Tarragona er en nordspansk by, som ligger ud til Middelhavet i Catalonien, ca. 95 km sydvest for Barcelona. Tarragona er desuden hovedbyen i en provins af samme navn. Byen har 143.649 indb. (2025).
Tarragona har omfattende bygningsanlæg fra antikken og var i Romertiden en af de vigtigste byer på Den Iberiske Halvø som det administrative centrum i den romerske provins Hispania Citerior. I år 2000 blev de anseelige arkæologiske levn fra antikken udnævnt som UNESCO Verdensarv.
Det er en af Spaniens vigtigste havnebyer, hvilket er tæt forbundet med dens funktion som udskibningshavn for vigtige industrier. Området omkring byen huser således Spaniens største petro-kemiske industrikompleks med bl.a. olieraffinaderier og i alt cirka 5.000 arbejdspladser. Havnen er også en vigtig fiskerihavn, den største i Catalonien.
Infrastrukturen med både jernbane og motorveje, der følger kysten, kombineret med Reus lufthavn, som kun ligger 13 km fra centrum, understøtter byens alsidige industriproduktion, der også omfatter levnedsmidler, tekstil- og metalvarer.
Tarragonas geografiske placering ved kysten og det milde klima med lunt badevand og flere forlystelsesparker kombineret med de enestående levn fra antikken har gjort byen og området til en turistattraktion, som på trods af nærheden til Barcelona har klaret sig fint i konkurrencen. I dag er der med byfornyelse skabt nye beboelseskvarterer og elegante strandpromenader helt ind i centrum. Hovedstrøget Rambla Nova samler den gamle og nye by og ender højt på en klippe med udsigt over havet.
I 2018 var byen vært for de 18. Middelhavslege, som er en stor sportskonkurrence med 26 deltagende nationer, som alle ligger rundt om Middelhavet. Legene har været afholdt siden 1951, og det var tredje gang, at en spansk by var vært efter Barcelona i 1955 og Almeria i 2005.
I 2026 skal Tarragona være startby for 2. etape i Tour de France.
Blandt de velbevarede levn fra den romerske by er dette amfiteater fra 1. århundrede e.v.t. Ifølge kristen tradition blev biskop Fructuosus brændt her i 259, da han under kristenforfølgelser fastholdt sin kristne tro. I 500-tallet opførtes en martyrkirke inde i amfiteatret, der på det tidspunkt ikke længere var i brug. Kirken blev senere ombygget flere gange. Fotografi fra 1986.
Tarragona, antikkens Tarraco, var oprindelig en keltiberisk bosættelse. I 200-tallet f.v.t. blev den erobret af romerne og var et vigtigt romersk støttepunkt under 2. Puniske Krig. Under Cæsar blev byen en romersk koloni, og kejser Augustus gjorde den til det administrative centrum for provinsen Hispania Citerior (senere Tarraconensis).
Betydelige levn fra den romerske periode står i dag tilbage, hvilket er grunden til udnævnelsen som UNESCO Verdensarv. De ældste dele af bymuren stammer fra 200-tallet f.v.t. Af offentlige bygninger findes endvidere bl.a. forum, et teater og et amfiteater. 4 km nordvest for byen står en velbevaret akvædukt og 6 km nordøst for byen den såkaldte Scipionernes Grav.
Fra år 475 til 712 var byen under visigotisk overherredømme og fra omtrent 714 til 1118 under arabisk. Efter den kristne generobring blev Tarragona en del af kongedømmet Aragonien.
Flere krige i 1600- og 1700-tallet, bl.a. Den Spanske Arvefølgekrig, gik hårdt ud over byen, som hver gang blev sat årtier tilbage i udvikling. I forbindelse med Den Spanske Uafhængighedskrig blev Tarragona først erobret af franskmændene i 1811 og efterfølgende ødelagt i 1813, da Napoleons tropper forlod byen igen i krigens afsluttende fase.
Som en del af den administrative reform i 1833 blev byen hovedstad i provinsen af samme navn. Genopbygningen i 1800-tallet var langsom, men efterhånden førte indtægterne fra handel med især vin dyrket i byens store opland til en økonomisk opblomstring i den anden del af århundredet.
Selv om byen under Den Spanske Borgerkrig lå i den republikanske zone næsten hele krigen, blev byen alligevel bombet flere gange, og ødelæggelserne var anseelige efter krigen. Først med de økonomiske reformer af Francoregimet i slutningen 1950'erne tog den økonomiske udvikling fart og den petrokemiske industri voksede frem.
De vigtigste monumenter i Tarragona er fra antikken, og da den moderne by ligger ovenpå den antikke by, er mange af dem kun delvist tilgængelige. Men i byen finder man over ti seværdigheder forbundet med antikken og især romertiden. Amfiteatret og akvædukten giver et indtryk af, hvor stor og vigtig byen var i romertiden.
Det senromerske byområde Del Francolí er blevet afdækket i forbindelse med bygningen af indkøbscenteret Parc Central og kan besøges via parkeringskælderen under dette. Og cirka 13 km nordøst for byen ligger den romerske villa Els Munts; både denne og Del Francolí giver et godt indtryk af den civile arkitektur under Romerriget.
Det Nationale Arkæologiske Museum i Tarragona samler de mest imponerende fund fra hele området.
Selvom mange af byens træk kan relateres til romertiden, er den gamle bydel altovervejende præget af middelalderen og senere perioder. Først i 1870'erne begyndte byen at vokse ud over bymuren, som i alt væsentligt var fra Romertiden.
På det højeste punkt i byen, hvor der tidligere lå et romersk tempel, en visigotisk kirke og en arabisk moske, ligger Katedralen, som er viet til Skt. Thecla og er et romansk/gotisk bygningsværk påbegyndt i slutningen af 1100-tallet og indviet i 1331.
Udover traditionelle catalanske retter som pan amb tomaquet, ristet brød med tomat som spises til morgenmad, er Tarragona mest kendt for fisk og skaldyr og saucen romesco, som serveres til kød, grønt og fisk. Den laves på en base af bagte tomater og hvidløg, som blandes med brød og stødte, ristede mandler eller hasselnødder. Det hele smages til med olivenolie, eddike, salt og peber.
Tarragona er også kendt for vaffelrør, neules, med cremet fyld af forskellig slags, og meget varierede former for nougat, torron. Begge dele er især populære i juletiden.
Chartreuse, som de fleste forbinder med Frankrig og munkeordnen af samme navn, regnes ikke desto mindre som en berømt lokal likør i Tarragona. Den er blevet produceret i over 400 år i en gul og en grøn variant. Men mellem 1903 og 1989 blev Chartreuse fremstillet i Tarragona af franske karteusermunke efter munkeordnens udvisning fra Frankrig og blev således en del af den lokale populærkultur.
Tarragona er en af fire provinser i regionen Catalonien. Den breder sig over 6303 km2 og har 875.530 indb. (2025).
De indre dele af Tarragonas provins er præget af skov- og landbrug og består af et bakket og bjergrigt landskab gennemskåret af Ebro-dalen, som løber igennem provinsens vestlige del. Klimaet er mediterrant med varme, tørre somre og milde, våde vintre. Landbruget producerer korn, vin, oliven, mandler, hasselnødder og den særlige jordmandel chufa samt citrusfrugter og grøntsager i områder med kunstvanding.
I provinsen findes således flere velrenommerede vinområder som Priorat og Montsant. Desuden findes en mindre risproduktion i deltaet ved floden Ebros udmunding. Ud mod Middelhavet er landskabet præget af brede kystsletter, hvor man finder provinsens industri, og langs hele provinsens kyst – markedsført under brandet Costa Dorada ('Den gyldne kyst') – er der også en betydelig strandturisme med mange resorts og badebyer som fx Salou.
TEMA | USA og Iran har nu underskrevet en aftale, der skal bringe krigen i Iran til en afslutning. Det er endnu uklart, om og hvordan aftalen vil slå igennem i Iran – og i Libanon, der fortsat er under angreb fra Israel.
Den norske kronprinsesse Mette-Marit har modtaget en lungetransplantation. Kronprinsessen, der lider af lungefibrose, blev skrevet på akutlisten for transplantation den 5. juni.
Det kan tage op til to år at genopbygge Huleklosteret i Kyiv, der natten til den 15. juni blev ramt af et russisk missilangreb.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.