Granulocytter er en gruppe hvide blodceller, som er en del af det medfødte (innate) immunsystem. Granulocytterne kendetegnes ved, at de har mange korn (granula) i cytoplasmaet og desuden oftest en uregelmæssig, lapdelt cellekerne. Der er flere forskellige typer granulocytter, navngivet efter hvordan kornene farves med forskellige farvestoffer.
Granulocytter dannes i knoglemarven. Antallet af granulocytter i blodet er normalt fra tre til ni milliarder pr. liter. Dagligt produceres der omtrent 100 milliarder, og i alt findes der i kroppen omkring 500 milliarder granulocytter. De fleste findes ude i kropsvævet, ikke i blodet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.