Historisk set har told og frihandel i USA været brugt som et redskab til at regulere handelsbalancen, beskytte amerikanske industrier og virksomheder samt som indkomstkilde for den føderale stat.
USA’s holdning til told og frihandel hænger tæt sammen med den samtidige indstilling til international politik. Jo mere internationalt engagement fra USA, jo større støtte til frihandel – og jo lavere toldsatser.
Historisk set har USA haft relativt høje toldbarrierer på importvarer. Først efter 2. Verdenskrig begyndte USA for alvor at praktisere frihandel og sætte lave – og ofte ingen – toldsatser på import.
Det skyldes både et ideologisk princip om, at frihandel går hånd i hånd med demokrati og dermed international fred, men også at den amerikanske stat begynder at finde andre indkomstkilder.
Før 2. Verdenskrig udgjorde toldsatser en betydelig højere del af den amerikanske stats indkomst.
Den første lov nogensinde vedtaget af Kongressen pålagde 5% told på alle importerede varer. Indkomsten fra disse toldsatser var med til at finansiere USA’s første regering (med George Washington som USA's præsident), og den var med til at betale af på USA’s krigsgæld efter Den Amerikanske Revolution.
Efter Den Amerikanske Revolution var der stor usikkerhed omkring amerikansk industri, og hvordan den amerikanske økonomi ville klare sig uden støtte fra Det Britiske Imperium.
For at beskytte amerikansk økonomi og amerikanske producenter, indførtes der stigende højere importtold; dette stod i skarp kontrast til det britiske princip om frihandel.
The American System er en betegnelse for det protektionistiske princip, som dominerede i første halvdel af 1800-tallet. The American System beskyttede ikke blot amerikanske virksomheder, men brugte også indkomsten fra de høje toldsatser (ca. 40 %) til at udvikle amerikansk infrastruktur. Dette gik hånd i hånd med princippet om isolationisme i international politik, hvor USA fokuserede på sig selv og ikke ønskede at engagere sig i europæiske konflikter (se Monroedoktrinen).
De høje toldbarriere fortsatte i resten af 1800-tallet i takt med at den amerikanske økonomi voksede.
Den amerikanske præsident Woodrow Wilson præsenterede efter 1. Verdenskrig et fredsprogram, der beskrev principperne for en ny verdensorden. Et element i programmet var international frihandel.
Da USA indførte indkomstskatten i 1913, blev behovet for told som indkomst for staten mindre. Samtidig argumenterede præsident Woodrow Wilson i fredsprogrammet De Fjorten Punkter, som han fremlagde efter 1. Verdenskrig, at frihandel skulle være et redskab til at sikre fremtidige verdensfred.
På grund af Den Store Depression, blev det dog først efter 2. Verdenskrig, at USA for alvor begyndte at satse på frihandel.
Efter 2. Verdenskrig førte USA an i processen for at gennemføre den internationale frihandelsaftale GATT i 1947; GATT blev senere til WTO.
USA deltog også i Bretton Woods-systemet og spillede en afgørende rolle i grundlæggelsen af FN. Ikke blot blev frihandel USA’s officielle politik, men det var også i USA’s interesse, at denne politik blev konsolideret i internationale organisationer.
I 1980’erne tog præsident Ronald Reagan yderligere tiltag for at fjerne de sidste protektionistiske toldsatser i USA. Den amerikanske industri havde svært ved at konkurrere internationalt med de lavere lønninger i Asien og Mexico, hvilket førte til dramatiske debatter om frihandelsaftalen NAFTA med Canada og Mexico i 1994.
Et tilbagevendende emne i Donald Trumps præsidentkampagner i 2016, 2020 og 2024 var den amerikanske handelsbalance og frygten for, at de internationale aftaler og systemer omkring frihandel vil svække USA, især til Kinas fordel.
Samtidig gav Trump NAFTA skylden for at tvinge amerikanske arbejdspladser i industrien til Mexico.
I Trumps første præsidentperiode (2017-2021) fokuserede han primært på højere toldsatser over for Mexico og Kina, men i 2025 indførte Trump told på stort set alle importvarer til USA og startede dermed en toldkrig imod bl.a. EU, Mexico, Canada og især Kina. Flere af Trumps tiltag er dog blevet trukket tilbage af domstolene, da præsidenten har begrænsede beføjelser til at indføre told.
I august 2025 indgik USA og EU en aftale om en general 15% told på europæiske varer importeret til USA (med visse undtagelser). Senere truede Trump med at øge dette til 25% som reaktion på krisen om Grønland.
USA's præsident, Donald Trump, har varslet en tillægstold på 50 % på en række varer fra Canada. Historisk set har USA haft høje toldsatser på importvarer, og indtægterne fra told har bl.a. været med til at finansiere USA's første regering og betale af på USA's krigsgæld efter Den Amerikanske Revolution. Læs her om told og frihandel i USA – i et historisk perspektiv.
Den 12. august 2026 kan vi i Danmarks opleve den kraftigste solformørkelse indtil 2048.
Det er i dag 15 år siden, at Norge blev ramt af to terrorangreb, der til sammen kostede 77 mennesker livet. Det første angreb var rettet mod regeringskvarteret i Oslo, det andet mod en politisk ungdomslejr på øen Utøya.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.