Ungdomsringen
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2026) |
| Ungdomsringen | |
|---|---|
| Type | forening |
| Beliggenhed | Odense |
| Eksterne henvisninger | |
| Hjemmeside | Ungdomsringens hjemmeside |
| Information med symbolet | |
Landsforeningen Ungdomsringen er en paraplyorganisation for fritids- og ungdomsklubber i Danmark. Organisationen blev grundlagt i 1942 og har omkring 850 medlemsklubber, der til sammen har 150.000 medlemmer (2007).
Ungdomsringen har til formål at opsamle viden, give inspiration og bidrage til udvikling på klubområdet, ligesom foreningen repræsenterer klubberne udadtil, bl.a. i forhold til det politiske system.
Foreningen ledes af en hovedbestyrelse med 17 medlemmer, hvoraf størstedelen vælges på den årlige kongres. Ungdomsringens formand er Henrik Hald Krog som har været demokratisk valgt siden 2024.
Derudover består organisationen af 5 regionsbestyrelser hvoraf Region Midtjylland er den største.
Ungdomsringen er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd. Driften af organisation finansieres bl.a. af tipsmidler. Ungdomsringens administration er beliggende i Odense.
Hvert år afholder Ungdomsringen Europas største ungdomsmusikfestival i Aalborg Nordkraft hvor mellem 10 og 15.000 unge samles og hører musik fra danske og europæiske bands fra ungdomsklubber. I 2014 spillede 260 bands på 10 forskellige scener.