petekkier

Årsagen til petekkier kan være blodkarrene, fx pga. en større eller mindre skade på blodkarrene. En skade kan fx opstå ved afklemning af blodkarrene med årepresse ved blodprøvetagning. Voldsom hoste og opkast kan føre til petekkier i ansigtet som følge af et øget tryk i venerne. Petekkier kan opstå i ansigtet og i slimhinden i mund og øjne ved kvælning og kvælningsforsøg, og i retsmedicinske undersøgelser hører disse under kvælningstegn. Ved store skader opstår der typisk også større blodansamlinger, der hvor skaden er sket (hæmatom).

Hos ældre kan der opstå petekkier og andre blødninger i huden som følge af skøre kar, hvilket kaldes senil purpura. Behandling med binyrebarkhormoner øger denne risiko.

En kendt og ikke sjælden årsag er en immunologisk betinget inflammation i karvæggen, der kaldes vaskulitis, som bl.a. ses ved en række bindevævssygdomme.

Petekkier skyldes oftest lavt antal blodplader i blodet (trombocytopeni), uanset årsagen. Den normale funktion af blodpladerne er at lukke utætheder i de små blodkar, som opstår regelmæssigt. Petekkier ses derfor typisk hos personer, hvor blodpladetallet er under 20 milliarder blodplader pr. liter (normalt 145-400 milliarder/l). Der kommer flere petekkier, jo lavere blodpladetallet er.

Petekkier kan også opstå, hvis funktionen, men ikke antallet, af blodpladerne er nedsat på grund af eksempelvis lægemidler, eller hvis der, i sjældne tilfælde, er en medfødt sygdom i blodpladerne.

Ved svære infektioner som blodforgiftning (sepsis) og meningitis ses ofte petekkier sammen med større hudblødninger. Årsagen er mere kompleks, og der er dels ofte både et lavt antal blodplader og mangel på koagulationsfaktorer, begge forårsaget af et øget forbrug. Derudover er der samtidigt også ofte vaskulitis. Denne tilstand betegnes dissemineret intravaskulær koagulation og forkortes DIC.

Blødersygdomme eller behandling med blodfortyndede medicin giver mere typisk regulær blødning end petekkier.