Caroline Albertine Minor er en prisbelønnet dansk forfatter, der har skrevet romaner, noveller og digte. Karakteristisk for forfatterskabet er skildringen af vitale mennesker, der på den ene side opsøger tilværelsens fortryllelse, på den anden side lever et liv domineret af affortryllelse. Minor er forankret i en realistisk tradition samtidig med, at teksterne rummer komplekse eksistentielle problemstillinger.
Novellesamlingen Velsignelser (2017) blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris og fik Per Olov Enquists pris, Danske Skønlitterære Forfatteres pris: ’Den svære Toer’, samt Michael Strunge-prisen. Novellesamlingen er oversat til flere sprog og det samme gælder romanen Hummerens skjold (2020).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.