Anna Libak
| Anna Libak | |
|---|---|
Libak i 2025 | |
| Personlig information | |
| Født | Anna Christine Libak 6. oktober 1968 (57 år) København, Danmark |
| Bopæl | Valby |
| Ægtefælle | Christian Dons Christensen |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Forsvarsakademiet (til 1987), Aarhus Universitet (til 2009) |
| Tilknyttet | Weekendavisen |
| Beskæftigelse | Journalist, forfatter, digter, redaktør, foredragsholder |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fonsmark-prisen (2022) |
| Information med symbolet | |
Anna Christine Libak (født 6. oktober 1968 i København) er en dansk journalist, redaktør, ruslandskender, oversætter, foredragsholder, forfatter og digter.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Libak er uddannet cand.mag. i russisk og samfundsfag fra Aarhus Universitet.[1] Derudover er hun uddannet sprogofficer i russisk.[2]
Libak er gift med Christian Dons Christensen, der var kontorchef i Udenrigsministeriet, før han i august 2015 blev ambassadør i Ukraine,[3][4] og senere, fra 2017, departementschef i Kirkeministeriet.[5]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]I medierne
[redigér | rediger kildetekst]I 1996 blev hun ansat som journalist på Information,[6] før hun i 1999 blev Berlingske Tidendes korrespondent i Moskva.[kilde mangler] Senere blev Libak samfundsredaktør og litteraturredaktør på Weekendavisen[7] indtil hun blev udlandsredaktør ved Berlingske i 2014.[8] Hun forlod Berlingske i maj 2017. Det skete i protest over ikke længere at skulle være medlem af chefredaktionen og med en kritik af topstyringen på avisen.[9] Hun skiftede da til en værtsrolle på DR med programmet Sidste nyt fra Østfronten, hvor hun analyserede situationen i Rusland, Kina og Nordkorea, herunder den russiske informationskrig.[10][11] I februar 2020 blev Libak udenrigsredaktør hos Weekendavisen.[12]
Til tidsskriftet Udenrigs har Libak bidraget med flere artikler, blandt andet med boganmeldelser[13][14] og om Vladimir Putin.[15][16]
Forfatter
[redigér | rediger kildetekst]
Libak har oversat russiske kriminalromaner, blandt andet Achilleus’ død af Boris Akunin. Hun vandt Alt for Damernes kriminovellekonkurrence i 1993.[17] I 2004 udgav hun Rusland på røde plader med beskrivelser fra Rusland.[18] Om hendes digtsamling fra 2010 Poesi for Papfamilier skrev Johannes Møllehave: "Børn, der elsker Halfdan kommer også til at li' Bak."[19]
Fordragsholder og ruslandskender
[redigér | rediger kildetekst]Libak fungerer også som foredragsholder. Hun taler om russiske, danske og mediemæssige emner.[17] Medierne anvender hende fra tid til anden som ekspert i Rusland.
Bestyrelsesarbejde
[redigér | rediger kildetekst]Libak sidder i bestyrelserne for Det Udenrigspolitiske Selskab[21] og det landskabsarkitektoniske firma Schønherr.[22]
Politiske karriere
[redigér | rediger kildetekst]
Libak havde en kort periode i aktiv politik fra 2018 til 2020. Hun annoncerede i juni 2018, at hun ville stille op til næste folketingsvalg for Venstre, og hun blev tilbudt en plads i Hillerødkredsen.[23] Ved Folketingsvalget 2019 modtog Libak 6.260 personlige stemmer i Nordsjællands Storkreds, hvilket var partiets fjerdeflest stemmer i storkredsen. Siden Venstre kun opnåede 3 mandater i storkredsen blev Libak førstesuppleant efter Sophie Løhde, Hans Andersen og Claus Hjort Frederiksen.[24] Da Libak i begyndelsen af 2020 meddelte af hun ville blive udlandsredaktør på Weekendavisen meddelte hun også at hun ville melde sig ud af Venstre for at der "ikke [skulle] herske tvivl om avisens redaktionelle uafhængighed".[12]
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Anna Libak - Altinget - Alt om politik
- ↑ Tom Jensen (7. marts 2014). "Anna Libak bliver Berlingskes nye udlandsredaktør". Berlingske.
- ↑ Lars Henriksen (15. oktober 2011). "Min mand er en bedre mor end mig". Kristeligt Dagblad.
- ↑ Sidsel Drengsgaard (9. januar 2015). "Vi er begge to gift med én ligesom os selv". Kristeligt Dagblad.
- ↑ Mette Skov Hansen (4. januar 2017). "Ambassadør bliver ny departementschef i Kirkeministeriet". Kristeligt Dagblad.
- ↑ Silke Bock (8. marts 2008). "Mit navn er Anna..." Avisen.dk.
- ↑ Man kan ikke blive elsket af alle | Kristeligt Dagblad
- ↑ Anna Libak bliver Berlingskes nye udlandsredaktør - Nationalt | www.b.dk
- ↑ "Anna Libak forlader Berlingske i protest". Altinget. 10. maj 2017.
- ↑ "Anna Libak vært på nyt program: Vi interviewer dem, de andre ikke vil tale med".
- ↑ https://www.dr.dk/tv/se/sidste-nyt-fra-oestfronten/-/sidste-nyt-fra-oestfronten
- 1 2 Ritzau (2. januar 2020). "Anna Libak dropper politik og melder sig under fanerne hos Weekendavisen". Politiken. ISSN 0907-1814. Wikidata Q110748595.
- ↑ Anna Libak (1. september 2005). "Separatisme, terrorisme, banditisme". Udenrigs (3): 79-85. doi:10.7146/UDENRIGS.V0I3.119622. ISSN 1395-3818. Wikidata Q110749291.
- ↑ Anna Libak (1. september 2007). "Russisk statsopbygning". Udenrigs (3): 124-124. doi:10.7146/UDENRIGS.V0I3.119511. ISSN 1395-3818. Wikidata Q110749432.
- ↑ Anna Libak (1. december 2007). "Putin den Ustoppelige". Udenrigs (4): 72-79. doi:10.7146/UDENRIGS.V0I4.119485. ISSN 1395-3818. Wikidata Q110749454.
- ↑ Anna Libak (1. juni 2010). "Den barske og den blide". Udenrigs (2): 42-49. doi:10.7146/UDENRIGS.V0I2.119122. ISSN 1395-3818. Wikidata Q110749661.
- 1 2 "Anna Libak. Udlandsredaktør, kommentator og journalist". Forfatterforedrag. Arkiveret fra originalen 5. juli 2015. Hentet 3. juli 2015.
- ↑ Anna Libak (2004). Rusland på røde plader. Lindhardt og Ringhof. ISBN 9788759522486.
- ↑ "Poesi for Papfamilier | Weekendavisen". Arkiveret fra originalen 5. juli 2015. Hentet 3. juli 2015.
- ↑ Anna Libak (1. juni 2018). Forstå populismen! (1. udgave). Gyldendal. ISBN 978-87-02-26235-3. Wikidata Q110751168.
- ↑ "Bestyrelse". Arkiveret fra originalen 4. juli 2015. Hentet 3. juli 2015.
- ↑ "Anna Libak: Foredrag om familie og Rusland af Anna Libak". Arkiveret fra originalen 5. juli 2015. Hentet 3. juli 2015.
- ↑ https://www.dr.dk/nyheder/politik/anna-libak-vil-i-folketinget-venstre
- ↑ Danmarks Statistik (18. september 2020). Folketingsvalget 5. juni 2019: Danmark, Færøerne, Grønland. Danmarks Statistik. s. 180. ISBN 978-87-501-2361-3. Wikidata Q110572968.