close

Fremmedkrigere er personer, der tilslutter sig en part i en væbnet konflikt i et land, som de ikke selv er hjemmehørende i. I forbindelse med væbnede konflikter, hvor der forekommer terrorhandlinger, er det blevet en udbredt sprogbrug at betegne deltagerne som fremmedkrigere (foreign terrorist fighters) i bred forstand.

Strafbart i mange tilfælde

I dansk strafferet findes der ikke regler, som generelt forbyder personer hjemmehørende i Danmark selve dette at deltage i væbnede konflikter i udlandet. Afhængigt af de nærmere omstændigheder kan sådanne forhold dog meget vel være strafbare.

Vold, drab, gidseltagning, seksualforbrydelser og andre alvorlige lovovertrædelser begået i forbindelse med væbnet konflikt straffes efter de almindelige bestemmelser herom, hvis forbrydelserne er omfattet af dansk straffemyndighed, og der ikke er tale om lovlige kamphandlinger.

Desuden kan en række af straffelovens antiterrorbestemmelser være af relevans.

I dansk ret findes der heller ikke særlige regler om lejesoldater, der tilslutter sig en væbnet styrke ud fra et ønske om vederlag.

Borgerkrigen i Syrien og kampen mod Islamisk Stat

I forbindelse med den syriske borgerkrig strømmede der fra 2012 og i den følgende tid et betragteligt antal jihadister og andre til Syrien og det nordlige Irak.

En del af de såkaldte syrienkrigere rejste ud for at deltage i borgerkrigen på oprørernes side. Andre ønskede målrettet at tilslutte sig forgreninger af Islamisk Stat (ISIS/ISIL/IS) eller al-Nusra Fronten. For visse var formålet deltagelse i væbnet kamp, mens der for andre kunne være mindre krigeriske bevæggrunde, herunder at varetage humanitære opgaver eller mere dagligdags funktioner, f.eks. ved som sundhedspersoner at tage sig af syge og sårede eller som tilhængere af et kalifat at understøtte opbygningen af et sådant.

Stramning af antiterrorlove

Udviklingen skabte bekymring for, at hjemvendte islamister og andre udrejste ville udgøre en særlig terrortrussel som følge af radikalisering, modtagelse af militær træning, deltagelse i kamphandlinger og kontakter til militante netværk. I lyset heraf blev der iværksat en række modforanstaltninger, bl.a. ved yderligere udvidelse af den i forvejen meget vidtgående antiterrorlovgivning. Målgruppen for såvel internationale som danske foranstaltninger på området omfatter også individer, der ikke selv deltager aktivt i hverken kamphandlinger eller terrorisme.

International lovgivning mod fremmedkrigere

En række internationale retsakter såvel som national lovgivning på området er over en bred front rettet mod »fremmedkrigere« i vid forstand.

FN’s Sikkerhedsråd vedtog i 2014 to resolutioner rettet mod såkaldte foreign terrorist fighters (Res 2170 og 2178). Sikkerhedsrådet pålagde medlemslandene at gennemføre foranstaltninger med henblik på at forhindre personer i at tilslutte sig Islamisk Stat, al-Nusra eller grupper tilknyttet eller afledt fra al-Qaeda og til at retsforfølge sådanne individer. Medlemsstaterne fik pligt til at kriminalisere udrejse med terrorrelaterede aktiviteter som formål, herunder for at yde eller modtage terrortræning, samt finansiering, organisering eller anden fremme af udrejse i forbindelse med væbnet konflikt.

Med det formål at befordre en fælles europæisk implementering af forpligtelserne blev der i maj 2015 vedtaget en tillægsprotokol til Europarådets konvention fra 2005 om forebyggelse af terrorisme (CETS 217). Attentaterne den 7. januar 2015 i Paris mod Charlie Hebdo gav i EU anledning til forstærkning af indsatsen mod ekstremisme og radikalisering mv. I oktober 2015 undertegnede EU tillægsprotokollen til den europæiske konvention.

I lyset af de begivenheder, der kulminerede i attentaterne i Paris den 13. november 2015 (med bl.a. angrebet på musikstedet Bactaclan), blev der i 2017 vedtaget et direktiv med forpligtelser til kriminalisering af modtagelse af oplæring i terrorisme samt af rejseaktiviteter og facilitering heraf. Som følge af det danske retsforbehold er Danmark ikke bundet af direktivet, men er fortsat undergivet forpligtelserne i rammeafgørelsen om bekæmpelsen af terrorisme. I det væsentlige er dansk ret i samklang med reglerne i direktivet.

Dansk lovgivning mod fremmedkrigere

I dansk strafferet findes der ikke regler, som generelt forbyder personer hjemmehørende i Danmark at deltage i væbnede konflikter udenlands. Afhængigt af de nærmere omstændigheder kan sådanne forhold dog falde ind under forskellige bestemmelser i straffelovens kapitler om statsforbrydelser, terrorisme mv.

De to første antiterrorpakker fra 2020 og 2026 indeholder flere bestemmelser, som kan være relevante i sager mod fremmedkrigere. Foruden paragraffen om egentlige terrorhandlinger er der bestemmelser om hvervning og oplæring til terrorisme mv., jf. § 114 c og § 114 d.

I 2015 blev der indført en ny bestemmelse i straffeloven om deltagelse på fjendens side i væbnet konflikt, som Danmark er part i, jf. § 101 a.

I 2016 blev der indført en bestemmelse om forbud mod indrejse eller ophold i områder med væbnet konflikt (zoneforbud), jf. § 114 j.

I pasloven og udlændingeloven er der strafsanktionerede bestemmelser om foranstaltninger over for potentielle fremmedkrigere.

Retspraksis om fremmedkrigere

I 2016 dukkede der materiale op fra lækkede filer, der indeholdt systematiske medlemsoplysninger registreret af Islamisk Stat. De lækkede dokumenter kom først til at indgå i bevisførelsen mod en 23-årig tyrkisk-dansk mand, som var tiltalt for overtrædelse af flere af straffelovens antiterrorbestemmelser, herunder for at lade sig hverve af Islamisk Stat til at begå terrorhandlinger.

Tiltalte (omtalt som pizzabageren fra Ishøj) havde været i Syrien, hvor han tilsluttede sig Islamisk Stat, og han havde konkrete planer om senere at gøre det igen, hvilket blev forhindret, da politiet i marts 2015 anholdt ham og fratog ham hans danske pas. Et nævningeting fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, ved i to omgange at have ladet sig hverve af IS. Hos tiltalte var der fundet billeder af ham selv, hvor han foran et IS-flag poserede med AK47-geværer og med teksten »Abu Aya Al-Kurdi« og »Ingen ære uden Jihad«. Han forklarede herom, at det bare var for at prale.

I retten forklarede tiltalte, at han arbejdede i et bageri og bragte mad ud til befolkningen, samt at han lavede mad til dem, han boede sammen med. Efter egent udsagn blev han ikke blev trænet i våbenbrug. Ved ankomsten anden gang blev der udfyldt en blanket med hans personlige oplysninger. Det fremgår af blanketten, at han blev registreret som »kæmper«. Under rubrikken »speciale« blev der ligeledes markeret ud for »kæmper«. Tiltalte forklarede herom, at der blev anført »kæmper«, fordi der ikke var svarmuligheder, der passede med det, han skulle lave, idet han angiveligt kun kunne vælge mellem »martyr«, »bombebæltebærer« og »kæmper«. Tiltalte blev idømt fængsel i 6 år, frakendt sit danske statsborgerskab og udvist for bestandig.

I flere andre sager blev der idømt straffe på omkring 4 års fængsel for at lade sig hverve til terrorisme, modtage våbentræning mv.

Lovgivning om fremmedkrigere i historisk lys

I 1936 drog mange afsted fra forskellige lande for at deltage i den spanske borgerkrig på regeringstroppernes side. I flere lande blev der indført forbud herimod. Lov nr. 32, 1937 om foranstaltninger mod deltagelse i borgerkrigen i Spanien forbød danske eller her i landet bosatte udlændinge at udrejse til Spanien og de spanske besiddelser, medmindre de var i besiddelse af rejselegitimation med en særlig påtegning om tilladelse hertil. Det var desuden forbudt rejsebureauer og lignende virksomheder at sælge billetter til personer uden sådan særlig rejsetilladelse. Yderligere var det strafbart for transportører at befordre sådanne personer til Spanien. Straffen var fængsel indtil 3 måneder, under formildende omstændigheder bøde.

Danske spaniensfrivillige, som i efteråret 1938 vendte hjem efter opløsningen af Den Internationale Brigade, nød godt af en international aftale om ikke at retsforfølge de repatrierede. Tidligere hjemvendte var i enkelte tilfælde blevet idømt hæftestraffe, men kun få afsonede sådanne domme. Tyske frivillige, som før udrejsen havde haft ophold som politiske flygtninge, blev nægtet genindrejse med den begrundelse, at medlemmer af dette ”våbenbroderskab” kunne være blevet så radikaliserede, at de udgjorde en trussel ved at have undergået en ”stærk forråelse” og være blevet opøvet i våbenbrug.

Også den arabisk-israelske krig i 1948 tiltrak kræfter udefra. Som mere nutidige eksempler kan nævnes krigen i Afghanistan efter den sovjetiske invasion i 1989, kampene i Bosnien i 1990’erne, konflikten i Tjetjenien og den væbnede konflikt i Ukraine. Også aktuelle konfliktområder som Libyen, Somalia, Mali og Jemen kan nævnes.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig