Mazur spillede ofte på et stort udvalg af dusinvis af forskelligartet slagtøj, der spændte fra små klokker til store gonger. På den måde kunne hun spille med en bred pallette af klangfarver, og hendes spil bestod lige så ofte i at lægge kommenterende flader af lyd omkring de andre musikere som i trommeslagerens konventionelle funktion som den, der lægger et fast groove under resten af musikken. Mazur udnyttede denne spillestil til at skabe luftigt klingende og rytmisk varierede forløb, der i højere grad var karakteriseret af slagtøjets metalinstrumenter (bækkener, klokker, triangler osv.) end trommer. Dette kan give Mazurs musik en flydende, dansende kvalitet, der givetvis også er påvirket af hendes performancepraksis, der gav indtryk af, at hun dansede mellem trommerne
Hendes brug af meget forskelligt slagtøj, der ikke var en del af det almindelige jazztrommesæt, inkluderede instrumenter associeret med ikke-vestlig musik. Mazur var således en del af bølgen af jazz (og populærmusik) fra slut-1970’erne og frem, der var inspireret af verdensmusik. Som komponist var mange af Mazurs projekter også fokuserede på temaer omkring urkraft, natur og primitivisme.
Mazur var født af polske og afrikansk-amerikanske forældre; hun var dermed én af de eneste ikke-hvide danske jazzmusikere. Hun indvandrede til Danmark som seksårig. Mazur var gift med bassisten Klavs Hovmand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.