blodtryksmåling

En blodtryksmåling er en undersøgelse, der anvendes til at vurdere kredsløbets funktion og til at diagnosticere og følge sygdomme som forhøjet blodtryk (hypertension), lavt blodtryk (hypotension) og forskellige hjerte-kar-sygdomme. Da blodtrykket afspejler samspillet mellem hjertet, blodkarrene og blodvolumen, er det en vigtig indikator for kredsløbets funktion. Blodtryksmåling er en af de mest udbredte undersøgelser i sundhedsvæsenet og foretages rutinemæssigt ved helbredsundersøgelser, lægebesøg og hospitalsbehandling.

Faktaboks

Også kendt som: måling af blodtryk

Blodtryksværdier

Blodtrykkes angives som to værdier, f.eks. 120/80, som angives i millimeter kviksølv (mmHg). Den første værdi kaldes det systoliske blodtryk og angiver det højeste tryk i arterierne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kredsløbet. Den anden værdi kaldes det diastoliske blodtryk og angiver det laveste tryk mellem hjerteslagene.

Blodtryk

Af OpenStax.

Licens:

Blodtryk angives normalt som to værdier, f.eks. 120/80 mmHg (millimeter kviksølv). Den første værdi – her 120 – kaldes det systoliske blodtryk og angiver det højeste tryk i arterierne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kredsløbet. Den anden værdi – her 80 – kaldes det diastoliske blodtryk og angiver det laveste tryk mellem hjerteslagene. Når blodtrykket stiger i ungdommen, er det primært modstanden i kredsløbet, der øges, hvilket øger det diastoliske tryk. Senere i livet stiger også det systoliske tryk i takt med at kredsløbet bliver mere stift. Typisk forhøjet blodtryk hos yngre kan være 125/95 mmHg. Hos de ældste med meget kalk i arterievæggene (aterosklerose) kan det være 190/60 mmHg.

Hvorfor måles blodtrykket?

Blodtrykket måles for at vurdere kredsløbets funktion og til at diagnosticere og følge sygdomme som forhøjet blodtryk (hypertension), lavt blodtryk (hypotension) og forskellige hjerte-kar-sygdomme. Forhøjet blodtryk i hvile er en væsentlig risikofaktor for blandt andet blodprop i hjertet, slagtilfælde, hjertesvigt og nyresygdom. Da forhøjet blodtryk ofte udvikler sig uden tydelige symptomer, opdages tilstanden ofte først, når der er opstået skader på hjertet, blodkarrene eller andre organer. Regelmæssig hvileblodtryksmåling spiller derfor en vigtig rolle i både forebyggelse, diagnostik og behandling. Hvileblodtryk vurderes ofte på baggrund af flere målinger. Dette kan ske som hjemmeblodtryksmåling over typisk 3 dage, som døgnblodtryksmåling over 24 timer eller som automatiske gentagne målinger over 30-60 minutter, mens personen sidder uforstyrret. Ved indlæggelser og som grov screening anvendes enkeltmålinger med sundhedspersonale til stede.

Blodtryksmåling anvendes også til vurdering af patienter med akut sygdom, f.eks. ved blodtab, dehydrering, infektion eller andre tilstande, der kan påvirke kredsløbet.

Hvordan måles blodtryk?

De fleste blodtryksmålinger foretages ved hjælp af en oppustelig manchet, der placeres omkring overarmen, sædvanligvis i hjertehøjde. Manchettens bredde afhænger af armens tykkelse – en for smal manchet kræver et højere tryk for at komprimere armens arterier, hvilket kan give et falsk for højt blodtryk. Manchetten oppustes til et tryk, der midlertidigt afklemmer blodgennemstrømningen i armen. Når trykket i manchetten derefter sænkes langsomt, kan blodtrykket bestemmes ved hjælp af forskellige måleprincipper.

Blodtryk kan bestemmes ved hjælp af både ikke-invasive og invasive metoder. I klinisk praksis, fx på sygehuse og hos egen læge, anvendes rutinemæssigt især to ikke-invasive metoder, dvs. metoder, hvor blodtrykket måles uden indgreb i kroppen:

den auskultatoriske metode og
den oscillometriske metode.

Ved invasiv blodtryksmåling måles trykket derimod direkte i en arterie ved hjælp af et kateter – typisk hos kritisk syge patienter på intensivafdelinger.

Auskultatorisk blodtryksmåling

Blodtryk kan måles manuelt ved at placere en manchet på overarmen, som blæses op, så den underliggende pulsåre *(arterie)* afklemmes. Lufttrykket, som manchetten blæses op med, aflæses på manometeret. Ved at blæse ballonen op opnås en gradvis afklemning af pulsåren, og inden pulsåren er helt afklemt, vil kompressionen medføre turbulens i blodstrømmen, denne turbulens danner vibrationer, der kan opfattes som lyd ved hjælp af stetoskop. 1) Manchetten blæses helt op, så det ikke længere er muligt at høre noget. 2) Luften lukkes langsomt ud af manchetten. Det tryk, hvor der igen kan registreres turbulens i karret, svarer til det systoliske blodtryk. 3) Trykket, hvor turbulensen igen forsvinder, svarer til det diastoliske blodtryk.

Måling af blodtryk, auskultation

Af Lex/Created with BioRender.com.

Licens: Begrænset anvendelse

Denne metode anvender en oppustelig manchet, et manometer og et stetoskop. Manometeret kan være et væskesøjlemanometer eller et aneroidmanometer med transducer.

Manchetten oppustes først til et tryk, der midlertidigt afklemmer blodgennemstrømningen i armen. Mens manchetten derefter tømmes langsomt, lytter undersøgeren med stetoskopet over arterien ved albuebøjningen (arteria brachialis). Når blodet begynder at passere gennem den delvist sammenpressede arterie, opstår karakteristiske lyde, de såkaldte Korotkoff-lyde, der skyldes vibrationer og turbulens i blodstrømmen. Det tryk, hvor den første Korotkoff-lyd høres, svarer til det systoliske blodtryk. Når lydene forsvinder, svarer dette til det diastoliske blodtryk.

Korotkoff-lydene blev beskrevet af den russiske læge Nikolai Korotkoff (1874-1020) i 1905 og gjorde det muligt at bestemme både systolisk og diastolisk blodtryk ved auskultation. Metoden var i mange år den mest anvendte form for ikke-invasiv blodtryksmåling.

Kviksølvmanometre blev tidligere betragtet som en referencestandard, men er i dag stort set udfaset af hensyn til miljø og sikkerhed. Trykket angives dog stadigvæk i mm kviksølv – altså det tryk, der kræves for at løfte en kviksølvsøjle et bestemt antal mm i vejret. På sygehusafdelinger anvendes derfor hovedsageligt aneroidmanometre, fordi de ikke indeholder kviksølv og samtidig er relativt robuste og transportable. I et aneroidmanometer registreres trykket ved hjælp af en mekanisk trykmåler, som bevæger en viser, så trykket kan aflæses. Da målingen bygger på mekaniske komponenter, kan nøjagtigheden påvirkes af slid, stød og aldring, og apparaterne bør derfor kontrolleres og kalibreres regelmæssigt.

Metoden anvendes mindre og mindre, fordi den kræver, at der sidder en sundhedsperson over for patienten og måler. Det giver især hos ældre i sig selv en kraftig blodtryksstigning hos mindst hver 5. patient.

Oscillometrisk blodtryksmåling

Denne metode anvender en oppustelig manchet og et elektronisk trykmålesystem. De fleste moderne automatiske blodtryksapparater anvender den oscillometriske metode.

Når trykket ændres i manchetten, opstår små tryksvingninger som registreres af en elektronisk tryksensor. På baggrund af svingningernes størrelse og forløb estimerer apparatet det systoliske og diastoliske blodtryk ved hjælp af matematiske modeller, der er indbygget i apparatets software.

Metoden er enkel at anvende og kræver ikke brug af et stetoskop. Derfor er oscillometriske apparater i dag de mest anvendte blodtryksmålere både i sundhedsvæsenet og til hjemmebrug. De kræver mindre oplæring end den auskultatoriske metode og reducerer samtidig variationen, der kan opstå mellem forskellige undersøgere.

Oscillometriske apparater måler mest nøjagtigt ved regelmæssig hjerterytme, og hjerterytmeforstyrrelser som atrieflimren (uregelmæssig hjerterytme) eller ekstrasystoler (ekstra hjerteslag) kan medføre målefejl. For at sikre korrekte målinger bør apparaterne desuden kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med producentens anvisninger.

Invasiv blodtryksmåling

Ved invasiv blodtryksmåling placeres et kateter direkte i en arterie, typisk i håndleddet eller lysken. Kateteret forbindes til en tryktransducer, som omdanner trykket i arterien til et elektrisk signal, der kan vises på en monitor.

Da trykket måles direkte i arterien, registreres blodtrykket kontinuerligt fra hjerteslag til hjerteslag. Metoden giver både løbende målinger af blodtrykket og en grafisk visning af trykforandringerne over tid.

Metoden anvendes især under større operationer og på intensivafdelinger, hvor der er behov for præcis og kontinuerlig overvågning af kredsløbet. Da trykket måles direkte i arterien, betragtes metoden som den mest nøjagtige metode til at måle arterielt blodtryk. Der er dog også fejlkilder som f.eks. tilstopning af kateteret, knæk på væskefyldte katetre m.m. Disse er velkendte blandt anæstesilæger og sygeplejersker.

De vigtigste metoder til blodtryksmåling

	Auskulatorisk	Oscillometrisk	Invasiv
Princip	Blodtrykket bestemmes ved at lytte efter Korotkoff-lyde under langsom tømning af armmanchet	Blodtrykket beregnes ud fra tryksvingninger i manchetten ved hvert hjerteslag	Blodtrykket måles direkte i arterien via et kateter
Udstyr	Manchet, manometer og stetoskop	Automatisk blodtryksapparat med manchet (arm eller håndled) og tryksensor	Arteriekateter, tryktransducer og monitor
Fordele	Velkendt metode med lang klinisk erfaring	Let at anvende, kræver ikke stetoskop og reducerer variation mellem undersøgere	Nøjagtig metode (især fordel ved lave blodtryk) med kontinuerlig overvågning
Begrænsninger	Kræver oplæring og afhænger af undersøgerens teknik og hørelse	Kan være mindre pålidelig ved hjerterytmeforstyrrelser	Invasiv metode med lille risiko for komplikationer (beskadigelse af arterie)
Typisk anvendelse	Screening for forhøjet blodtryk, undervisning og referencemålinger	Hospitaler, almen praksis, hjemmeblodtryksmåling og døgnblodtryksmåling	Intensivafdelinger og større operationer. Kritisk syge patienter, især med lavt blodtryk

Hvorfor varierer blodtrykket?

Blodtrykket er ikke konstant, men varierer naturligt fra hjerteslag til hjerteslag og gennem døgnet. Disse ændringer skyldes kroppens normale regulering af kredsløbet og kaldes fysiologisk variation.

Fysisk aktivitet, stress, smerter, følelsesmæssige påvirkninger, koffein, nikotin, kropsstilling og tidspunktet på dagen kan alle påvirke blodtrykket. Selv hos raske personer kan blodtrykket derfor variere betydeligt uden at det behøver at være et tegn på sygdom. Mange overraskes over at selv en ganske lille stigning på f.eks. 10 mmHg i hvileblodtrykket medfører en stor risiko for senere hjerte-kar-sygdom, når der er tale om en parameter med så stor fysiologisk variation.

Alle med normalt blodtryk har ved døgnblodtryk enkelte målinger, som er højere end normalt (>135/85 mmHg), og omvendt har de fleste med forhøjet blodtryk enkelte normale værdier i løbet af et døgn. Da blodtrykket naturligt varierer, giver en enkelt måling ikke altid et pålideligt billede af en persons normale hvileblodtryk. Derfor baseres vurderingen ofte på flere målinger, f.eks. gentagne målinger hos lægen, hjemmeblodtryksmåling eller døgnblodtryksmåling.

Ud over den naturlige fysiologiske variation kan måleresultatet også påvirkes af selve målesituationen. Forkert manchetstørrelse, forkert armposition, bevægelse, samtale eller utilstrækkelig hvile før målingen (mindst 5 min. ved hjemmeblodtryk) kan føre til fejlagtige måleresultater, så det målte blodtryk fremstår højere eller lavere end det faktiske blodtryk.

For at opnå så pålidelige resultater som muligt anbefales det derfor, at blodtrykket måles under standardiserede forhold, og at vurderingen baseres på flere målinger frem for en enkelt.

White coat og maskeret hypertension

Hos nogle personer er blodtrykket højere ved måling hos lægen eller på hospitalet end ved måling i eget hjem. Dette fænomen kaldes white coat hypertension (hvid kittel-hypertension) og forekommer hos ca. 20 % af befolkningen. 10-15 % af befolkningen har det modsatte problem, hvor det blodtryk, lægen måler, er meget lavere end hvileblodtrykket i eget hjem, hvilket kaldes maskeret hypertension.

Blodtryksmåling uden for klinikken

Ud over blodtryksmålinger hos lægen eller på hospitalet kan blodtrykket også måles uden for klinikken. Hjemmeblodtryksmåling og døgnblodtryksmåling anvendes i stigende grad til diagnostik og opfølgning af forhøjet blodtryk og kan give et mere retvisende billede af en persons hvileblodtryk.

Hjemmeblodtryksmåling

Ved hjemmeblodtryksmåling måler personen selv sit blodtryk i eget hjem ved hjælp af et automatisk blodtryksapparat. Metoden anvendes i stigende grad til diagnostik og opfølgning af forhøjet blodtryk.

Målingerne udføres typisk over 3 dage, i alt 18 målinger, og giver derfor lægen et bedre grundlag for at vurdere hvileblodtrykket end en enkelt måling.

Døgnblodtryksmåling

Ved døgnblodtryksmåling bærer personen et automatisk blodtryksapparat, som registrerer blodtrykket med faste intervaller i løbet af et helt døgn, både i dagtimerne og under søvn.

Metoden giver et detaljeret billede af blodtrykkets variation gennem døgnet og kan anvendes til diagnostik og opfølgning af forhøjet blodtryk – især i de sjældne tilfælde, hvor hjemmeblodtryk er problematisk.

Fremtidige målemetoder

Udviklingen inden for blodtryksmåling går i retning af mere automatiserede metoder og løbende overvågning af blodtrykket. Nye teknologier undersøger mulighederne for at estimere eller overvåge blodtrykket ved hjælp af sensorer og computerbaserede beregninger uden behov for gentagen oppustning af en manchet.

Ingen af disse metoder kan i dag erstatte de manchetbaserede blodtryksmålere, men kan i udvalgte situationer anvendes til at overvåge ændringer i blodtrykket. Her vil man typisk kalibrere sit apparat med en almindelig blodtryksmåling, hvorefter sensoren i nogen grad og i nogen tid kan følge og vise ændringer. Eksempler findes allerede i visse smartwatches og andre lignende bærbare sensorer.

Der er endnu ikke markedsført sensorer, som selvstændigt (uden kalibrering) kan måle blodtrykket tilstrækkeligt nøjagtigt til, at det kan anvendes i medicinsk sammenhæng. Pulsregistrering foregår mere nøjagtigt i mange apparater, og EKG kan også i visse apparater anvendes til at påvise tilstedeværelse af hjerterytmeforstyrrelser.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Hjerte- og kredsløbsfysiologi

Morten Schak Nielsen

Lektor, ph.d., Københavns Universitet