close

Faktaboks

Agnete Brittasius
Født
27. maj 1935, Langholt ved Horsens
Profession
Billedhugger
Familie
Brittasius, Brita Agnete, født 1935, billedhugger. Født 27.5.1935 i Langholt ved Horsens. Navneskift 1969. Forældre: Murerm. Marius Georg Simonsen og organist Johanne Jensen. Gift 31.12.1955 i Vester Hassing med minemekaniker Knud Jens Jørgensen, født 16.7.1928 smst., søn af gårdejer Lars Christian J. og Thekla Marie Andersen.

Agnete Brittasius har med ildhu deltaget i Vendsyssels kunstliv, siden hun afholdt sin første separatudstilling. Som autodidakt har hun afprøvet talrige udtryksformer inden for maleri og skulptur, men skulpturen har fra midten af 1970erne skubbet maleriet i baggrunden. Fra en tidlig fase med materialer som ubrændt ler, tråd og pels over en eksperimenterende fase med selvstøbte værker i polyester, iblandet bronzespåner, er Brittasius begyndt at arbejde med glaseret stentøj, ofte kombineret med træ. Fra en figurativ, socialt engageret motivkreds har Brittasius udviklet et mere abstrakt, symbolladet sprog. Amorfe elementer fortæller om menneskers eksistensvilkår og naturens kræfter, ofte understreget af underfundige titler. Brittasius' indsats som kunstformidler, bl.a. via udstillinger i utraditionelle sammenhænge, foredrag og radioprogrammer, har haft betydning i landsdelen. Den har fundet sted på trods af isolation fra dansk kunstlivs strømninger i øvrigt; men talrige rejser og deltagelse i internationale udstillinger har medført såvel inspiration fra som kontakt til andre landes kunstliv.

Uddannelse

Privatundervisn. i Ålborg og Fr.havn i tegning, farvelære og keramik; tegnekursus pr. brev og dermed i kontakt med Svend Wiig Hansen, der opmuntrede B. til at udstille; i øvrigt autodidakt.

Rejser

Tyskland, Frankrig, Luxembourg, Belgien 1975; USA 1976; Finland, Polen, Rusland 1984; Sydkorea 1987.

Stillinger

Medl. af censurkom. for KP 1976-77.

Udstillinger

KE 1970; KP 1971, 1974; Nordenfjords, Hjørring Kunstmus. 1979; Hjørring Kunstforen. 1981, 1983, 1985, 1987; Grand Prix International d'Arts Plastiques, Nice 1989-92; Internat. Sculpture Quadrennial, Riga 1992. Separatudstillinger: Den frie Udst. bygn. 1967, 1970; Bangsbostrand Motorcompagni, Fr.havn 1969; Abildgård Kirke, Fr.havn 1971; Skive Mus. 1972; Bangsbo Mus. 1978; Ålborg Rådhus 1984; Nordsømus. 1987 (s.m. Lars Swane); Ålborg Kunstpav. 1993; Kirsten Kjærs Mus., Frøstrup 1993.

Værker

Mormor (1971-72); Fra Havmandens slot (1978); Gammel, ensom og smuk (1979); keramisk vægfad (Hjørring Kunstmus.); Ukendt fugl (1989); The Encircle (1989); The Hunting (1989); Håbets bro; Powerful (også kaldet Mjølner) (1990); House of Possibilities (1990).

Udsmykninger

(alle relieffer) Dafolo A/S, Fr.havn, kantinen (1974); Løkken-Vrå Rådhus (1979); Oksbøl Rådhus, Blåvandshuk Komm. (1979); Purhus Rådhus (1979-80); plejehjemmet Vesterlund, Hjørring (1980); gavlrelief på Sønder Brønderslev Centralsk. (1983); plejehjemmet Solvang, Vadum (1984).

Litteratur

A.B. (pamflet), 1971; Pol. 21.10.1972; A.B. (pamflet med interv. ved Helmut Frederiksen), 1978; Aalborg Stiftstid. 4.2.1979 (Birgit Stresino); 9.12.1979 (Mogens Weile); Vendsyssel Tid. 25.11.1979 (Judith Thomasen); A.B. (udg. af B. selv), 1980; A.B. (folder udg. af B. selv), 1991; Fr.havns Avis 17.4.1991 (Alice Damm Bruun).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig