Spiralia

Spiralia er en fylogenetisk velunderstøttet gruppe, både hvad angår molekylære data (DNA) og morfologi. Den morfologiske fællesnævner skal dog ikke findes blandt de voksne individer, som kan fremtræde meget forskellige. Den findes derimod i den allertidligste fosterudvikling, idet deres celler følger det samme kløvningsmønster gennem de første celledelinger – et mønster som kaldes spiralkløvning.

Hos alle ikke-Spiralia, det være sig gopler, insekter eller pattedyr, sker de tidligste celledelinger ved, at cellerne deles symmetrisk langs en central akse, først på langs og så på tværs. På denne måde beholder alle cellerne den samme størrelse gennem adskillige kløvningsstadier. Kløvningsmønsteret ved spiralkløvning er markant anderledes. Allerede ved 8-celle-stadiet, dvs. efter kun tre celledelinger, er der en tydelig størrelsesforskel på cellerne, idet de fire celler på fosterets top er markant mindre end de fire i bunden. Desuden er de fire top-celler også en smule roteret i forhold til bund-cellerne, hvilket betyder, at fosteret ikke længere fremstår symmetrisk eller har gennemgående delingsakser. Denne gradvise rotation af cellerne fortsætter ved hver celledeling, og der opstår derfor et spiralmønster af celler ned igennem fosteret.

Fordi fosterudviklingen for alle Spiralia-arter følger dette karakteristiske kløvningsmønster, kan man allerede ved fosterets 8-celle-stadie afgøre, om en organisme hører til inden eller uden for gruppen.

Gruppen Spiralia omfatter følgende tre grupper:

Gnathifera med dyrerækkerne:

• pilorme (Chaetognatha)
• kæbeorme (Gnathostomulida)
• kæbedyr (Micrognathozoa)
• hjuldyr (Rotifera).

Rouphozoa med dyrerækkerne:

• fladorme (Platyhelminthes)
• gastrotricher (Gastrotricha).

Lophotrochozoa med dyrerækkerne:

• mosdyr (Bryozoa)
• entoprocter (Entoprocta)
• ringbærere (Cycliophora)
• bløddyr (Mollusca)
• ledorme (Annelida)
• slimbændler (Nemertea)
• armfødder (Brachiopoda)
• phoronider (Phoronida).

• Protostomia