Vincenzo Galeotti, 1733-1816, italiensk danser og koreograf. Galeotti havde en international danserkarriere bag sig, da han 1775 blev balletmester i København. Han blev den egentlige grundlægger af Den Kgl. Ballet, hvortil han koreograferede omkring 50 værker. Efter tidens idéer ønskede Galeotti at skabe et mimisk drama, hvor handlingen og følelserne var det centrale, udtrykt ved dans og pantomime. Til hans berømte ballets d'action hører den første nordiske ballet, Lagherta (1801), og Romeo og Giulietta (1811). Den eneste overleverede Galeotti-ballet er Amors og Balletmesterens Luner (1786), verdens ældste ballet, der er danset i ubrudt tradition.
Det sker
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
Studenterhue
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Roskilde Festival
Den 27. juni begynder dette års Roskilde Festival. Festivalen, der er blandt Nordeuropas største, er siden 1971 blevet afholdt på Dyrskuepladsen i Roskilde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.