Pladespillerens lydkvalitet beror bl.a. på stabiliteten af pladetallerkenens omdrejningshastighed, pickuparmens letbevægelighed samt pickuppens elektromekaniske egenskaber og evne til at følge pladerillen.
En pladespiller er et apparat til gengivelse af lyd, der er indgraveret som mekaniske svingninger på en grammofonplade. Efter 1950'erne vandt betegnelsen pladespiller gradvist indpas. Indtil da blev den kaldt en grammofon.
grammofon
Grammofonen blev opfundet i 1887 af tysk-amerikaneren Emil Berliner (1851-1929). Grammofonen er den praktiske efterfølger for fonografen, der blev opfundet af den amerikanske opfinder Thomas Edison godt 10 år tidligere. Mens fonografens afspilningsmedie var cylinderformede voksvalser, benyttede grammofon vandret roterende skiver, grammofonplader, hvori lydsporet indgraveres under indspilningen som en spiralformet rille, løbende fra kanten af pladen ind mod midten. Det gav en række praktiske fordele. Fonografens voksvalse var vanskelig at kopiere, mens grammofonpladen kan trykkes i en presse efter fremstilling af en form, en såkaldt matrice. Grammofonen overhalede fonografen som det mest populære apparat til musikafspilning fra starten af 1910'erne.
Princippet for ind- og afspilning er det samme som for fonografen: Indgraveringen af lydsporet sker i et blødt plademateriale ved hjælp af en nål, der følger lydsvingningerne. Oprindeligt foregik dette rent mekanisk, idet lyden opfangedes af en tragt, hvor der for enden var anbragt en såkaldt lyddåse med en blødt ophængt membran. Membranen blev sat i svingninger af lyden og var forbundet til en stålstift, der graverede rillerne i pladematerialet.
Ved afspilning foregik processen i modsat rækkefølge. Her opfangede stålstiften de svingninger, der var indgraveret i grammofonpladen, hvorved membranen blev sat i svingninger og lyd blev transmitteret ud igennem tragten.
I slutningen af 1920'erne blev den mekaniske overførsel erstattet af en elektrisk, hvor lyden opfanges af en mikrofon og sendes til det elektriske skærehoved, som erstattede lyddåsen. Herved blev lydkvaliteten mærkbart forbedret. Også afspilleteknikken blev elektrisk, og lyddåsen med træfiber- eller stålnål blev nu erstattet af den elektriske pickup med safir- eller diamantnål. Den karakteristiske tragt, som på grund af sin form forstærkede lydsvingningerne, blev erstattet af en forstærker og en højttaler.
Efter en periode, hvor der blev eksperimenteret med forskellige rotationshastigheder, blev 78 omdrejninger i minuttet standard fra slutningen af 1920'erne. Således blev tidens pladeformat kaldt for 78’eren. I 1948 blev LP'en med 331/3 omdrejninger i minuttet og væsentlig smallere riller lanceret, hvilket i forening gav en spilletid ca. ti gange så lang som for 78’eren. Året efter lanceredes også et format med 45 omdrejninger i minuttet.
De nye pladeformater krævede blandt andet grammofoner med lettere pickupper og mere præcis motorstyring. I slutningen af 1950'erne blev der desuden introduceret et pladeformat med 16 2/3 omdrejninger i minuttet, der primært blev brugt til talebaseret indhold og undervisningsmateriale, idet lydkvaliteten var lav.
Et væsentligt element i kvalitetsgengivelsen var, at den pladetallerken, som grammofonpladen lå på, roterede med absolut konstant omdrejningshastighed. Selv ganske små uregelmæssigheder kunne få optagelserne til at lyde "bævrende". De tidlige grammofoner blev drevet af et fjederværk, der skulle trækkes op med håndsving. Senere erstattedes fjederværket af en elektromotor, og gradvist raffineredes overførslen af trækkraften, fx ved et remtræk til en mange kilo tung pladetallerken, som roterede i et præcisionsleje.
Også pickuppen og tonearmen, der bar den, var genstand for et intenst udviklingsarbejde, og dermed blev pladespilleren i løbet af 1970'erne et raffineret elektromekanisk overføringssystem i samme prisklasse som hi-fi-anlæggets højttalere. Pickuppens nål blev nu fremstillet af diamant, og den måde, nålens bevægelser blev omsat til elektriske signaler på, blev yderligere forfinet. Det førte til udviklingen af to forskellige pickup-typer, Moving Coil (MC) og Moving Magnet (MM), der stadig er standarden i dag.
Grammofoner blev i en periode sammenbygget med radioer til radiogrammofoner, som var et møbel i mange hjem, og sindrige konstruktioner blev fremstillet til automatisk at skifte plader, hvoraf den mest avancerede var jukeboksen.
Radiogrammofonen var især populær i 1940'erne og 1950'erne, og den var et statussymbol, der prydede mange stuer. Med udbredelsen af fjernsynet i løbet af 1950’erne måtte radiogrammofonen dog vige pladsen som det centrale mediemøbel.
I slutningen af 1950'erne blev den elektriske rejsegrammofon mere udbredt. Rejsegrammofonen havde indbygget forstærker og højtaler, og den blev især populær blandt de unge, der tog den med ind på værelset, hvor de kunne lytte til deres yndlings-singler med tidens populærmusik. Rejsegrammofonen fik således afgørende betydning for 1950'erne og 1960'erns ungdomskultur, idet de unge fik mulighed for at udvikle og dyrke en anden musiksmag end deres forældres. Først fra 1963 blev ungdommens musik spillet på Danmarks Radio med lanceringen af P3.
I 1970'erne blev pladespilleren en central del af DJ-kulturen. I New York var en række DJ's, heriblandt Grand Wizzard Theodore og senere Grandmaster Flash, begyndt at bruge pladespilleren til at scratche. Det førte bl.a til udviklingen af nye pladespillere med nye motor-typer, pickupper og tonearme, der kunne modstå den hårde behandling. Pladespilleren blev i den forbindelse et symbol på hiphop og DJ-kulturen.
I 1982 kom CD'en på markedet. Den blev bl.a. markedsført som et medie der kunne løse LP-pladens problemer med slitage og ridser i overfladen, som forringede lydkvaliteten over tid. CD'en havde også længere spilletid og var væsentlig mindre end LP-pladen.
Som følge af overgangen til CD faldt salget af pladeafspillere og vinylplader drastisk i løbet af 1990'erne, og ved årtusindeskiftet var det ikke længere almindeligt at have en pladespiller i hjemmet. De fleste hifi-forstærkere blev desuden solgt uden forforstærker til pladespiller (phono-indgang). I stedet kunne en særlig forforstærker (RIAA-forstærker) tilkøbes af den mindre gruppe af plade-entusiaster, der fortsat ønskede at tilkoble en pladespiller.
Efter midten af 2010'erne er salget af pladespilllere igen i vækst. Pladespilleren er igen ved at blive et livstilsobjekt, der forbindes med nostalgi og god lydkvalitet. At tage en vinylplade ud af coveret, sætte den på pladespilleren, tørre støv af pladen og placere pickuppen i rillen, er en langsom og sanselig oplevelse, som for nogle pladeentusiaster er en nærmest rituel handling.
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Den 27. juni begynder dette års Roskilde Festival. Festivalen, der er blandt Nordeuropas største, er siden 1971 blevet afholdt på Dyrskuepladsen i Roskilde.
_-_DSC06675.JPG){kind=link}
.jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.