Sophus Lie var en norsk matematiker, samt professor i Kristiania (Oslo) i perioderne 1872-86 og 1898-99, samt i Leipzig fra 1886-98. Han studerede 1859-65 ved universitetet i Kristiania og rejste 1869-70 til Tyskland og Frankrig, hvor han fik kontakt med mange af datidens store matematikere. Af særlig betydning var venskabet med Felix Klein, der sammen med Lie understregede betydningen af symmetrier i studiet af forskellige geometrier. Lie udviklede teorien for de såkaldte Lie-grupper og Lie-algebraer, der i dag spiller en stor rolle i mange områder af matematikken og den moderne fysik; i 1893 udkom sidste bind af hans Theorie der Transformationsgruppen i samarbejde med F. Engel (1861-1941). Lies hovedidé var at udnytte de transformationer, dvs. symmetrier, som en given differentialligning tillader, til at udlede egenskaber ved løsningerne til ligningen. Samtidig indførte han infinitesimale transformationer og beviste sammenhængen med de globale transformationer. Lies store produktion omfatter såvel differentialgeometri, herunder hans berømte linje-kugle-geometri, som klassisk mekanik og differentialligninger, men vigtigst blev hans indførelse af kontinuerte grupper af transformationer (Lie-grupper).
Det sker
Ceuta
Den 8. juli 2026 fastslog Spaniens højesteret, at migranter, der kommer til de spanske enklaver Ceuta og Melilla ved at svømme, ikke får samme straksafvisning som migranter, der krydser den fysiske grænse. Det har bl.a. ført til, at titusindvis af migranter har forceret afspærringerne, primært ved at svømme.
Overshoot Day
Overshoot Day er den dag, hvor menneskeheden har opbrugt naturens ressourcer for året. I 2026 falder Jordens Overshoot Day den 30. juli. Danmarks Overshoot Day faldt allerede den 20. marts.
Solformørkelsen den 12. august 2026
Snart formørkes Solen med op til 88 %. Det vil være den kraftigste solformørkelse i Danmark indtil 2048.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.