Pennsylvania

Efter en stor europæisk indvandring i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet har Pennsylvania kun haft en beskeden befolkningsvækst. Næsten halvdelen af befolkningen bor i storbyerne Philadelphia og Pittsburgh, mens en tredjedel hører til landbefolkningen, der har et markant islæt af amish og andre religiøse samfund. Det afroamerikanske mindretal findes overvejende i Philadelphia (Tal fra 1999).

Frem til 1960'erne var Pennsylvania en af USA's største producenter af kul og stål. Siden har tilbagegangen for jern- og stålindustrien ramt byer som Pittsburgh, Johnstown, Allentown, Bethlehem og Scranton.

Brydningen af især antracitkul er dog stadig stor, og efter en delvis omstrukturering af industrien blev Pennsylvania en førende producent af medicinalvarer, elektronik, specialstål og aerospace-udstyr. Vigtig er også fødevareindustrien. Landbrugsdriften er alsidig og omfatter bl.a. malkekvæg, svin og fjerkræ foruden soja, majs og gartneriprodukter (svampe, grøntsager, frugt). Skovene danner basis for træ- og papirindustrien og er tillige populære jagtområder.

Landskabet, der er rigt på floder og søer, består hovedsagelig af et ca. 500 m højt bjergterræn, Appalachian Plateau, som afløses af frugtbare kystsletter ved hhv. Eriesøen nordvest og omkring Philadelphia i sydøst. De tre største flodsystemer — Susquehanna, Ohio og Delaware — er alle reguleret og udnyttes til vandkraft og sejlads, især Ohio River. Klimaet er nedbørsrigt og tempereret med lune somre i de centrale og sydlige dele og kolde vintre med stort snefald mod nord.

Til turistmålene hører flere historiske parker og monumenter og de naturskønne Pocono Mountains i nordøst, om vinteren skiløb.

Den første europæiske bosættelse var svensk (Tinicum Island syd for Philadelphia, 1643), men den blev erobret af hollændere i 1655 og derefter af England i 1664.

Betegnelsen Pennsylvania stammer fra den koloni, der i 1681 blev oprettet under ledelse af kvækeren William Penn, hvis styre var præget af forestillinger om lighed og tolerance, herunder også i forholdet til den oprindelige befolkning.

Da kolonien i 1700-tallet begyndte at ekspandere ind i landet, kom det dog til konflikter mellem det pacifistiske kvækerstyre, pionererne og den oprindelige befolkning. Sidstnævnte var desuden allieret med Storbritannien, og Pennsylvania udgjorde i høj grad den nordamerikanske skueplads under Den Fransk-indianske Krig i 1754-1763.

Både militært og politisk var området og især byen Philadelphia af central betydning under Den Amerikanske Revolution i 1775-1783. Uafhængighedserklæringen, og senere den nugældende forfatning af 1789, blev udarbejdet i Philadelphia, der var USA's hovedstad fra 1790 til 1800. Modsætninger inden for staten førte dog til lokale oprør i 1794 og 1799.

I hele 1800-tallet var Pennsylvania mål for en omfattende indvandring, ikke mindst fra Tyskland, og befolknings- og erhvervsmæssigt blev staten en af USA's førende.

Også under Den Amerikanske Borgerkrig i 1861-1865 udkæmpedes flere vigtige slag i Pennsylvania (se Gettysburg), ligesom nogle af de vigtigste arbejdsmarkedskonflikter udspilledes her. Lockouten ved Carnegieværket i Homestead i 1892 var således medvirkende til, at en effektiv organisering af stålarbejderne først fandt sted i 1930'erne.

• USA
• USA's geografi
• USA's historie
• amerikanske delstater