fortsatte Mazur sine internationale samarbejder, mest prominent med den norske verdensstjerne-saxofonist Jan Garbarek. Samtidig blev Mazurs vigtigste projekter som både komponist og musiker de bands, som hun selv stod i spidsen for under skiftende navne og konstellationer, heriblandt Future Song, Celestial Circle, Marilyn Mazur Group, Mystic Family og Shamania. I de fleste tilfælde var musikken en blanding af jazzfusion og verdensmusik. Samtidig var Mazur aktiv i grupper som pianisten Makiko Hirabayashis trio (med Mazurs ægtefælle, bassisten Klavs Hovmand (f. 1957)) og i fortsatte samarbejder i egne og andres gruppe, hvor nogle af hendes gentagne medspillere inkluderede danske musikere fx Palle Mikkelborg, Hans Ulrik (f. 1965), Lotte Anker (f. 1958), Fredrik Lundin (f. 1963), Josefine Cronholm (f. 1971) og Jakob Bro (f. 1978). I flere af disse bands fortsatte Mazur med at promovere kvindelige musikere i jazz og improviseret musik.

Mazur spillede ofte på et stort udvalg af dusinvis af forskelligartet slagtøj, der spændte fra små klokker til store gonger. På den måde kunne hun spille med en bred pallette af klangfarver, og hendes spil bestod lige så ofte i at lægge kommenterende flader af lyd omkring de andre musikere som i trommeslagerens konventionelle funktion som den, der lægger et fast groove under resten af musikken. Mazur udnyttede denne spillestil til at skabe luftigt klingende og rytmisk varierede forløb, der i højere grad var karakteriseret af slagtøjets metalinstrumenter (bækkener, klokker, triangler osv.) end trommer. Dette kan give Mazurs musik en flydende, dansende kvalitet, der givetvis også er påvirket af hendes performancepraksis, der gav indtryk af, at hun dansede mellem trommerne

Hendes brug af meget forskelligt slagtøj, der ikke var en del af det almindelige jazztrommesæt, inkluderede instrumenter associeret med ikke-vestlig musik. Mazur var således en del af bølgen af jazz (og populærmusik) fra slut-1970’erne og frem, der var inspireret af verdensmusik. Som komponist var mange af Mazurs projekter også fokuserede på temaer omkring urkraft, natur og primitivisme.

Mazur var født af polske og afrikansk-amerikanske forældre; hun var dermed én af de eneste ikke-hvide danske jazzmusikere. Hun indvandrede til Danmark som seksårig. Mazur var gift med bassisten Klavs Hovmand.

• jazz
• dansk jazz