Lejerbo er et almennyttigt boligselskab, der opfører boliger for alle befolkningsgrupper med det formål at udvikle trygge og gode rammer om familiers hverdag og et beboerdemokrati, som indebærer, at flest mulige opgaver løses af beoerne. Lejerbo blev stiftet i 1944 med rødder i lejerbevægelsen og under indtryk af den alvorlige boligmangel i besættelsesårene. Lejerbo har til dets byggeri modtaget omfattende byggestøtte og skal derfor ses i sammenhæng med velfærdsstatens boligpolitik.
Lejerbo havde tidligere 76 datterorganisationer i kommuner i Danmark og administrerede mere end 40.000 boliger i hele landet. Første juni 2025 blev Lejerbo og DAB lagt administrativt sammen under navnet DAB-Lejerbo. Sammenlægningen omfattede dog ikke selve boligorganisationerne eller de lokale afdelinger. DAB-Lejerbo administrerer efter sammenlægning 95.000 lejemål og mere end 100 boligorganisationer. Dermed er DAB-Lejerbo den største aktør i den almene sektor.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.