close

Faktaboks

Christian Lüster
Født
30. maj 1822, Risbjerghus, Vejrum Sogn
Død
17. maj 1871, Rio de Janeiro, Brasilien
Profession
Gravør og medaljør
Familie
Lüster, Christian Laursen, 1822-1871, gravør og medaljør. Født 30.5.1822 i Risbjerghus, Vejrum Sogn, død 17.5.1871 i Rio de Janeiro, begr. smst. (San Francisco Xavier Kgrd.). Forældre: Husmand, snedker Laurids Christian L. og Kirstine Marie Pedersdatter. Gift med Emilie Vilhelmine Olsen.

Christian Lüster blev som gravør indblandet i en omfattende falskmøntneriaffære i København og idømtes i 1850 8 års straffearbejde. Han blev benådet i 1852, blev hjulpet til Brasilien og, ved medaljør F.C. Krohns mellemkomst, ansat på Mønten. Som en kyndig fagmand fik han således chancen for at begynde forfra inden for den lovlige del af faget, vist nok et enestående tilfælde. Lüster sendte en del af sin produktion hjem til Krohn, fra hvis dødsbo stykkerne indgik i Møntsamlingen. Forfatteren Vilhelm Bergsøe blev først opmærksom på Lüsters brasilianske produktion under udarbejdelsen af tillægget til sit medaljeværk. Han benyttede senere sagen i sin novelle Falskmøntneren, 1900.

Uddannelse

Guldsmedelærling hos onklen E.O. Lüster i Aarhus 1837, svend 1843; lærte under udd. gravering på Arveprins Ferdinands håndv.sk. hos E. Høegh-Guldberg; Kunstakad. Kbh. (Christen Christensen) 1844.

Rejser

Rejste til Brasilien 1852.

Stillinger

Ansat på Mønten i Rio de Janeiro 1.3.1855; gravør smst. 17.12.1863; chefgravør smst. 11.8.1869.

Værker

Medaljer

34 medaljer for Brasilien (1855-71, en del i Mønt- og Med.saml., Nat.mus., Kbh.); en brasiliansk møntserie (1867).

Litteratur

Vilh. Bergsøe: Fortsættelse af da. Medailler og Jetons indtil 1893, 1894, 39-42; Francisco Marques dos Santos i: Annaes do I. Congresso de Numismatica Brasileira, vol. 2, São PÆulo 1940, 47, 52, 54; Georg Galster i: Numism. Årsskr., 1948, 131-42 (med kat.).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig