William Harvey var en engelsk læge, der levede i renæssancen, og han anses i dag for en af hovedskikkelserne i den videnskabelige revolution.
Harvey lavede i 1628 den første beskrivelse af kredsløbets (hjerte og blodkar) basale funktion. Han beskrev hvordan blodet cirkulerer i et kredsløb, hvor hjertet fungerer som en pumpe, og cirkulationen opstår ved de trykbølger, der dannes, når hjertet trækker sig sammen, og at det blod, der har passeret kroppens organer, kommer tilbage til hjertet igen.
Derudover er Harvey ophavsmand til en række andre interessante og vigtige, men mindre kendte opdagelser og teorier. Han regnes for grundlæggeren af den moderne kredsløbsfysiologi og af mange tillige for grundlægger af hele den moderne fysiologiske videnskab.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.