Kaliningrad

Byens centrale dele er præget af Sovjetarkitekturen, bl.a. Sovjetternes Hus, en mastodontbygning, der aldrig blev færdigbygget og nu forfalder. I byens udkant kan man finde villakvarterer fra den tyske tid.

Universitetet fra 1544 er blandt Nordeuropas ældste. Endvidere findes der bl.a. en fiskeriteknologisk højskole.

Det har tidligere været diskuteret at ændre byens navn enten til det oprindelige Königsberg eller til Kantgrad; det sidste efter filosoffen Immanuel Kant, som levede i byen og nu ligger begravet i den gamle katedral.

Kaliningrad havde, ligesom det øvrige Rusland, en økonomisk tilbagegangsperiode i 1990'erne, men er nu det område i Rusland med størst økonomisk vækst. Byen har en omfattende produktion af bl.a. tv-apparater og biler.

I 1996 blev regionen gjort til en særlig økonomisk zone med skattelettelser for derved at tiltrække udenlandsk kapital. Moskvaregeringen har dog ikke villet oprette den egentlige økonomiske frizone, "Jantar", som der lokalt har været ønsker om. Navnet Jantar (russisk 'rav') refererer til, at regionen menes at besidde 80 % af verdens rav.

Siden 1991 har Kaliningrad været åben for turister og erhvervsfolk udefra, og på de internationale hoteller er tysk hovedsproget, som det var det i hele området frem til 1945.

Byen og det omliggende land har haft en betydelig plads i preussisk selvbevidsthed og tyskhedens udvikling. Byen grundlagdes i 1255 af de tyske ordensriddere som militært støttepunkt ved floden Pregels (Pregoljas) udløb. Den Tyske Ordens højmestre og de preussiske hertuger blev begravet i katedralen, påbegyndt 1333.

Byen var i 1500-tallet et af Reformationens udgangspunkter og blev med universitetets grundlæggelse i 1544 det åndelige midtpunkt i hertugdømmet Preussen.

I 1701 lod Frederik 1. sig her krone til konge af Preussen, og Königsberg blev hovedstad i provinsen, der siden 1773 hed Østpreussen. Byen var i årene 1758-1762 under Den Preussiske Syvårskrig besat af russiske tropper.

Byens centrum blev stærkt ødelagt af britiske luftbombardementer i august 1944 og igen under det tre måneder lange slag om byen kort før krigens ophør. De dengang ca. 300.000 indbyggere flygtede eller blev fordrevet, og byen har nu under 1 % tyske indbyggere.

I april 1945 blev byen besat af sovjetiske styrker, og på Potsdamkonferencen juli-august samme år blev det besluttet, at by og område skulle indgå som region (oblast) i Den Russiske Sovjetrepublik.

Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 fortsatte regionen som en administrativ del af Den Russiske Føderation. Da Polen og Litauen blev medlemmer af EU og deltagere i Schengensamarbejdet, skabte det vanskeligheder for indbyggerne i regionen. Ligesom andre russiske statsborgere kunne de nu ikke længere rejse uhindret frem og tilbage mellem eksklaven og det øvrige Rusland gennem Litauen uden visum, og under Danmarks EU-formandskab i 2002 forhandledes en aftale på plads mellem EU og Rusland om forenklede rejsedokumenter for russere på transit gennem Litauen.

• Østpreussen