Antônio Carlos Jobim

Som ung blev Jobim undervist i klaver af den tyske komponist Hans-Joachim Koellreutter (1915-2005), der selv var elev af Paul Hindemith og var flygtet til Brasilien i 1937. Andre tidlige inspirationskilder var den brasilianske komponist Heitor Villa-Lobos, der blandede klassiske musikformer og brasiliansk folkemusik. Efter en kort flirt med arkitektstudiet begyndte han at ernære sig ved at spille i natklubber i 1950'ernes Rio de Janeiro, og allerede i midten af 50'erne havde han etableret sig som et navn på den brasilianske musikscene som arrangør og komponist og som kunstnerisk leder af pladeselskabet Odeon.

I 1956 mødte han poeten og diplomaten Vinícius de Moraes i samarbejdet om musikken til teaterstykket Orfeo da Conceição, der et par år senere filmateredes som Orfeo Negro. Hertil skrev han i 1956 sangen Chega de Saudade, den første tidlige bossanova, og netop den afdæmpede, cool jazz-inspirerede, melodisk finurlige og harmonisk avancerede udgave af samba-canção skulle for altid blive Jobims varemærke.

Jobim udnyttede sine forbindelser i pladeverdenen til at promovere João Gilberto (1931-2019), der med sin revolutionerende guitarspillestil og underdrejede, afdæmpede og tilbageholdte sangstil satte standarden for den nye bølge, bossanovaen. Gilberto indspillede således i 1958 en single med Jobims Chega de Saudade og i 1959 en LP af samme navn, hvilket markerede den egentlige start på den nye stil: bossanovaen. Med bossanovaens udbredte succes udover Brasiliens grænser startede Jobims samarbejde med en række amerikanske jazzmusikere. Med Stan Getz og Charlie Byrd indspillede han i 1962 LP’en Jazz Samba , og senere samme år optrådte han, João Gilberto, Luiz Bonfá og Oscar Castro-Neves (1940-2013) med bl.a. Dizzy Gillespie, Byrd og Gary Burton i Carnegie Hall.

Jobims produktion kan fremvise en lang række kompositioner, der er blevet fast bestanddel af samba-jazzens og bossanovaens standardrepertoire, for eksempel Triste, Corcovado og Wave, sammen med Vinícius de Moraes: Garota de Ipanema, Água de Beber, Só Danço Samba og A Felicidade (der også er fra Orfeo Negro) og med Newton Mendonça (1927-1960): Desafinado, Samba de Uma Nota Só og Meditação.

Af senere værker kan især nævnes albummet Urubu fra 1976, hvor traditionel brasiliansk folkemusik, bossanova og MPB (Música Popular Brasileira) blandes med en klassisk, impressionistisk klangverden.

• bossanova
• Brasiliens musik