En omfattende russificeringskampagne i 1880'erne mødte stor modstand, og i slutningen af 1800-tallet styrkedes den estiske bevidsthed kulturelt og politisk, bl.a. med begyndende partidannelser. Den russiske 1905-revolution bredte sig også til Estland, hvor den brutalt blev nedkæmpet.
Efter Februarrevolutionen 1917 i Rusland blev Estland samlet til en russisk provins med selvforvaltning, men efter Oktoberrevolutionen samme år opløste de nye bolsjevikiske magthavere den estiske landdag. Som udslag af 1. Verdenskrig blev Estland i februar 1918 besat af tyske tropper. Den 24.2.1918 erklærede nationalt sindede kræfter landet for selvstændigt, og den dato har siden været Estlands nationaldag. De tyske tropper trak sig dog først tilbage efter nederlaget i Frankrig og våbenstilstanden i november samme år.
I perioden herefter, der også kaldes Den Estiske Frihedskrig, var landet først truet af invasion af Den Røde Hær, som dog blev slået tilbage med hjælp fra den britiske flåde, den russiske hvide nordvestlige hær og fra finske frivillige; senere fulgte tysk-baltiske erobringsforsøg, som også blev tilbagevist. Frihedskrigen afsluttedes med en fredsaftale, indgået 2.2.1920 i Tartu, hvorved Sovjetrusland anerkendte Estlands selvstændighed. Landets ledende politikere blev den konservative Konstantin Päts og hans liberale modstander Jaan Tõnisson. Der blev gennemført flere reformer, fx udstykning af de fortrinsvis tyskejede storgodser og adskillelse af stat og kirke, ligesom der blev givet udstrakte rettigheder til mindretallene.
Et væbnet kommunistisk kupforsøg i december 1924 blev afværget, men de politiske forhold forblev ustabile med mange skiftende regeringer. Dertil kom den økonomiske verdenskrise, som ramte landbrugslandet Estland hårdt. Krisen skabte grobund for en fascistisk inspireret højrebevægelse, som fik betydelig indflydelse i parlamentet og i 1933 sikrede vedtagelsen af en ny grundlov, som gav præsidenten vidtstrakte beføjelser. Den fungerende statsleder, Konstantin Päts, vendte dog dette mod bevægelsen selv, da han i 1934 i samarbejde med general Johan Laidoner, den øverstkommanderende under Frihedskrigen, indførte undtagelsestilstand og opløste parlamentet. I 1938 indførtes en ny demokratisk forfatning med korporativt præg, og Päts valgtes til præsident.
Kommentarer (4)
skrev Jürgen Beyer
Billedet visende Pöide Kirke burde flyttes til artiklen om Estlands historie i middelalderen.
svarede Adam Hyllested
Kære Jürgen. Det har du ret i. Vi har flyttet billedet.
Mvh. Adam/redaktionen
skrev Jürgen Beyer
Artiklen skriver desværre næsten ingenting om godserne og deres i tidernes løb meget skiftende betydning for Estlands historie efter 1850. Der findes dog et prominent placeret billede af en herregård med en meget utilfredsstillende tekst: "Rapina. Mange slotte og herregårde havde tidligere tyske, svenske eller russiske ejere. Mange af dem fungerer nu som skoler. Rapina er en havebrugsskole." Et par kommentarer:
– Herregårdens hovedbygning stod færdigt i 1840. Den passer derfor næppe som illustration til en artikel om Estlands historie efter 1850.
– "Rapina": Forfatteren OS forsøger sig med en kombination af stedets tyske og estiske navn (Rappin hhv. Räpina). Formen "Rapina" synes at være opfundet af forfatteren og kan hidtil ikke dokumenteres i nogen kilde (cf. https://arhiiv.eki.ee/cgi-bin/mkn8www.cgi?form=ee&lang=et&kohanimi=Räpina&f2v=Y&keel=&f3v=Y&allikas=&staatus=&nimeliik=&maakond=&vald=&kihelkond=&asum=&f10v=Y&x1d=&x1m=&x1s=&x2d=&x2m=&x2s=&y1d=&y1m=&y1s=&y2d=&y2m=&y2s=&f14v=Y&of=tb).
– "slotte": Efter dansk terminologi er der tale om herregårde, ikke slotte.
– "tyske, svenske eller russiske ejere": Det er rigtigt, at den baltiske adel delvis var af svensk og russisk (og i middelalderen også af livisk, lettisk og estisk) afstamning, men indtil 1850 var de vel allesammen blevet fortysket.
– "Mange af dem fungerer nu som skoler": Det er rigtigt, at en del bevarede herregårde i dag anvendes som skoler, men andre tjener som museer, hoteller, konferencesteder eller privatboliger. Ikke mindst ligger mange i ruiner. Man kan ikke slutte sig fra få seværdigheder til helheden.
– "Rapina er en havebrugsskole": Herregården på billedet husede indtil 1984 en havebrugsskole, men skolen bruger nu en anden bygning i nærheden.
Jeg foreslår at slette billedet og billedteksten.
svarede Adam Hyllested
Kære Jürgen
Tak for den meget relevante kommentar. Billedet er slettet, og vi finder et andet billedmateriale (en proces, der i forvejen er systematisk i gang for hele den tidligere Østbloks vedkommende).
Vi vil glæde os til en eventuel artikel om herregårde i Baltikum og om tysk-balterne.
Mvh Adam/redaktionen
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.