close

Ludomani er en sygelig trang til spil, der viser sig ved en stærk og vedvarende tilskyndelse til spilleaktiviteter. Det drejer sig typisk om fx væddemål (betting) inden for sport og væddeløb, skrabelodder, spilleautomater, onlinekasino og poker. Spilleafhængighed er en psykisk lidelse inden for de såkaldte impulskontrolforstyrrelser. Spilafhængigheden udfoldes ofte på bekostning af andre sociale aktiviteter og privatøkonomi. Under spil oplever den spilafhængige person en intens spænding, og forsøg på at undlade at spille fører ofte til rastløshed og irritabilitet.

Faktaboks

Etymologi

Ordet ludomani kommer fra latin ludus 'spil, leg' og -mani 'besættelse, afhængighed'.

Også kendt som
spilafhængighed, spilleafhængighed, gamblingforstyrrelse, spillelidenskab, spillemani, gambling disorder (engelsk)

Forekomst

Der findes ikke præcise tal hyppigheden af spilafhængighed. I USA anslås én til tre procent af befolkningen at have spilleafhængighed. Ludomani begynder gerne gradvist fra teenageårene.

Årsager

Forskellige typer af spil er almindelige og udbredte i de fleste kulturer, for eksempel hestevæddeløb, hanekampe, møntspil, bingo, lotto og børs. Dette tyder på, at spil i sig selv dækker et almenmenneskeligt behov for spænding og trang til at opleve kontrol ved at prøve at kunne forudsige, hvad der vil ske (satse rigtigt). Mange spiller for at slippe væk fra problemer eller for at dulme negative følelser.

Personlighedstræk og sociale faktorer

Hvorfor dette hos nogle udvikler sig videre fra en fornøjelse til en sygelig afhængighed, er ukendt, men personlighedstræk (fx spændingssøgende adfærd og narcissisme) såvel som social påvirkning er af betydning. Således er spilafhængighed hyppigere hos børn af forældre, der har lidelsen, end i befolkningen i øvrigt. I hvilken grad denne sammenhæng også kan afspejle arv er ukendt.

Ændret hjernefunktion

Neurobiologisk forskning har vist, at der hos nogle foreligger ændret funktion (underaktivering) i forreste (frontale) dele af hjernen, som det også er påvist ved spændingssøgende adfærd og hos personer, der misbruger stoffer, der ligner amfetamin. Samtidigt misbrug af alkohol eller stoffer er heller ikke sjældent ved spillelidenskab. Spilleafhængighed kan derfor forstås som et forsøg på at øge aktiveringen af forreste hjerneområder gennem risikofyldt spændingssøgende adfærd. Diagnostisk opfattes spilafhængighed som en form for tvangsmæssig impulsforstyrrelse, OCD.

Symptomer ved spilafhængighed

En person med spilafhængighed er besat af spil og bruger en væsentlig del af sin tid på at gennemgå tidligere spilleoplevelser og planlægge nye, eventuelt hvordan disse skal finansieres. Nogle begår forfalskninger, bedrageri eller tyveri for at finansiere adfærden.

Personer med spilafhængighed også almindeligvist behov for at spille med øgede indsatser for at opnå den ønskede spænding. Trods den personlige risiko for økonomiske problemer og familieproblemer, som adfærden medfører, fortsætter personen med at spille uden at kunne stoppe, trods forsøg på dette. En del vil blive afhængige af, at andre skaffer penge for at lette den økonomiske situation, og en del kan fuldstændig ødelægge familieforhold såvel som arbejde og karriere. Hvis personen taber én dag, forsøges det gerne at vinde det tabte tilbage dagen efter.

Personen med spilleafhængighed, forsøger ofte at skjule omfanget for familie og omgangskreds. Hvis vedkommende formår at stoppe i en kort periode, opstår der rastløshed og irritabilitet.

Behandling af ludomani

Psykologisk behandling, typisk i form af adfærdsterapi, er mest effektivt, men enkelte personer kan derudover også have gavn af medicin, der regulerer impulsiviteten, herunder oftest selektive serotoningenoptagshæmmere eller tilsvarende. Det kan være nødvendigt at inddrage familiemedlemmer og eventuelt andre for at etablere kontrol med mulighederne for frit at kunne disponere større pengebeløb til spil.

Prognose

Ubehandlet er tilstanden kronisk, selvom der kan forekomme perioder med nedsat spilleaktivitet. Der er tendens til øget spilleaktivitet over tid samt under stress og belastninger.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig