close

Tyskerfejden, offentlig strid 1789-90, hovedsagelig i København; den opstod som følge af dansk uvilje mod de mange tyskere på fremtrædende poster i administrationen og kulturlivet.

Allerede i 1740'erne havde man i danske akademiske og borgerlige kredse forfægtet et moderne fædrelandsbegreb baseret på fælles fødested, fortid og sprog. Under Struensees kortvarige diktatur 1770-72 blev fremmede det samme som tyskere. I 1776 sejrede den danske nationale identitet foreløbig med loven om Indfødsretten, der fastslog, at man for at opnå et embede i staten skulle være født i staten. Staten indbefattede imidlertid også Hertugdømmerne, og mange opfattede de tysksprogede og tyskkulturelle undersåtter herfra som fremmedelementer. Modsætningerne afspejledes særlig i forskellen mellem de borgerlige danske klubber og det aristokratiske og højborgerlige litterære tyske salonmiljø i hovedstaden.

Frustrationerne eksploderede i en litterær strid om oversættelsen til tysk af Jens Baggesens danske libretto til syngespillet Holger Danske. I en derpå følgende offentlig debat krævede en stærkt følelsesbetonet dansk opinion, at tyskerne skulle blive danske i sprog og kultur, mens tyskerne hævdede deres statsborgerlige ligeret.

Fejden ebbede ud, men skabte i et længere historisk perspektiv det skel mellem dansk og tysk, der skulle blive oplysningstidens triste arv til det romantiske 1800-t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig