Protestsanger, sanger, hvis tekst er en protest mod eller kommentar til politiske, sociale eller kønsrelaterede emner. Begrebet dukkede op i forbindelse med 1960'ernes folkesangerbevægelse. Her bestod repertoiret ud over af traditionelle danske ballader og viser af selvskrevne og selvkomponerede sange; inspirationen var den amerikanske folksinger-tradition, som den praktiseredes af bl.a. Woody Guthrie, Joan Baez og Bob Dylan. Cæsar var den første i Danmark, der lanceredes som protestsanger i forbindelse med den professionelt tilvirkede Storkespringvandet (1965). Siden fulgte bl.a. Per Dich (1926-94), Sebastian, Benny Holst og Jan Toftlund (1949-90). Trilles kvindesange kan ses som en selvstændig udløber af denne bevægelse. Se også nidvise.
Det sker
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
Studenterhue
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Roskilde Festival
Den 27. juni begynder dette års Roskilde Festival. Festivalen, der er blandt Nordeuropas største, er siden 1971 blevet afholdt på Dyrskuepladsen i Roskilde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.