værnepligt

Med muligheden for at aftjene ikke-militær værnepligt, fra 1916 som militærnægter, fra 1940 i redningsberedskabet (Civilforsvaret) og fra 1970 også ved bistandstjeneste i ulande mv., har værnepligten udviklet sig til en slags personlig tjenestepligt over for staten.

I tidsrummet 1788-1848 påhvilede værnepligt alene mandlige indbyggere af bondestanden. Almindelig værnepligt gældende for alle danske mænd blev første gang praktiseret med de ekstraordinære indkaldelser i september 1848 og stadfæstedes det følgende år med Værnepligtsloven og Grundloven, hvis § 81 utvetydigt slår fast, at "Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver."

Personelkommandoen (fra 1. marts 2025, før det Forsvaret Personalestyrelse) opgør forsvarets behov for værnepligtige og indkalder til tjeneste i forsvaret. På Forsvarets Dag, som tidligere blev benævnt session, vurderes de indkaldte, om de er egnede til tjeneste.

Da antallet af egnede stadig er større end behovet for værnepligtige, udtager man først frivillige. Eventuelt resterende udvælges ved simpel lodtrækning. Øges antallet af værnepligtige betydeligt – samtidig med at tjenesteperiode nu er sat op til hele 11 måneder – frygtes det, at den såkaldte frivillighedsgrad vil falde.

Kvinder har siden 1998 haft mulighed for at vælge frivillig værnepligt, hvor de kunne gøre tjeneste på lige fod med mænd. Dette har været benævnt værneret. Den 1. juli 2025 indtrådte lige værnepligt for alle, herunder kvinder. Det indebærer, at kvinder, der fylder 18 år efter denne dato, fra 2026 vil blive indkaldt til Forsvarets Dag. Der vil de skulle deltage i lodtrækningen om aftjening af værnepligt ligesom mændene af samme årgang.

Efter aftjent værnepligt har man mulighed for at blive kontraktansat som professionel soldat.

Hvis en person af samvittighedsmæssige grunde ikke ønsker at opfylde sin værnepligt, kan den omsættes til en forpligtelse til at udføre arbejde (se civil værnepligt), der ikke er i strid med den pågældendes overbevisning. At nægte at udføre både militærtjeneste, tjeneste i Beredskabskorpset og civil værnepligt blev tidligere straffet med fængsel i samme tidsrum som tjenesten, som nægtedes udført. Siden 1995 er personer, som ikke vil aftjene værnepligt, fx medlemmer af Jehovas Vidner, blevet straffet med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

• civil værnepligt
• kvindelig værnepligt
• udskrivning
• session
• hvervning
• Forsvarets Dag

• Hjemmeside for Forsvarets Dag