Atlantsammenslutningen

Foreningen blev stiftet den 16. december 1950 som "Sammenslutningen til Oplysning om Atlantpagt og Demokrati" af en række studerende, som havde været aktive i modstandsbevægelsen. I de første år efter Anden Verdenskrigs afslutning var der stor usikkerhed om Danmarks udenrigspolitiske kurs, ligesom frygten for Sovjetunionen og kommunismen voksede. Stifterne af Atlantsammenslutningen var bekymrede over modstanden og det, som de mente var uvidenhed vedrørende NATO-samarbejdet. I september 1950 var op mod en fjerdedel af danskerne imod medlemskabet af NATO og en femtedel var i tvivl ifølge en Gallupundersøgelse. Foreningen opstod for at påvirke og overbevise denne halvdel af befolkningen om, at det var det rigtige valg at træde ind i NATO.

Foreningen var fra starten tværpolitisk og nød opbakning hos skiftende regeringer op igennem 1950'erne og 1960'erne. En lang række prominente socialdemokrater, såsom Frode Jakobsen, Kjeld Olesen og Niels Matthiasen, var aktive i Atlantsammenslutningen, men der var også prominente medlemmer af andre politiske overbevisninger såsom Viggo Starcke fra Retsforbundet, Erling Foss, og C.F. Ladefoged (1890-1977) fra Venstre.

Mange af de ledende kræfter i Atlantsammenslutningens tidlige år var tidligere modstandsfolk, som også spillede en afgørende rolle i oprettelsen af det statslige Hjemmeværn i årene 1948-1949, hvor bl.a. Frode Jakobsen virkede som kommitteret i den rekordlange periode fra 1948 til 1972.

I 1955 skiftede foreningen navn til Atlantsammenslutningen.

Som led i foreningens virke for at oplyse danskerne om fordelene ved et medlemskab af NATO udgav de med jævne mellemrum et tidsskrift med artikler om forsvars- og sikkerhedspolitik ved navn Demokratiske Breve. Tidsskriftet var primitivt af udseende og ledte tankerne hen imod de illegale flyveblade, som så mange kendte fra besættelsens tid. Atlantsammenslutningen forsøgte på denne måde at portrættere kampen for et aktivt medlemskab af NATO som naturlig arvfølger til modstandsbevægelsens frihedskamp.

Organisationens formål er at udbrede kendskabet til baggrunden for og betydningen af Danmarks deltagelse i Atlantpagten samt at fremme forståelsen for politisk, økonomisk, kulturelt og socialt samarbejde mellem NATOs medlems- og partnerlande. Atlantsammenslutningen er en landsdækkende og internationalt orienteret forening, der informerer om sikkerhedspolitiske forhold, herunder NATO, Den Europæiske Union (EU), Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og De Forenede Nationer (FN).

Atlantsammenslutningen arrangerer konferencer og seminarer om aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner og udgiver artikler og publikationer med analyser af sikkerhedspolitiske spørgsmål. Organisationens aktiviteter retter sig mod både medlemmer og en bredere offentlighed og bidrager til den danske debat om international sikkerhed og forsvarspolitik.

Internationalt er Atlantsammenslutningen medlem af Atlantic Treaty Association (ATA), der blev oprettet den 18. juni 1954, som en paraplyorganisation for nationale atlantsammenslutninger. ATA fungerer som et internationalt forum, der arbejder for at fremme kendskabet til og forståelsen for NATOs rolle samt værdier som demokrati, frihed og retsstatsprincipper. Gennem dette netværk indgår Atlantsammenslutningen i et samarbejde med tilsvarende organisationer i en række andre lande.

Ungdomsorganisationen YATA Danmark (Youth Atlantic Treaty Association Denmark) er ligesom Atlantsammenslutningen en tværpolitisk forening, der arbejder med oplysning og debat om sikkerheds-, forsvars- og udenrigspolitik. Den internationale ungdomsorganisation YATA blev etableret i 1996 som en del af ATAs struktur. YATA Danmark indgår i dette netværk og samler unge med interesse for internationale sikkerhedsspørgsmål.

Atlantsammenslutningen har i mange år modtaget støtte på i alt omkring en million kroner fra bl.a. Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, men i 2024 blev støtten sat i bero som følge af regnskabsrod. Dette har skabt usikkerhed om foreningens fremtid. Foreningen vil sikre sin fremtid ved hjælp af medlemskontingent og ved at lægge vægt på det folkeoplysende arbejde, frem for dens hidtidige rolle som en vidensproducerende tænketank.

• NATO
• modstandsbevægelsen i Danmark
• den kolde krig
• OECD
• FN